mandag den 26. november 2012

Udsigt fra tredje sal, V.bro

Maleriet er et af den slags som maler sig selv på en eller anden måde, jeg er bare penselfører. Nok til stor del fordi at jeg har brugt skitser som er tegnede på plads, på 3.dje, på Vesterbro.










Jeg anvender tusch, og pastellkridt eller voksfarve som det vist også hedder. Farverne smitter ikke af og deres lidt sarte toner, er lige mig.










                              





Den første skitse er fra august, og det var stadig dejlig 
varmt og sommeragtigt. Skitsen th., er to måneder senere og det var nu med efterårsklæder og farver også selvom det nok ikke kan ses af resultatet.









Selve maleriet har vel taget 1-2 uger at lave, og pga. af det skøre perspektiv som jeg bevidst har leget med har farvelægningen været den store udfordrerne faktor denne gang. 
Et nattebillede under en crescent moon, er jo lys og skygger til stor del og også meget effektfuldt. Jeg tænker mig til hvordan lyset ligger og er selv herre og mester over hvor og hvorfor jeg lægger skyggerne, med månen i tanke hele tiden. 
Jeg har ingen hjælp af skitserne i dette, da de jo er tegnet om dagen, men sådan er det jo tit i mine billeder, det er min virklighed og ikke den ofte lidt realistiske  fysiske virklighed.
Sjovt også at visse motiver ved man bare man kommer til at tegne og male, det er et sådant tilfælde her, jeg vidste med det samme jeg så gården, at den ville jeg male, i sol- eller måneskin

Masser af terpentin i fra start af, mens olien tager over mere og mere jo længere jeg kommer i processen. Duften af disse to væsker forbinder jeg med glæde, lykke og frustrationer også, her arbejdes med det jeg elsker over alt, skabendet af et nyt maleri. 
Og igen, er jeg egentlig rigtigt godt tilfreds med slutproduktet, Udsigt fra tredje, V.bro.

Billedet skal så, som alle mine andre, få en eksklusiv halvmat lak påført om tre måneder, sådan cirka. 

Og en kølig sølvramme vil stå rigtigt smuk mod den blå himmel og de gule huse, så det har den også fået.



Billedet måler h:75cm. - b:55cm.

torsdag den 22. november 2012

Selvportræt, Louisiana

En impuls, udløste en tur med Øresundstoget til Humlebæk og Louisiana, jeg vil se udstillingen Selvportræt.



Jeg stod som forstenet derinde, da et af Bonnards selvportrætter hænger på væggen. Han er en af mine favoritter og  denne serie på seks, som maleriet er en del af er malet årene inden hans død. 
Bonnard var zen-budhist hvilket ses i hans afklarede billeder, synes jeg, og så se dette mesterværk live, Selvportræt i garderobespejl, bum

Nå, mestrerne hænger side om side, mange er her, og en anden af mine favoritter er her også, Egon Schiele hvis mærkelige verden altid har fascineret mig. 
Hockney, Nolde, Munch, Frida Kahlo, Bacon og mange andre kvinder og mænd, det ene store navn afløser det andet, det er bare at tage for sig.

Her er også fotos, gode selvfølgelig, men det er malerierne som jeg drages til, hele tiden. 
Et af Otto Dix, hvor han står fremfor staffeliet og skuler næsten lidt ondskabsfuldt, med et glimt i øjet, så råt !. 
Et forfærdeligt selvportræt af J. F. Willumsen, i malerbluse hvor han ser ud som en frikirkelig der har givet op.

Max Beckmann, og et stærkt billede af Mark Rothko med mørklilla øjenhuler, og et af Felix Nussbaum hvor han fremviser et jødisk identitetskort, er skræmmede og ikke lige sådan at glemme. Og ikke at forglemme Leon Kossoffs vanvittige selvportrætter ala Frankenstein.

Sjovt nok, tager malerierne ikke ud hinanden og jeg går rundt i det velbesøgte museum med en god fornemmelse af nærhed med favoritterne. 
Og tænk lige, Bonnards olie er ikke gemt væk bag glas, jeg fornemmede ham i billedet.

Så en udstilling, som jeg absolut kan anbefale, dog kunne jeg godt have tænkt mig lidt flere selvportrætter, men pyt. 
Billederne kan ses frem til 13 jan., 2013.







onsdag den 14. november 2012

Kvinde, i grøn stol


Det tog sin tid, som det kan gøre når man maler med olie. Et billede af en ung smuk kvinde, som tålmodigt har siddet model mens jeg har skitset og malet billedet af hende. 
Fra de første tøvende, usikre streger på blokken og til sidste penselstrøg har det været en rejse hvor jeg nok har bevæget mig fra det frie, til det lidt mere realistiske stramme uden dog at glemme min egen socialsurrealistiske tilgang til maleriet.

Modellen, kvinden har måtte finde sig i at jeg også har påduttet hende mine egne fantasier og tanker, og jeg er bare så glad over sammenarbejdet som også smitter positivt af på humøret, en rigtig dejlig kæmpe er hun også, bare ikke ikke størrelsesmæssigt men derimod som menneske, tak søde.

Som altid starter jeg med en lidt slarvig optegning af hende med brændt umbra og masser af terpentin. 
Gradvis anvender jeg mindre og mindre af terpentinen og mere og mere af olien når jeg bygger billedet op. 
Og som altid maler jeg på hele lærredet samtidigt, og denne gang med interiør hjemmefra som her nu ser ud. 
Modsat nogle andre gange, med mine kvindeportrætter er det denne gang uden en tænkt opfundet til lejligheden baggrund, og jeg synes at det fungerer meget godt. 

Jeg føler også at jeg har rykket mig lidt fremad og lært mig lidt mere om både disciplin og at fastholde ikke virkligheden, men min egen virklighed. Hvis jeg ikke føler at jeg udvikler mig, vil jeg stoppe så heldigvis fortsætter jeg så, men måske kan jeg ikke lade være med at male, så intet her er enkelt.
Flere gange undervejs har jeg følt at jeg ikke kunne bunde og alligevel har jeg fortsat, med pauser hvor jeg har trådt vande, inden jeg til sidst kom i land.

Maleriet mangler at få en eksklusiv,fin halvmat lak på om ca. tre måneder, til den endelige finish. Lakken trækker evt. matte partier og farver frem, så hele billedet stråler med samme intense styrke og så bevarer og konserverer det samtidigt.

Jeg er meget godt tilfreds med det færdige resultat, og næste lærred er spændt op som bliver et billede fra Vesterbro med udsigt fra tredje sal, efter nogle skitser på plads.

Billedet måler h:65cm. - b.:80cm.


fredag den 31. august 2012

Fredens Torv

Maleriet starter med en ide og lidt streger i brændt Umbra, olie og godt udspædt med terpentin.

Jeg har en ide om at bruge Kultorvet i Kbh. som kulisse, som komposition og absolut ikke andet, begynder det at blive for naturalistisk står jeg af, af kedsomhed, jeg gider ikke virkligheden når jeg maler, den bremser mig og det sjove og udfordrerne forsvinder, sådan er jeg bare.


Så begynder jeg at male på hele billedet samtidigt, ikke noget med at begynde i et hjørne her, både for balancen og for overblikket. Farverne er stadigt meget fortyndede af terpentinen, så der hele tiden kan males ovenpå uden risiko for at farven slipper. Det håndværksmæssige er centralt i denne proces, da jeg maler lag på lag.



Efterhånden som flere farver tilkommer handler det også om balance, farverne imellem. Og jeg skal til at bestemme personernes forhold til hinanden og deres indbyrdes måde at agere på i forhold til situationen, og omgivelser. Meget vigtigt at der er en historie og at det virker, tolkningen står beskueren for.



Nu er det kommet så langt, at jeg begynder at være forsigtig med at holde mig indenfor streger og linier, når farven lægges på, stadig med terpentin, dog i mindre doser. Mennesker begynder at dukke op, i vinduer kommer potteplanter og andet levende frem og det endelige billede begynder at synes. Der males over, rettes, findes på, farver blandes og billedet begynder at leve.



Efter tre måneders arbejde fremstår det færdige billede, næsten færdigt for det mangler stadig en lækker halvmat lak at påføres, om yderligere tre måneder, før jeg vil kalde maleriet klart. 




 Og så vil tiden vise om jeg har lykkedes med min ide og billede, beskuere og publikum tolker billedet, og jeg trækker mig tilbage.

En rejse mod et sat mål er slut og næste maleri venter, et billede af en sød, smuk ung kvinde som  sidder model

En olie som måler 115 cm. - 80cm., og som er malet på et hørlærred af bedste kvalitet

tirsdag den 7. august 2012

Og vinderen blev, nr. 9

Det er ikke ofte at jeg spiller mere, men lige her var der en undtagelse.



Jeg havde besøg af en svensk veninde, og da det blev aften, stod den på Tivoli.

Her blev en pludselig indskydelse til spil på postbudene, til en sjov historie.
Vi kom ind i spillehulen, hvor små søde postbude kører rundt og rundt på små postcykler igen og igen, og stopper så efter et par omgange ud for et nummer, som det koster en tier at spille på.
Et spil var lige blevet afviklet, og jeg fik lyst til at prøve.

Et par, som var sammen havde samme ide, og manden lagde en tier i, ud for nummer 7.
 Jeg gik videre for at spille på mit lykketal nr. 11, men næ nej, den anden halvdel af parret snuppede nummeret for næsen af mig.
 Nå, mellem nr. 7 og 11 ligger jo nr. 9, så det blev mit nummer, mens jeg skævede lidt irriteret til kvinden som spillede på mit lykketal 11.
Efter postbudene havde kørt sine obligatoriske omgange, ringede klokken for spurt og målgang, og et postbud nærmede sig sikkert vores tre spillede numre, 7 - 9 og 11.

Først troede jeg at det var manden med nummer 7 som blev vinderen, men det cyklende postbud fortsatte sååå langsomt og fik præcis sit hjul ind på nummer 9, mit nummer. Kvinden med nr. 11 sendte mig blikke som kunne dræbe og som vinder modtog jeg så en stor æske fyldte chokolader, overrakt af Overpostbudet som styrede løbet.

Overrasket og grinende forlod vi stedet og Grand Prixet, surt show når man stjæler mit lykkenummer ;-))

PS. Føler mig egentligt lidt tarvelig som spiller for en tier, snupper præmien og smutter, he he skurken Erik, og ih hvor var den fyldte chokolade god ;-)



tirsdag den 19. juni 2012

Ukrainia, mnogo dobra

Det hele startede med at Danmark slog Holland i åbningskampen til EM i Ukraine. Jeg fik feber og bestilte en rejse med billet til DK - Tyskland i Lviv.



Under ugen, op til afrejsen til Lviv eller Lvov gik det fra at være en fodboldsrejse til at blive en oplevelsestur med forsøg til kontakt med helt almindelige Ukrainere. 
Historisk interesserer Ukraine mig også uhørt, især under WW2 hvor Tyskland anført af Hitler voldtog, fornedrede og slog ihjel mennesker overalt, på landet og i byerne. 
Lviv har jeg også læst om bla. i Jonathan Littells sorte mesterværk, de Velvillige, en bog om ufattelig ondskab begået af soldater, mennesker som var blevet ligeglade.

Lviv idag bærer tydelig præg af sin socialistiske lukkede fortid. Kæmpe bygninger, grå, masser af gitre og hegn foran huse og alm. forfald præger bybilledet negativt, og alligevel er det smukt i sit fald.  
Side om side med et indhegnet Fanzone i centrum, fodboldselskernes paradis med billig fadøl og sprit. ligger nogle skønne små oaser, lidt parklignende og her sidder folk, mest mænd og spiller skak, kort, dam og lign. og alle bænkene er optagede. Et skønt afslappet billede, i modsætning til disco-larmen i F.zonen. 
Også en messe fik plads foran Maria på korset i parken, og kvinder og mænd knælede på den hårde asfalt og bad og sang. Meget bevægende egentlig, og noget som siger meget om den stærke ortodoxe tro som også er her.
Taxaer uden taxametre og skilte, iblandt bare med et ukrainisk flag, uhyre billigt og pris aftales fra start. 
Eller en skramlende metalsporvogn med hårde sæder, hvor en billet koster 1,75 utah cirka to kroner. Sporvognsskinnerne stiller op som jernbanespor visse steder, så en taxatur er vilde vesten i en gammel Volga og i høj fart over de toppede brosten.



På grund af EM er her masser af politi, militær og private vagtværn i alle afskygninger. Og det var ikke specielt god karma 75 procent af drengene udsendte, og jeg kan let forestille mig dem i et andet sammenhæng hvor magt udøves. Et samfund hvor jeg fornemmer at knytnæven hele tiden er klar hos magten, men hvor folk lever og smiler lidt afvagtende venligt, under skyggen, trods skyggen. Og ingen kan hverken forstå eller tale engelsk eller tysk, så .......... ;-)



Love was in the air, under EM i Lviv - Lvov, og hvor jeg håber at dette møde mellem mennesker fra to typer samfund, vil øge tolerance og gøre det lettere for folk i forhold til et stramt regime som findes der. 
Jeg vil meget gerne derned igen og måske være der lidt længere tid, billigt er der, men jeg ved også at når jeg rejser alene derned, har jeg ikke trygheden ved at tilhøre omend symbolsk, roligankulturen hvor jeg havde flokken i ryggen.
Nå, det tåler ihvertfald at tænke på, og kvinderne der ser bare forrygende elegante, dejlige og godt ud, når de tripper rundt i deres små stilletter og luften er 31 grader.
Overskriften, er min egen måde at sige Ukraine, meget godt.

onsdag den 13. juni 2012

Hej maler

Humøret steg yderligere nogle grader i dag, da jeg besøgte den lokale tankstation som sædvanligt  første stop, optankning af Red Bull og på vej mod city og omegn. Her blev jeg mødt af en af de lokale med ordene, hej maler.




Her til sommer bor jeg her, i Sydhavnen nære Valbyparken på 6.året, og jeg har født mig velkommen i kvarteret fra dag 1. 
Jeg har masser af gange slæbt billeder ned af Mozartsvej til den lokale rammemager, som så har sat en, som regel sølvramme på mit nyeste maleri.
 Utallige gange er jeg blevet stoppet her, hej maler og maleriet blev vejet, målt og kommenteret af de lokale. Og næsten altid godkendt og tit med berøm, der bliver talt fra hjertet og ord bliver sagt, ikke på galleri-sprog, men på sydhavnsk.
Hvor er den kritik og berøm jeg får fra disse mennesker guld værd for mig, og betyder mere end noget som bliver sagt af en kunstkritiker, da det kommer uden filter, nedefra.
Jeg arbejder jo også på slap line når jeg fernisserer mine billeder, ned i gården, fulgt af mange øjne i vinduerne. En ældre kvinde er tit min medbedømmer her, når det afgøres om det er blevet ordentlig lakeret, og flere andre kommer også ofte til og kigger med, på plads.

Idag, på bensinstationen følte jeg for alvor, at Sydhavn har accepteret mig, jeg er blevet godkendt og er nu blevet maler med folket her, ihvertfald for nogle af dem, sååå dejligt. 
I min lille tagatelie-lejlighed, med de store vinduer og det gode lys, maler jeg, lever og producerer det som er mit liv, maleriet og billederne, og snapper det til mig som følger med.

At male, er at leve, og om 3/4 kvarter spiller Danmark - Portugal

lørdag den 31. marts 2012

2200 N.

Så er maleriet 2200 N. klart. Et billede fra Nørrebro år 2012 og som det også kan se ud en på forårsdag lige nu.






Nørrebro har forandret sig, som alle andre steder også har, de fleste gamle huse, kaserner med gårdhuse er forsvundet, revet ned og nyt byggeri har skudt op. 
Befolkningen har også forandret sig, Nørrebro er idag en multikulturel bydel hvor eksotiske forretninger ligger side om side, forretningsdød er der ikke meget af her.


Jeg har forsøgt at fragå min sædvanlige nostalgiske tilgang til motiv, billedet er som jeg opfatter stedet under de tre måneder siden nytår, som jeg har arbejdet med maleriet. 
To til tre gange ugentligt har jeg travet rundt i gaderne her med skitseblokken klar til detaljer. Lidt skitser er det blevet til, og billedet er i stort set som jeg oplever Nørrebro, lige nu. 
Jeg trives blandt mennesker uanset hudfarve, køn og alder og her på Nørrebro føler jeg mig også velkommen. 
Dog kommer jeg her mest dagtid, og de gange hvor jeg har været der aften og nattetid, bla. til fest har der heller ingen problemer været, som man ikke kan opleve andre steder også.


Tillæg 4/4 -12
Tanker om det politiske i billedet
Muskelhunden er måske vores indre svinehund som viser tænder når vi føler os pressede eller truede. Her er også symbolik med to forskellige kulturer, præsenteret af den tilsyneladende sorgløse, let påklædte kvinde i hvidt, i mødet med to tildækkede kvinder fra en helt anden kultur.
Også et motiv jeg bevidst har taget med, da jeg også vil have beskueren til at tænke over, og tolke billedindhold. Hvordan folk så tolker billedet, har jeg ikke med at gøre længere.
Nogle nøgleord : Dialog, tolerance, åbenhed, ........


Nå, billedet er en olie, måler h:60cm. - b:80cm og er nysmurt.

torsdag den 22. marts 2012

Forår og jævndøgn.

I går hilste jeg på årets første bi og idag så jeg også en død skildpadde, i søen i Botaniske have.




Maleriet er malet efter skitser på plads, våren -10, altså præcis to år siden. Dybbølsbro station ser ud som på billedet idag, en skøn forårsdag ved to-tiden, solen bager og København, Danmark lugter forår, ja visse steder dufter her ligefrem nymåne og forårsjævndøgn.


København er gravet op fra ende til anden og kønt er det ikke. Her ved Dybbølsbro er det ikke så farligt længere, men ved Nørreport er det værre. Alt her er kaos, plankeværk, stakit og væltede cykler, sand, grus og jernplader smidt tilfældigt, tilsyneladende, også Kultorvet er hårdt ramt .  Fra Hovedbanegården, over Rådhuspladsen, gader og veje er lukkede, alt foregår i sneglefart i gåsegang, med den langsomme forrest som leder. De eneste pladser som har gået fri er Gl- og Nytorv, og selvfølgelig er Botaniske også gravet op, det smitter åbentbart.


Jeg mødes med mange smil og venlige , til tider flirtende øjekast, aldrig har pigerne, kvinderne og København været smukkere, end i dag, trods den døde skildpadde og by- kaosset, eller måske netop derfor. På en bænk kom skitseblokken også frem, men det blev bare til lidt tilfældige streger, denne gang.
Og så skal nogle af vinterens billeder også ferniseres en af dagene, et show helt for sig.


Og i Frankrig har man fanget en død, terrorist, tror jeg, midt i foråret.


Og nymånen ligger i 2grader og 22min. i Vædderen


Billedet hedder . Dybbølsbro station og måler h:60cm. - b:70cm. og er en olie.



onsdag den 22. februar 2012

I venten på forår



Walking the dog, er et maleri jeg holder meget af. Det forestiller bla. en pornoforretning og -klub, Amor sex som lå i Abel Cathrinesgade og hvor der idag ligger en Tatoo-shop, i venten på bedre tider.

Jeg var medejer af menageriet i et par år og det var noget sjovere og mere spændende end det elektrikerarbejde som jeg ellers havde uddannet mig til. Pigerne var dejlige, pengene var store og arbejdstiden lang men aldrig kedelig, og alt noget som jeg ellers bare havde drømt om.

På programmet stod bla., filmklub og Live-shows, Intim massage af veluddannede massøser og alm. handel med film, blade og magaziner fra kl. 10 formiddag til kl. 24 nat. Det var danskere og turister, københavnere og provinsboere og nogle få nordmænd såmænd også, som var kunderne, som mest.

På billedet ses Betty med den ene overlæbe, Dr. Mabuse i snor og Flittig Lise som holdt et tempo som ikke var af denne verden. På knallert ses, Hurtig Roy på vej væk, og ellers tegner det et meget godt billede af livet som det så ud på det tidspunkt på Vesterbro, da pornoen blev givet fri i -69.

Jeg holdt til det hårde, barske, hektiske liv i branchen et par år, tjente styrtende med penge og brugte ligeså mange, ligeså hurtigt. Jeg lærte Vesterbro at kende indefra, mødte fantastiske skønne, dejlige piger og kvinder som jeg både respekterede og holdt meget af, og passede på når det blæste som værst.

Jeg lærte noget om livet på skyggesiden, tolerance og fællesskab, og noget som jeg tror har været med til at forme mig til det menneske jeg er idag, på ondt og godt.

Billedet måler h:50cm. - b:40cm. og er malet i 2005.




torsdag den 2. februar 2012

Der er så dejligt, på Nørrebro


Billedet er fra -06, og nu er tiden inde til at male et nyt Nørrebrobillede, og jeg er også godt igang.

Meget er sket på de 6 år, og idag tog jeg derind med meget observerende og betragtende øjne og sigtet indstillet på de små detaljer, som netop gør Nørrebro.

Jeg tog først metroen til Frederiksberg hvor jeg købte en sort hue, så med mit vinterskæg, huen, og halstørklædet ligner jeg efterhånden en iman, så jeg passer vel meget godt ind der, på Nørrebro.
Fra Frederiksberg Centret tog jeg så bussen, og stod derefter af ved Nørrebros Rundel, hvor solen skinner og det er iskoldt.

Anderledes kultur her, end på Frederiksberg med de lukkede butikker og forretningsdød, hvor jeg også lige nåede at besøge min ven sølvsmeden, hvis forretning lever i bedste velgående, ligesom han selv gør.
 
Navnene på nogle af forretningerne her på Nørrebrogade, frisørsalonerne med arabiske bogstaver og tegn, grønthandlerne og andre, er også eksotiske som Sultan, Alladin og lignende og priserne for bla. en klipning, er absolut rimelige. 
Her på Nørrebro findes de hyggelige små forretninger stadigt, og selv på denne kolde februardag er her masser af liv. Shawarma og cola, livet leger og jeg kigger op, for at se hvad der findes at se bag ruderne, deroppe. 
Detsamme som i Sydhavnen, i Valby og på Frederiksberg, gardiner, potteplanter, lamper og krukker, ingen større forskel.

Modsat billedet her på siden, bliver det nye Nørrebro-billede, nok lidt mere nutidssocialsurrealistisk, måske ikke i februar, men et forårsbillede, bliver det nok.

Maleriet måler h:60cm. -b:50cm.

lørdag den 28. januar 2012

Hvornår er nok, nok ?

Og hvornår er nok, for meget ?



Maleriet hedder Tom friend og titlen hentyder til en god ven jeg havde, og også til eskapisme eller virklighedsflugt. 


Billedet er fra 2001 og er malet lige efter angrebet på WTC, en flyvemaskine ses øverst til venstre. Er religion også eskapisme ?


Maleriet måler h:55cm. - b:65cm. og er fra 2001


søndag den 22. januar 2012

Inkaprinsessen

Jeg har altid ment at god kunst er tidsløs, og alligevel kan den samtidig også beskrive den tid vi lever i. Et eksempel på dette er min Inkaprinsesse fra 1995, som er ligeså aktuel idag som i -95.
Om det er god kunst, kan sikkert diskuteres, ligesom indeholdet, alt afhænger jo af øjnene som ser.


Jeg vil lade tolkningen af billedet stå åben, der er frit frem og ingen løftede pegefingre, bare et lille håb om at betragteren slipper fantasien løs og danner sin egen menig.


Mange af mine malerier er politiske og indirekte selvportrætter og dette er klart politisk, set nedefra og hjertet mit, ligger hos Inkaprinsessen.


Maleriet måler B:60cm. - H.90cm.

tirsdag den 17. januar 2012

Skønne, dejlige kvinde.





Maleriet er et billede af en skøn, varm og dejlig kvinde og er malet efter model og er det første færdige i 2012.


Billedet måler h:80cm - b:110cm. og er en olie. Om tre måneder skal billedet lakeres og er egentlig først færdigt der.


Og det er bare et maleri.

torsdag den 5. januar 2012

Østerbro

Et regnvejrsbillede fra Trianglen, Østerbro hvor det øsregner som det gør nu uden for mine vinduer, her i Sydhavnen. Det blev ikke til en bytur med et smut til Botanisk Have i dag, som jeg troede i går i solskinnet, i stedet for vil jeg skrive lidt om Østerbro i regnvejr som det kan opleves.




Maleriet er fri fantasi, og alligevel ikke. Der ser ikke sådan ud ved Trianglen og alligevel gør der. Af forskellige anledninger er jeg kommet netop her i krydset ved Østerbrogade og Ndr. Frihavnsgade mange gange under de sidste 15 år. 
Jeg har ikke haft skitseblokken fremme men bare rodet rundt i hukommelsen, da jeg malede billedet. Der ligger en kedelig bank på det ene hjørne og en Seven Elleven på det andet, men ikke på det her billede. 
Alligevel er billedet rigtigt som jeg oplever det, København er sjovere, farverigere og mere stemningsfuldt set gennem mine malerøjne her i atelieret, mindre vådt og blæsende, end i virkligheden på plads.


Jeg kan have et dilemma iblandt når jeg vil skildre et sted eller en plads på et lærrede. Det må ikke være for virkeligt, da det så bliver kedeligt at male og alligevel skal billedet have det med, som netop er karakteristisk for det afbildede område, lidt af et dilemma iblandt. 
Her ved Trianglen, er der busser, biler, folk, trængsel og travlhed, og paraplyer og regntøj, da det øser ned. Det lille hus trængt mellem de to større findes der, fodgængerovergangen også og porten med, den ligger bare lidt længere nede af Ndr. Frihavnsgade.  Butikkerne findes, apoteket, bussen og lysmasterne med den svingende gadelampe er også god nok.


Et billede som dette, et oliemaleri på lærrede tager mig som regel mellem 2-3 måneder at male, da det også kræver tørre perioder hvor olien skal hvile, og under tiden maler jeg som regel så på et andet billede.


Maleriet måler H:70cm. - B:80cm. og er fra 2010 og er naturligvis meget bedre i virkligheden end på foto, som altid.