lørdag den 25. marts 2017

Det vi løber fra

Et billede som kan tolkes på mange forskellige måder, og det er det også blevet, helt i min ånd og også en af ideerne med maleriet, facitlisten findes ikke.



Forår og nationalromantik kan være en tolkning, lastbilsikre terrorsikrede kæmpe kampesten og indelukkethed er en anden mulighed, og en tredje måske er, at det er livsglæde med piger som sjipper, og en person motionerer forbi, mens en hjemløs roder i skrald og det hele er muligt, også alt på samme gang.

Det vigtige for mig, er glæden ved at male og at udtrykke min følelse og den stemning jeg var i den tid det tog, at skabe billedet.

Mine billeder er ofte en blanding af tid og tider og ofte også tidløshed.

Et oliemaleri på hørlærred med kryds, måler 120cm. - 90cm og lakeres om ca. tre måneder.


mandag den 13. marts 2017

Persefone og maleren

Det hele startede med at det var fuldmåne, som jeg blev inspireret af, og den fulde måne på lærredet kom til. 
Den blev så indrammet af et vindue, og ideen til Persefone blev født der, efter det gamle græske sagn om hendes bortførelse, udført af Hades underverdens herskere.

En smuk og også sørgeligt historie som så mange af de græske gudesagn nu engang er, og jeg bygger så selv lidt videre på sagnet med at påstå at foråret kommer med Persefone, når Hades ifølge aftalen slipper hende fri igen.



Sjovt nok blev maleriet færdigt næsten på klokkeslettet af den næste fuldmåne, og jeg er pænt tilfreds med resultatet, da jeg synes at billedet har en varme, kærlighed og nærhed, trods den måske lidt skræmmende måne, som kigger ind af vinduet i malerens ateliere, og at det er en gudinde som sidder så pænt i sofaen.

Maleriets arbejdstitel er, var, Det skæve staffeli ....

Maleriet er et oliemaleri på hørlærred, måler 90cm. - 120cm. med kryds, og lakeres når det bliver forår.