tirsdag den 19. juni 2012

Ukrainia, mnogo dobra

Det hele startede med at Danmark slog Holland i åbningskampen til EM i Ukraine. Jeg fik feber og bestilte en rejse med billet til DK - Tyskland i Lviv.



Under ugen, op til afrejsen til Lviv eller Lvov gik det fra at være en fodboldsrejse til at blive en oplevelsestur med forsøg til kontakt med helt almindelige Ukrainere. 
Historisk interesserer Ukraine mig også uhørt, især under WW2 hvor Tyskland anført af Hitler voldtog, fornedrede og slog ihjel mennesker overalt, på landet og i byerne. 
Lviv har jeg også læst om bla. i Jonathan Littells sorte mesterværk, de Velvillige, en bog om ufattelig ondskab begået af soldater, mennesker som var blevet ligeglade.

Lviv idag bærer tydelig præg af sin socialistiske lukkede fortid. Kæmpe bygninger, grå, masser af gitre og hegn foran huse og alm. forfald præger bybilledet negativt, og alligevel er det smukt i sit fald.  
Side om side med et indhegnet Fanzone i centrum, fodboldselskernes paradis med billig fadøl og sprit. ligger nogle skønne små oaser, lidt parklignende og her sidder folk, mest mænd og spiller skak, kort, dam og lign. og alle bænkene er optagede. Et skønt afslappet billede, i modsætning til disco-larmen i F.zonen. 
Også en messe fik plads foran Maria på korset i parken, og kvinder og mænd knælede på den hårde asfalt og bad og sang. Meget bevægende egentlig, og noget som siger meget om den stærke ortodoxe tro som også er her.
Taxaer uden taxametre og skilte, iblandt bare med et ukrainisk flag, uhyre billigt og pris aftales fra start. 
Eller en skramlende metalsporvogn med hårde sæder, hvor en billet koster 1,75 utah cirka to kroner. Sporvognsskinnerne stiller op som jernbanespor visse steder, så en taxatur er vilde vesten i en gammel Volga og i høj fart over de toppede brosten.



På grund af EM er her masser af politi, militær og private vagtværn i alle afskygninger. Og det var ikke specielt god karma 75 procent af drengene udsendte, og jeg kan let forestille mig dem i et andet sammenhæng hvor magt udøves. Et samfund hvor jeg fornemmer at knytnæven hele tiden er klar hos magten, men hvor folk lever og smiler lidt afvagtende venligt, under skyggen, trods skyggen. Og ingen kan hverken forstå eller tale engelsk eller tysk, så .......... ;-)



Love was in the air, under EM i Lviv - Lvov, og hvor jeg håber at dette møde mellem mennesker fra to typer samfund, vil øge tolerance og gøre det lettere for folk i forhold til et stramt regime som findes der. 
Jeg vil meget gerne derned igen og måske være der lidt længere tid, billigt er der, men jeg ved også at når jeg rejser alene derned, har jeg ikke trygheden ved at tilhøre omend symbolsk, roligankulturen hvor jeg havde flokken i ryggen.
Nå, det tåler ihvertfald at tænke på, og kvinderne der ser bare forrygende elegante, dejlige og godt ud, når de tripper rundt i deres små stilletter og luften er 31 grader.
Overskriften, er min egen måde at sige Ukraine, meget godt.

onsdag den 13. juni 2012

Hej maler

Humøret steg yderligere nogle grader i dag, da jeg besøgte den lokale tankstation som sædvanligt  første stop, optankning af Red Bull og på vej mod city og omegn. Her blev jeg mødt af en af de lokale med ordene, hej maler.




Her til sommer bor jeg her, i Sydhavnen nære Valbyparken på 6.året, og jeg har født mig velkommen i kvarteret fra dag 1. 
Jeg har masser af gange slæbt billeder ned af Mozartsvej til den lokale rammemager, som så har sat en, som regel sølvramme på mit nyeste maleri.
 Utallige gange er jeg blevet stoppet her, hej maler og maleriet blev vejet, målt og kommenteret af de lokale. Og næsten altid godkendt og tit med berøm, der bliver talt fra hjertet og ord bliver sagt, ikke på galleri-sprog, men på sydhavnsk.
Hvor er den kritik og berøm jeg får fra disse mennesker guld værd for mig, og betyder mere end noget som bliver sagt af en kunstkritiker, da det kommer uden filter, nedefra.
Jeg arbejder jo også på slap line når jeg fernisserer mine billeder, ned i gården, fulgt af mange øjne i vinduerne. En ældre kvinde er tit min medbedømmer her, når det afgøres om det er blevet ordentlig lakeret, og flere andre kommer også ofte til og kigger med, på plads.

Idag, på bensinstationen følte jeg for alvor, at Sydhavn har accepteret mig, jeg er blevet godkendt og er nu blevet maler med folket her, ihvertfald for nogle af dem, sååå dejligt. 
I min lille tagatelie-lejlighed, med de store vinduer og det gode lys, maler jeg, lever og producerer det som er mit liv, maleriet og billederne, og snapper det til mig som følger med.

At male, er at leve, og om 3/4 kvarter spiller Danmark - Portugal