tirsdag den 10. januar 2017

Happy Hour

Så er årets første maleri 2017, klart med et resultat som jeg godt kan være bekendt.

Billedet handler om en Bar, eller en Cafe med små værelser som kan lejes timevis også, men ordet Hotel, er vel at tage i ....



Der kan sikkert skrives, digtes, eller fortælles mange gode historier om stedet jeg har malet her, men det vil jeg lade beskueren om, jeg har som sædvanligt bare malet, prologen.

Det kan meget let være jeg selv som går en aftentur med en hund, så måske er det Soya den søde lille Japanese som jeg får lov at låne iblandt.

Baren, kan ligge her i Sydhavnen hvor jeg bor, eller et andet sted hvor bysaneringen endnu ikke har renoveret de gamle,slidte bygninger væk og bygget nye moderne dyre lejligheder i stedet. 
Der er efterhånden ikke mange af de gamle værtshuse tilbage længere, rygeloven har lukket de fleste og nye mere moderne røgfrie cafeer er kommet til med tilhørende nyt klientel med computer og mobiltelefon, under armen og, eller i lommen. 
Sushi og vegetarisk mad, har afløst de gamle 3 håndmadder på et brædt og øllen, moderne tider er her og nu på godt og ondt, og jeg prøver at skildre det gennem mine billeder, Her er mit liv ...

Maleriet er en olie på hørlærred med kryds, måler 120cm. - 90cm.og lakeres når våren sig nærmer.

2 kommentarer:

  1. Det var så prologen. Lad det vare rigtig længe, før epilogen indtræder. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. he he, har en masser billeder som skal males først, stædig som jeg er, så epilogen er udskudt på ubestemt tid :)

      Slet