torsdag den 22. november 2012

Selvportræt, Louisiana

En impuls, udløste en tur med Øresundstoget til Humlebæk og Louisiana, jeg vil se udstillingen Selvportræt.



Jeg stod som forstenet derinde, da et af Bonnards selvportrætter hænger på væggen. Han er en af mine favoritter og  denne serie på seks, som maleriet er en del af er malet årene inden hans død. 
Bonnard var zen-budhist hvilket ses i hans afklarede billeder, synes jeg, og så se dette mesterværk live, Selvportræt i garderobespejl, bum

Nå, mestrerne hænger side om side, mange er her, og en anden af mine favoritter er her også, Egon Schiele hvis mærkelige verden altid har fascineret mig. 
Hockney, Nolde, Munch, Frida Kahlo, Bacon og mange andre kvinder og mænd, det ene store navn afløser det andet, det er bare at tage for sig.

Her er også fotos, gode selvfølgelig, men det er malerierne som jeg drages til, hele tiden. 
Et af Otto Dix, hvor han står fremfor staffeliet og skuler næsten lidt ondskabsfuldt, med et glimt i øjet, så råt !. 
Et forfærdeligt selvportræt af J. F. Willumsen, i malerbluse hvor han ser ud som en frikirkelig der har givet op.

Max Beckmann, og et stærkt billede af Mark Rothko med mørklilla øjenhuler, og et af Felix Nussbaum hvor han fremviser et jødisk identitetskort, er skræmmede og ikke lige sådan at glemme. Og ikke at forglemme Leon Kossoffs vanvittige selvportrætter ala Frankenstein.

Sjovt nok, tager malerierne ikke ud hinanden og jeg går rundt i det velbesøgte museum med en god fornemmelse af nærhed med favoritterne. 
Og tænk lige, Bonnards olie er ikke gemt væk bag glas, jeg fornemmede ham i billedet.

Så en udstilling, som jeg absolut kan anbefale, dog kunne jeg godt have tænkt mig lidt flere selvportrætter, men pyt. 
Billederne kan ses frem til 13 jan., 2013.






3 kommentarer:

  1. Erik ,,der må jeg op, det lyder som en fantastisk udstilling , der er bare en fejl ved udstillingen, de har glemt at ta´vores selvportrætter med syntes du ikke..... ;O)

    SvarSlet
  2. ligenu maler jeg på Udsigt fra 3.dje og jeg føler at det vil adskille sig lidt, på den gode måde, fra tidligere bybilleder. Det virker menneske tomt og måske også lidt spøgelsesagtigt, lys og skygger under en cresent moon. Det levende, håbfulde i billedet er vasketøjet på snorene :-)

    SvarSlet