søndag den 23. september 2018

Chronos, i tiden, af tiden.

Jeg skrev dette den 5. juli i år på Facebook, og det bliver så indledning, baggrund og historien til denne status.


Så svinges her pensel igen, med udgangspunkt i et møde jeg havde tidligere i dag, med en kvinde tror jeg som var helt hyllet ind i sort stof, og hvor jeg bare øjnede noget menneskeligt i den sprække som var i øjenhøjde, hendes ...
Jeg befandt mig pludselig tilbage i tankerne til en oplevelse jeg havde i en lille bjerglandsby i det indre af Spanien, under en rejse med kollektivet som jeg boede i, dengang for mange år siden. Det har været i starten af 1980erne eller måske i slutningen af 70erne hvor Spanien stadig lå i skygge af Franko tiden.
Klokken slog tolv middag, da der pludselig åbenbarede sig tre mænd i helt hvidt ala KKK, og forrest gik en med en tromme som han slagfast slog på. De tre mænd skråede over det lille torv i landsbyen og det virkede meget filmisk dramatisk og surrealistisk.
Jeg fandt aldrig ud af hvad det handlede om, men det virkede uhyggeligt i den bagende sol hvor stilheden blev brudt af mændene og trommen.
Nu maler jeg så et billede af de tre maskerede hvidklædte mænd og trommen, som så møder tre andre tilhyldede sortklædte mænd, i heden på torvet i den lille bjergby på højsletten i det indre af Spanien.
Jeg får ikke billedet ud af hovedet, før jeg får malet det af på et lærred, sådan kan et møde med en fremmed sætte tanker og farver i gang.

Sådan skrev jeg dengang og malede billedet færdigt nogle få dage efter, jeg har bare ikke af lidt forskellige anledninger, fået det lagt ind her, før nu.


Maleriet ligger i tiden synes jeg, polariserede fronter både i EU og udenfor, vi har fået et burkaforbud, og generelt er stemningen i samfundet anspændt. Jeg behøver, eller har ikke lyst til at kommentere maleriets indhold mere, man siger jo at et billede siger mere end tusinde ord, og det gør det måske også her.

Maleriet er en olie, måler 50cm. - 40cm., og lakeres senere.