Bus 3A

Samtidskunst, og et forsøg på at fange hverdagen med bus 3A, som kører fra Valbyparken i Sydhavn gennem en del af byens forskellige kommuner, som i Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og endestation på Østerbro ved Nordhavn station.

Jeg bruger den offentlige trafik, som i meget, mindre om vinteren og om sommeren rigtigt meget i form af busser, S - tog og Metro. Med bus er det netop 3A jeg nok anvender mest, med bus 10 som nummer to.

Passagererne på maleriet viser meget godt et gennemsnit af mennesker som står på ved endestationen på Hammelstrupvej og Valbyparken, Sydhavn, hvor jeg selv bor tæt ved.

Sydhavnen har fået en ansigtsløftning de seneste år, og er også et sted hvor jeg trives, maler, lever og sover, og med store grønne områder lige udenfor min dør, ikke mindst. 

Dertil kommer snart også to nye metrostationer til de to S - togstationer vi har i forvejen, så lokalt er det enkelt og hurtigt at nå centrum og city, af København på 10 minutter.

Alt som alt er her meget fredeligt, og man hilser venligt på dem man kender og nikker måske også venligt til andre smilende mennesker man møder, ballade og uvæsen er heldigvis sjældent her, også selvom jeg kan blive vækket om natten af et revolverskud eller to, en gang imellem grrr., men hvad det kan man jo overalt i København i dag, øh nat.

Et af mine bedre billeder, synes jeg selv

Maleriet er en olie, måler 50cm. - 40cm., og lakeres til foråret om et par måneder ...

Det gule palæ

Så blev Det gule palæ klart, inspirationen vil ingen ende tage, heldigvis.

Et maleri som har taget udgangspunkt i en tid, hvor folk rører sig mindre end nogensinde, og hvor fitnesscentre derfor er blevet en nødvendig del af mange unge menneskers hverdag. 
Selvfølgelig, ikke bare unge men som med alt andet, er det ingen bagdel at være eller se ung ud, og for alt i denne verden, er man ikke-ryger, ud ad til og officielt.

Fitnesscentret kan ligge i en sidegade til Vesterbrogade, Kbh. i stueetagen i en nedslidt ejendom hvor også mennesker opholder sig i lejlighederne, ovenpå lokalerne. 
I centret slides, svedes og stønnes der, musikken dunker rytmisk og kroppe bevæger sig rundt, gyngende i takt  til musikken, sådan cirka. 
Nogle løfter vægte, banker på en boksebold mens andre danser i grupper. Tidens trend følges næsten slavisk religiøst blandt medlemmerne og muskler og bryster sammenlignes, vurderes og skrives op med telefonnumre mellem de udvalgte.

Og andre bor, lever og dør i samme ejendom, ligeglade med postyret i stueetagen, optagne af deres egne liv, problemer og glæder. 
En ung kvinde har lige været i bad og kigger ud af vinduet, ned på livet på gaden, mens hendes barn gør det samme i et andet vindue. 
Familien Danmark bor her, ihvertfald et udsnit af den og oppe på anden sal sidder den arbejdsløse Petersen i sin stol, og kigger længselsfuldt på næste bajer som står på bordet, mens Bimbo, gadekrydset sidder i vinduet, og vil ud og luftes. 
Og  her er også den voksne søn med de røde øjne og en smøg, måske en joint siddende i flaben og  som nu er langt væk i tankerne og på vej mod fjerne horisonter, mens han kigger sløvt ned på gadebilledet. 
Et øjebliksbillede af Danmark, år 2013, halleluja og peace on.

Det er efterhånden blevet til en pæn stak malerier som er blevet produceret under vinteren og flere tilkommer, inden det bliver forår om et par måneder, eller tre, hvor alle skal lakeres nede i gården og i fri frisk luft, sådan da.

Og et nyt lærrede spændes op nu, er klart og måler 90cm. - 80cm.

Billedet her måler h:80cm. - b:60cm.