tirsdag den 23. maj 2017

Sommer i byen.

Sommer i byen, en ide udviklet efter de to foregående malerier, Himmel, jord og helvede, og Dyret.

Markiserne brugte jeg i himmel og helvedes maleriet og så en mulighed der i dem, og det stærke lys og de kraftige skygger så jeg i Dyret.

Så her findes ideen til Sommer i byen, plus en længsel efter varme, sol og sommer efter en lang kold vår.



Lyset, skyggerne og den varme blå himmel giver mig et indtryk af et sted hvor jeg gerne vil være og opholde mig der også. Stedet findes ikke i virkeligheden men lignede steder kender jeg, i virkligheden. 

En kvinde på sin el-cykel med planter og blomster i kassen, på vej hjem hvor der skal pyntes op på altanen med mere grønt, og en forpustet herre på cykel, som forsøger at hænge på, så godt det går. Han har naturligvis en reglementeret cykelhjelm på, mens kvinden, anarkisten håber og tror på sin gode karma, og mon ikke at det går, jeg håber og tror det.

Og søreme om der ikke kom en A3 størrelse plakat ud af det, trykt i Tyskland 
Maleriet er ikke mit længere, så måske var ovenstående plakat fra udstillingen i Kunstgården en rigtig god ide ....

Et oliemaleri malet på hørlærred med kryds, 120cm. - 90cm., og lakeres engang under sommeren.