lørdag den 19. januar 2013

Det gule palæ

Så blev Det gule palæ klart, inspirationen vil ingen ende tage, heldigvis.

Et maleri som har taget udgangspunkt i en tid, hvor folk rører sig mindre end nogensinde, og hvor fitnesscentre derfor er blevet en nødvendig del af mange unge menneskers hverdag. 
Selvfølgelig, ikke bare unge men som med alt andet, er det ingen bagdel at være eller se ung ud, og for alt i denne verden, er man ikke-ryger, ud ad til og officielt.









Fitnesscentret kan ligge i en sidegade til Vesterbrogade, Kbh. i stueetagen i en nedslidt ejendom hvor også mennesker opholder sig i lejlighederne, ovenpå lokalerne. 
I centret slides, svedes og stønnes der, musikken dunker rytmisk og kroppe bevæger sig rundt, gyngende i takt  til musikken, sådan cirka. 
Nogle løfter vægte, banker på en boksebold mens andre danser i grupper. Tidens trend følges næsten slavisk religiøst blandt medlemmerne og muskler og bryster sammenlignes, vurderes og skrives op med telefonnumre mellem de udvalgte.

Og andre bor, lever og dør i samme ejendom, ligeglade med postyret i stueetagen, optagne af deres egne liv, problemer og glæder. 
En ung kvinde har lige været i bad og kigger ud af vinduet, ned på livet på gaden, mens hendes barn gør det samme i et andet vindue. 
Familien Danmark bor her, ihvertfald et udsnit af den og oppe på anden sal sidder den arbejdsløse Petersen i sin stol, og kigger længselsfuldt på næste bajer som står på bordet, mens Bimbo, gadekrydset sidder i vinduet, og vil ud og luftes. 
Og  her er også den voksne søn med de røde øjne og en smøg, måske en joint siddende i flaben og  som nu er langt væk i tankerne og på vej mod fjerne horisonter, mens han kigger sløvt ned på gadebilledet. 
Et øjebliksbillede af Danmark, år 2013, halleluja og peace on.

Det er efterhånden blevet til en pæn stak malerier som er blevet produceret under vinteren og flere tilkommer, inden det bliver forår om et par måneder, eller tre, hvor alle skal lakeres nede i gården og i fri frisk luft, sådan da.

Og et nyt lærrede spændes op nu, er klart og måler 90cm. - 80cm.

Billedet her måler h:80cm. - b:60cm.

onsdag den 16. januar 2013

Jeg tror vi har en illegal

En dag, som mange andre hvor jeg stiger på S-toget på Sjælør st. i retning mod Farum eller Hillerød.



Jeg sætter mig og opdager at en kontrollør-kvinde er ved at spørge en kvinde ud som sidder skråt overfor mig, på en måde som får mig til at tænke på et forhør i en dårlig B-film. Kvinden, ikke kontrollør-kvinden tager det meget afslappet, måske forstår hun ikke sagens tiltagende alvor, jeg gør.
Det er startet med en passager uden billet, et dagligt syn for mig men nu er det mere, den billetløse kvinde, som ser ud som alle os andre kan ikke vise noget ID, og det er jo en alvorlig forseelse i år 2013. 
Hun virker lidt apatisk og opgivende, dog ikke panikartet og kontrollørsken tager, føser hende ud i gangen ved ud- og indstigning, mens hun over sin radio understryger sagens alvor,  : jeg tror vi har en illegal, mød mig på hovedbanegården.

Det hele virker skræmmende på mig og de andre passagerer, og øjenkast udveksles. Og ikke alle blikke er lige lettolkede, men situationen er jo også noget kompleks. 
Vi kommer forbi Dybbølsbro st. og næste er så her Kbh. H. hvor der ventes forstærkning. Jeg går ud til dem i gangen, og siger, kan du ikke lade hende slippe ?, også selvom jeg ved at det ikke hjælper. Den uniformerede ryster bestemt på hovedet, faste håndtryk og rosende ord fra overordnede ligger nok allerede i baghovedet på hende, ihvertfald virker hun kampberedt, mens hendes fange står helt opgivet ved siden af hende.

På Hovedbanegården mødes vi, ganske rigtigt som anmodet, af tre betjente og yderligere en DSB funktionær, sikkert for at bakke det hele op moralsk. 
Alt går meget fredeligt til, og vi tager rulletrappen op til hallen, mig lidt efter. Halvvejs oppe, tager jeg tager jeg mit kamera frem, smygende hurtigt og jeg knipser et billede.
Jeg ved, at da jeg trykker på udløseren knalder en blitz af og halve sekundet efter, kigger tre politibetjente, og to DSB-funktionærer udfordrene på mig, mens den eneste som ikke har reageret er kvinden, som er hovedpersonen i dramaet. 
Flokken fortsætter mod politistationen i hallen, eller måske fortsætter de til et andet sted hvor sagen  så forfølges.

Oplevelsen var meget intens, da jeg oplevede den så stærkt, live og tæt på. Kan ikke sætte mig i kvindens sted, flygtningen eller hvad hun var, men hele situationen var skræmmende og et bevis på et systems effektivitet. En billet-kontrollør som fanger illegale, som hun udtrykte det, lidt uhyggeligt og vel ikke noget som passer med job-beskrivelsen, måske.
Jeg ved, at alle her nok bare har gjort deres arbejde, men mit hjerte fik kvinden, og jeg ved også at vi må have love, men at de som nu svinger hele tiden alt afhængig af herskende politikeres humør og embedsmænds tolkninger, er ikke en naturlov.
Jeg, håber også at vi ikke glemmer at det er mennesker, og ikke bare personnumre som gemmer sig bag en ikke identitet, jeg fik mig ihvertfald en husker i dag.




søndag den 6. januar 2013

Sidevej, Frbg. Kbh.

Et nyt maleri har set dagens lys, et billede fra, af en sidevej  eller -gade på Frederiksberg i København.






Denne gang ligger ingen skitse til grund for billedet, det er delvis fri fantasi og socialsurrealisme, bygget op under og efter mange timers natkørsel som tidligere taxachauffør, bla. på Frederiksberg. 
Når du kører rundt i København om aften og nat, ser du byen på en lidt anden måde end ved dagtid, hvor det myldrer med folk. 

Mellem kl. 22.00 og 23.00, er det mest hundeluftere som man møder på de stille gader og veje på Frederiksberg, og lys fra gadelamper, med tilhørende skygger er en væsentlig del af billedet, ligesom her hvor det er fuldmånen som kaster sit kolde skin over huse og mennesker. 
Urbaniseringen med nedrivninger af gamle slidte huse fortsætter ubarmhjertligt, mens nye rædsler dukker op, moderne, beton- og elementbyggeri og som regel hæslige.

I modsætning til på mange af mine andre billeder, er her ikke meget liv, byen er ved at gå i seng, folk er trætte og færdige af forskellige årsager. En og anden findes sikkert bag de mørke vinduer, for hvem det endnu er for tidligt til at helt lukke ned, men roen har sænket sig over de fleste mennesker på dette tidspunkt. 
Her findes mærkelige, skæve perspektiver, skumle skygger og badende lys, præcis som i virkligheden, derude.

Det er muligt at der kommer et taxaskilt på bilen, en tanke jeg fik mens jeg sidder og skriver dette, ofte kommer der små justeringer under den første uge, mens jeg overvejer resultatet. 

Altid dejligt at skrive et nyt årstal på et billede, og dette er så for første gang jeg maler, skriver 2013 som jeg iøvrigt tror på som et godt år, trods dystre betingelser med høj arbejdsløshed og tiltagende egoisme, all over.

Og som med alle mine billeder kræves der tre måneders hvile, inden lakering sker og maleriet så endeligt er helt færdigt.

Maleriet er en olie, og måler b:95cm-h:75cm., hørlærred og brede blindrammer er anvendt.