fredag den 29. december 2017

Drømmen om et pengeskab

Året 2017 lukker jeg ned med dette maleri, og bare lige så, det er ikke min drøm om et pengeskab, men bare en ide til maleri nr. 14 i dette pænt produktive år.

Ofte maler jeg efter en skitse som jeg har tegnet på plads, men dette kom bare til mig som en sjov ide, og som jeg så udviklede undervejs.



 Det er beskueren som tolker billedet, så egentlig vil jeg ikke skrive specielt meget om billedeindhold, da det jo er ret tydeligt hvad billedet indeholder, også Fanden på væggen som jeg har malet her, grrr :)

Jeg er inde i en periode hvor jeg forsøger at forenkle, at skære ind til benet og undgå ligegyldige detaljer som bare kan virke forvirrende.
Jeg ser ofte malerier som er klistret ind i detaljer og klotter, som i fyld og hvor fokus er som vand i Sahara og hvor jeg tolker det som udøveren bare vil have udfyldt lærredet, i en desperat jagt på det færdige billede. 
Her er det i stedet modsat, enkeltheden i kunsten, som jeg forholder mig til og det jeg forsøger at opnå

Maleriet er en olie, og måler 40cm. - 50cm., og lakeres når det er tørt nok.


fredag den 1. december 2017

Spejl

Det er gået så stærkt her på det sidste med maleriet, at jeg kom til at lægge, Tolv og en halv ind her på bloggen, før Spejl, som jeg blev færdig med inden Tolv og en halv, men pyt.

Spejl, er et meget enkelt billede hvor netop komposition, farver og indhold er de bærende elementer. Jeg får ofte at vide, med al ret at mine billeder er meget detaljerede og fortællende, så det var sjovt og lidt anderledes at male dette. Ofte er mine malerier detaljerne, altså de specifikke som netop findes på den plads, gade eller det sted som jeg afbilder, og som gør at motivet enten genkendes, eller minder om.

I Spejl er enkeltheden styrken som bærer billedet, de få streger og farver som fortæller historien.



Lille spejl på væggen der, fortæl mig hvem jeg er. At acceptere sig selv som den jeg er, med godt og ondt og hvad jeg ellers er og består af. At acceptere og erkende at mange sider hos mig, er mig at det er ok at rase, at være vred eller gal, at turde slippe vreden løs og at vise det, i stedet for bare at lægge låget på, og kigge den anden vej, og gå videre. At vise sin kærlige side, sin sårbarhed kan også være et problem, især om du er mand, længere er vi stadig ikke kommet.

I vores civiliserede samfund er facade alt, med det resultat at den krakelerer hvis du viser dine følelser, din vrede, din glæde, din sorg eller din kærlighed. Samfundet er ikke indrettet til at vi er forskellige, lige fra vi er børn, går i skole og videreuddanner os, gifter os og får børn, alt er skabeloner  eller kasser vi forventes at passe i, og har du en anden form end i den dertil indrettede kasse, har du et problem.

Hmm, det var meget jeg kom rundt i her, men det korte af det lange i billedet er, accepter dig selv og alle dine sider, dit lys og dit mørke. 
Heldigvis gør jeg det, men det er en proces ligesom livet vi lever, og det er nok blevet lettere gennem det jeg har oplevet, og jo ældre jeg er blevet, facaden er ikke vigtig længere, jeg er jeg og jeg vover at vise det..

Alt dette er bare nogle af de tanker jeg havde da jeg malede billedet, men heldigvis findes der ikke facitlister til mine malerier, så hvis du ser eller, og tolker noget helt andet i billedet, er det bare en ekstra gevinst.

Billedet er en olie, måler 120cm. - 90cm., med kryds, og lakeres til foråret.

tirsdag den 28. november 2017

Tolv, og en halv

Måske bør jeg starte med forklaringen til titlen. Som i den sidste nadver er der også tretten her til bords, sikkert det eneste som forbinder de to ting, men på maleriet her, ser man bare de tolv, og armen af den sidste gæst.

Så er der gang i julefrokosterne rundt omkring i firmaer, foreninger og forretningerne, så det har inspireret mig til dette maleri. 
Først var det egentlig bare en frokost, ala højtid men efter at jeg malede dugen Brændt Umbra/Kadmiumrød Medium, og satte et par røde lampetter på væggen bagved, blev billedet til en Julefrokost, lidt lettere animeret som mange af os kender det.



Julefrokost er jo en god gammel tradition, som desværre er ved at glide lidt ud grundet misforstået politisk korrekthed, trist og beklageligt men man kan jo håbe på at det vender, og at vi fastholder traditionen.

Stemningen ved bordet er høj, lidt snaps, kolde øller og Sejle op ad åen, har løsnet stemmebåndene, og snakken går livligt blandt deltagerne. Askebægrene er ikke sat frem endnu, men det varer ikke lang tid, før de første smøger kommer frem, i politisk ukorrekthed.

Da jeg selv kørte taxa, blev det til mange ture med gæster fra julefrokosterne, ofte med muntert folk og fæ, iblandt også for meget af de sidstnævnte, som ikke altid kunne styre sig i deres brannert, men heldigvis var de i undertal.

Maleriet er en olie på lærred, og lakeres når den er tilstrækkelig tør.

tirsdag den 24. oktober 2017

Kattens udsigt

Endnu et dejligt sommerminde fra Berlin, 2017 blev til et maleri. Jeg lavede to skitser på plads, som ligger til grundlag for dette billede. 

Altanen, terrassen ligger på 5. sal så der er langt ned, også selvom det bare er et skridt eller et spring for katten, men heldigvis, 7-9-13 har den ikke taget tilløb til dette fejlskridt, hvad jeg ved om. Jeg så Kitty flere gange helt upåvirket spankulere rundt, på den forkerte side af gitteret, mens jeg holdt vejret og forsigtigt prøvede at kalde ham tilbage ...

Katten hedder Kitty, et sort gadekryds eller noget, og var mit selvskab under de tre dejlige uger jeg boede i Berlin, i taglejligheden sommeren 2017. En indekat, og meget sød, venlig og rar, dog med den uvane at alt befinder sig bedst på gulvet, og det gælder glas, kopper, bøger, skitseblokke og hvad nu ellers der kan ligge eller stå på et bord.










På det nederste foto, Kitty og noget af det som holdt mig igang dagligt, og her stående et øjeblik på sofabordet.

Det føles som luxus at male billeder fra sommeren, her et lidt kedelig efterår, men mine minder, skitser og oplevelser kan ingen tage fra mig, og jeg deler dem også gerne med Jer som gider læse og se det på min blog.

Hvem ved, ikke jeg, men mon ikke at der kommer en sommer igen og gerne med lidt mere sol og blå himmel til Danmark, se det ville jo være dejligt 

Maleriet er en olie, måler 60cm. - 50cm., og lakeres når den er tør nok.

søndag den 15. oktober 2017

Den usynlige mand

Der ligger ikke nogen større filosofisk tanke bag, Den usynlige mand men efter at billedet blev færdigt, har jeg da tænkt mit.

Netop med al overvågning i dagens samfund, på nettet, på pladser, torv og stræder, i butikker og ved al handel, køb og salg af varer, har Storebror jo øjnene på os, så tanken om en usynlig mand virker pludseligt mere tiltalende på mig, end det vil gøre i et samfund hvor man måske er mere anonym og mindre synlig.



Personen på billedet, mr. X kan jo være hvem som helst, altså lige fra at være en ansat fra DR som vil kontrollere og afsløre licens snydere, eller måske en civil strømer som vil se om der er en sag for Bevillingsnævnet om salg af sprit til mindreårige på Salon, Den røgede ål, og hvor livet leves og holdes åbent de fleste af døgnets timer, året rundt.

Måske er han, manden uden ansigt bare en genert fyr som søger lidt kærlighed til en billig penge hos en af gadens løse fugle, hvis de ellers har tid, og får øje på ham. Han kan jo også bare være ude for lidt frisk luft, eller han er måske bare nede for at handle cigaretter og øl i døgnkiosken, henne på hjørnet, hvem ved ?

Og, kigger man på afløbskanalen ved rendestenen ser man et par øjne der, måske er det Pennywise som lige kom forbi ...

Jeg fik bare lyst til at male et stemningsbillede fra et af brokvartererne, en aften midt på ugen om efteråret, for det er det.

Maleriet er en olie på lærred, 60m. - 50cm., og lakeres om nogle måneder-

onsdag den 20. september 2017

Huset ved Friedrichstrasse, Berlin.

Også denne sommer gik turen til Berlin, og denne gang hele tre uger.

Jeg var så heldig at frit kunne disponere over en lejlighed og en sort kat som fulgte med, og med en åben altan øverst oppe på femte etage, i en ældre ejendom i bydelen Schöneweide, og som ligger i det som før var, Østberlin.

En betingelse for at jeg ville betegne turen som vellykket, var at jeg havde skitser med hjem fra de pladser og steder som jeg fandt maleriske, og det fik jeg, plus en masse fotos fra Berlin, som ikke findes i de sædvanlige turistbrochurer.

Jeg tog toget derned fra København Hovedbanegård på min fødselsdag 11. juli om formiddagen, med et hurtigt bytte i Hamburg til  ICE, og det var nice og expresso til Berlin på en og en halv time.
Dagen efter købte jeg et månedskort til S-bahn, og så var jeg startklar og parat til de efterfølgende tre dejlige uger, som det blev.

Det blev til 10-12 færdiger tuschskitser plus det løse, mange af dem med nærhed til Spree, floden som løber som årer og arterier gennem byen, og med bænke som indbyder til zen, og måske en skitse, som jeg så senere kan bruge til at male efter, under de kølige og lange efterårs- og vinteraftener og -nætter.







Som ofte når man hygger sig går tiden så hurtigt at dagene bare flyver afsted, også her men jeg har skitserne som et påtageligt minde fra en uforglemmelig sommer med varme og sol.

Og som ekstra tillæg, kunne jeg genoplive Berlin, den lille måneds tid det tog mig at male, Huset ved Friedrichstrasse, da jeg var kommet hjem.

Maleriet er en olie på hør med kryds, og måler 120cm. - 90cm., og lakeres når der er tør nok ...

torsdag den 29. juni 2017

Nørrebro station

Så kom turen til Nørrebro station, i min billedserie om S-togstationer i København, og omegn som i Frederiksberg.

Et maleri jeg startede på i foråret, og så blev færdigt nu, meget passende inden min tre ugers rejse til Berlin, hvor jeg har tænkt mig at få en masse skitser og tegninger med hjem, så underlaget er i orden til kommende malerier i de næste mange måneder. 
Måske kommer der også en skitse fra en S-togstation i Berlin, som der gjorde fra mit sidste besøg i den skønne tyske by.

Årstiden ses på maleriet ved de nøgne bladløse træer som stikker armene ud, og op mod den blå himmel og giver billedet en god dynamik. Og så ses Nørrebro station også bedre, end hvis den var gemt bag alle grønne blade, da farven i forvejen skifter i det lysegrønne.

Jeg tog lidt fotos undervejs i processen, så de kommer med her også.









Det er blevet til mange ture med Ringbanen med start fra Ny Ellebjerg station, og frem til Nørrebro station, med skitseblokken og så er det jo godt at jeg holder af processen op til et billede.

Nørrebro station er fra 1930, og er tegnet af DSBs overarkitekt K.T. Seest. 
Bygningen er en tre etages funkisbygning med tøndehvælvning hen over sporene i 1. og 2. etages højde, og blev fredet i år 1992.
Kilde, Poul Thestrup.

Maleriet måler 60cm. - 50cm og er et oliemaleri som lakeres om 2-3 måneder når det er tørt nok.


tirsdag den 23. maj 2017

Sommer i byen.

Sommer i byen, en ide udviklet efter de to foregående malerier, Himmel, jord og helvede, og Dyret.

Markiserne brugte jeg i himmel og helvedes maleriet og så en mulighed der i dem, og det stærke lys og de kraftige skygger så jeg i Dyret.

Så her findes ideen til Sommer i byen, plus en længsel efter varme, sol og sommer efter en lang kold vår.



Lyset, skyggerne og den varme blå himmel giver mig et indtryk af et sted hvor jeg gerne vil være og opholde mig der også. Stedet findes ikke i virkeligheden men lignede steder kender jeg, i virkligheden. 

En kvinde på sin el-cykel med planter og blomster i kassen, på vej hjem hvor der skal pyntes op på altanen med mere grønt, og en forpustet herre på cykel, som forsøger at hænge på, så godt det går. Han har naturligvis en reglementeret cykelhjelm på, mens kvinden, anarkisten håber og tror på sin gode karma, og mon ikke at det går, jeg håber og tror det.

Og søreme om der ikke kom en A3 størrelse plakat ud af det, trykt i Tyskland 
Maleriet er ikke mit længere, så måske var ovenstående plakat fra udstillingen i Kunstgården en rigtig god ide ....

Et oliemaleri malet på hørlærred med kryds, 120cm. - 90cm., og lakeres engang under sommeren.

onsdag den 19. april 2017

Dyret

Et mindre oliemaleri denne gang som jeg følte og føler mig godt tilpas med.

Lidt sart i farverne, synes at de får mig at tænke på ægolietempera, som jeg selv har blandet og malet med på et tidspunkt, og som jeg også syntes om. Der er et dejlig lys med tilhørende skygger, mennesker og et dyr, som nok ser farligere ud, end han er, måske .

Ellers har jeg ikke lyst til at kommentere på billedet, tolkningen overlader jeg trygt til beskueren.



Oliemaleri på hørlærred, 40cm. - 65cm. og lakeres om to til tre måneder.

søndag den 2. april 2017

Himmel, jord og helvede

Jeg ved ikke altid hvordan ideerne til mine malerier kommer til, her var det nok terrorangrebet udført af en muslimsk konvertit i London, som stjal en bil, pløjede gennem mennesker på en bro, hvoraf fem døde, måske endnu flere og mange andre blev skadede.
Det fik mig til at tænke på hvilken gru og rædsel, og  hvilket helvede de stakkels mennesker må have oplevet, lige inden og da det skete.

Inget helvede uden en himmel, og da det skete i en storby som før har oplevet terrorangreb fik jeg ideen til maleriet, da jeg selv også bor i en større by, og også har overværet et terrorangreb, nemlig i Krudttønden. 
Så jeg gik i gang med at male et billede over temaet, Himmel, jord og helvede, og gjorde det på fjorten dage, hvilket er ny rekord for så stort et oliemaleri, og resultatet er jeg også godt tilfreds med, da jeg synes at det er et af mine bedre.






Billedet kan være fra hvilken storby som helst, London, Berlin eller København det er ikke vigtigt. Det vigtige for mig med dette maleri er nok nærmere at skildre hvordan vi mennesker lever fredeligt side om side, arbejder, er arbejdsløse, mænd som kvinder, pensionister, studerende, hjemløse og andre, sålænge vi kan acceptere hinandens forskelligheder og særheder.

At leve i nuet fordi du ikke ved hvad der sker i næste minut, en ulykke, sågar et terrorangreb eller noget helt tredje, kan ændre din virkelighed på et splitsekund, uden at du selv har indflydelse derpå. Det at være sig selv i andre, på den måde at et menneske ikke er en ø, men en del af en større helhed, som er os alle, fællesskabet.

Hmm, det blev en længere filosofisk tankerække, som så er nogle af de tanker som fik mig til at male billedet af en storby, som jeg elsker, også at være i og være en del af. 
Måske vil nogle finde maleriet dystert og barsk, trods de mange lyse farver men som skrevet, ingen jord og himmel uden helvede, også.

En afsluttende refleksion, måske burde den rigtige titel være, Ingen jord, uden himmel og helvede ....

Maleriet er et oliemaleri, måler 120cm. - 90cm. med kryds og på grov hørlærred, og lakeres om en tre måneders tid.


lørdag den 25. marts 2017

Det vi løber fra

Et billede som kan tolkes på mange forskellige måder, og det er det også blevet, helt i min ånd og også en af ideerne med maleriet, facitlisten findes ikke.



Forår og nationalromantik kan være en tolkning, lastbilsikre terrorsikrede kæmpe kampesten og indelukkethed er en anden mulighed, og en tredje måske er, at det er livsglæde med piger som sjipper, og en person motionerer forbi, mens en hjemløs roder i skrald og det hele er muligt, også alt på samme gang.

Det vigtige for mig, er glæden ved at male og at udtrykke min følelse og den stemning jeg var i den tid det tog, at skabe billedet.

Mine billeder er ofte en blanding af tid og tider og ofte også tidløshed.

Et oliemaleri på hørlærred med kryds, måler 120cm. - 90cm og lakeres om ca. tre måneder.


mandag den 13. marts 2017

Persefone og maleren

Det hele startede med at det var fuldmåne, som jeg blev inspireret af, og den fulde måne på lærredet kom til. 
Den blev så indrammet af et vindue, og ideen til Persefone blev født der, efter det gamle græske sagn om hendes bortførelse, udført af Hades underverdens herskere.

En smuk og også sørgeligt historie som så mange af de græske gudesagn nu engang er, og jeg bygger så selv lidt videre på sagnet med at påstå at foråret kommer med Persefone, når Hades ifølge aftalen slipper hende fri igen.



Sjovt nok blev maleriet færdigt næsten på klokkeslettet af den næste fuldmåne, og jeg er pænt tilfreds med resultatet, da jeg synes at billedet har en varme, kærlighed og nærhed, trods den måske lidt skræmmende måne, som kigger ind af vinduet i malerens ateliere, og at det er en gudinde som sidder så pænt i sofaen.

Maleriets arbejdstitel er, var, Det skæve staffeli ....

Maleriet er et oliemaleri på hørlærred, måler 90cm. - 120cm. med kryds, og lakeres når det bliver forår.

fredag den 10. februar 2017

Omars testamente ....

Da vi nærmer os 2 årsdagen for terrorangrebet på Krudttønden, har en journalist fra Weekendavisen lavet dette interview  

Omars testamente


Kravler for livet, tusch og vokskridter


Terror, olie

I profetens navn, olie

Og, så tror jeg ikke at der kommer flere skitser, tegninger eller malerier fra, om Krudttønden.

tirsdag den 10. januar 2017

Happy Hour

Så er årets første maleri 2017, klart med et resultat som jeg godt kan være bekendt.

Billedet handler om en Bar, eller en Cafe med små værelser som kan lejes timevis også, men ordet Hotel, er vel at tage i ....



Der kan sikkert skrives, digtes, eller fortælles mange gode historier om stedet jeg har malet her, men det vil jeg lade beskueren om, jeg har som sædvanligt bare malet, prologen.

Det kan meget let være jeg selv som går en aftentur med en hund, så måske er det Soya den søde lille Japanese som jeg får lov at låne iblandt.

Baren, kan ligge her i Sydhavnen hvor jeg bor, eller et andet sted hvor bysaneringen endnu ikke har renoveret de gamle,slidte bygninger væk og bygget nye moderne dyre lejligheder i stedet. 
Der er efterhånden ikke mange af de gamle værtshuse tilbage længere, rygeloven har lukket de fleste og nye mere moderne røgfrie cafeer er kommet til med tilhørende nyt klientel med computer og mobiltelefon, under armen og, eller i lommen. 
Sushi og vegetarisk mad, har afløst de gamle 3 håndmadder på et brædt og øllen, moderne tider er her og nu på godt og ondt, og jeg prøver at skildre det gennem mine billeder, Her er mit liv ...

Maleriet er en olie på hørlærred med kryds, måler 120cm. - 90cm.og lakeres når våren sig nærmer.