Spøgelseshunden, Spooky dog

Det lyder så enkelt, du vælger selv det du vil male som i motiv, komposition og farvevalg.

Men det er ikke altid hele sandheden, nogle billeder kræver bare at de males, som i dette og i flere andre tilfælde, føltes det som jeg bare var penselholder.

Lars Wilks "omkom" i en "trafikulykke" søndag den 3. oktober 2021, og det er dette som ligger til grund for det billede som jeg bare måtte male.

5 uger inden sad jeg ved siden af Lars i et timelangt pressemøde op til ferniseringen til vores udstilling i Warszawa, Polen. Vi var 27 kunstnere fra hele Europa som udstillede på det smukke slot og museum, 27 august - 16 januar 2022, selv havde jeg 7 olier og en tuschtegning med, og Lars Wilks udstillede bla. den meget omtalte Rondellhund sammen med flere andre tegninger og olier.

Lars virkede meget glad og på godt humør under pressemødet, ferniseringen og sammenkomsten bagefter, det var jo ikke hver dag han fik mulighed at udstille både pga af risikoen for terrorangreb, og også fordi det samlede politiske korrekte Parnas og presse ikke ville anerkende ham og hans kunst. Dette blev så hans sidste udstilling hvor han selv var tilstede, glad og fornøjet og så skønt at det lykkedes, trods alt had imod ham.

Lars Wilks bortgang har berørt mig dybt, ikke for at jeg var en nær ven af ham, men gennem en årrække har jeg fulgt og mødt ham flere gange ved diverse ytringsfrihedsmøder og debatter, og altid under stærkt beskyttet politiovervågning og med hans egne livvagter som befandt sig tæt på , og sørgede for hans sikkerhed. 

Og så delte vi jo også den tvivlsomme fornøjelse ved terrorangrebet på Krudttønden ...

Lars havde altid et venligt ord og et smil tilovers, når jeg mødte ham, og han virkede på mig som et ydmygt menneske, som trods eller måske netop pga hans udsatte position havde han et overskud som han gerne delte gavmildt ud af.

Vi får måske aldrig at vide sandheden om hans bortgang, men jeg tænker mit ligesom mange andre gør. Jeg synes også at det er påfaldende hvor tyst presse og polis er i dette sammenhæng, fem uger efter det indtræffede, hvad har vi journalister til ?

En stor mand er ikke længere blandt os, men hans kunst findes og derigennem lever han også videre blandt os.

Lars Vilks sidste udstilling i Warszawa

Maleriet måler 70cm. - 60cm., oil on canvas

Bus 3A

Samtidskunst, og et forsøg på at fange hverdagen med bus 3A, som kører fra Valbyparken i Sydhavn gennem en del af byens forskellige kommuner, som i Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og endestation på Østerbro ved Nordhavn station.

Jeg bruger den offentlige trafik, som i meget, mindre om vinteren og om sommeren rigtigt meget i form af busser, S - tog og Metro. Med bus er det netop 3A jeg nok anvender mest, med bus 10 som nummer to.

Passagererne på maleriet viser meget godt et gennemsnit af mennesker som står på ved endestationen på Hammelstrupvej og Valbyparken, Sydhavn, hvor jeg selv bor tæt ved.

Sydhavnen har fået en ansigtsløftning de seneste år, og er også et sted hvor jeg trives, maler, lever og sover, og med store grønne områder lige udenfor min dør, ikke mindst. 

Dertil kommer snart også to nye metrostationer til de to S - togstationer vi har i forvejen, så lokalt er det enkelt og hurtigt at nå centrum og city, af København på 10 minutter.

Alt som alt er her meget fredeligt, og man hilser venligt på dem man kender og nikker måske også venligt til andre smilende mennesker man møder, ballade og uvæsen er heldigvis sjældent her, også selvom jeg kan blive vækket om natten af et revolverskud eller to, en gang imellem grrr., men hvad det kan man jo overalt i København i dag, øh nat.

Et af mine bedre billeder, synes jeg selv

Maleriet er en olie, måler 50cm. - 40cm., og lakeres til foråret om et par måneder ...

Sommertid

Sommertid med stort S som i Socialsurrealisme og som i Samtidskunst.

Et billede som har taget det meste af senvinteren at male, af lidt forskellige kedelige årsager. Et af de billeder som har en tydelig social profil, om man nu kan se det eller tolke det.

Da jeg var i Berlin sidste sommer mødte jeg nogle fyre som boede i telt under en bro ved Spree og ved Treptower Park, gik ofte forbi og lagde en lille slant i gryden de havde stående fremme, til samme formål. 
Unge mennesker, som kan tåle et hårdt underlag at ligge på, og meget alternative, sympatiske, åbne og venlige at snakke med.

Ellers har jeg forsøgt at give maleriet et strøg af revy eller musical, lettere overdrevet med danse- og syngepiger, dans omkring en majstang med et par kranse pyntet med EU-stjerner og blomster, og vanligt pæne mennesker på vej til arbejde for at tjene til føden.

Og en trommeslager som holder takten for de dansende imamer og deres religiøse følgeslagere, cyklister med påhæng, og dansende alternativister.
Og ikke at forglemme ved et hjørne, sidder et ensomt ungt menneske uden penge og venter på om nogle smuler falder ned i hatten, fra de riges bord.

Ikke mere om dette billede, og ser du noget andet i maleriet er det også helt ok, jeg maler og du, I tolker.

Maleriet er en olie på hørlærred med kryds, måler 120cm. - 90cm., og lakeres under sommeren.

Himmel, jord og helvede

Jeg ved ikke altid hvordan ideerne til mine malerier kommer til, her var det nok terrorangrebet udført af en muslimsk konvertit i London, som stjal en bil, pløjede gennem mennesker på en bro, hvoraf fem døde, måske endnu flere og mange andre blev skadede.
Det fik mig til at tænke på hvilken gru og rædsel, og  hvilket helvede de stakkels mennesker må have oplevet, lige inden og da det skete.

Inget helvede uden en himmel, og da det skete i en storby som før har oplevet terrorangreb fik jeg ideen til maleriet, da jeg selv også bor i en større by, og også har overværet et terrorangreb, nemlig i Krudttønden. 
Så jeg gik i gang med at male et billede over temaet, Himmel, jord og helvede, og gjorde det på fjorten dage, hvilket er ny rekord for så stort et oliemaleri, og resultatet er jeg også godt tilfreds med, da jeg synes at det er et af mine bedre.

Billedet kan være fra hvilken storby som helst, London, Berlin eller København det er ikke vigtigt. Det vigtige for mig med dette maleri er nok nærmere at skildre hvordan vi mennesker lever fredeligt side om side, arbejder, er arbejdsløse, mænd som kvinder, pensionister, studerende, hjemløse og andre, sålænge vi kan acceptere hinandens forskelligheder og særheder.

At leve i nuet fordi du ikke ved hvad der sker i næste minut, en ulykke, sågar et terrorangreb eller noget helt tredje, kan ændre din virkelighed på et splitsekund, uden at du selv har indflydelse derpå. Det at være sig selv i andre, på den måde at et menneske ikke er en ø, men en del af en større helhed, som er os alle, fællesskabet.

Hmm, det blev en længere filosofisk tankerække, som så er nogle af de tanker som fik mig til at male billedet af en storby, som jeg elsker, også at være i og være en del af. 
Måske vil nogle finde maleriet dystert og barsk, trods de mange lyse farver men som skrevet, ingen jord og himmel uden helvede, også.

En afsluttende refleksion, måske burde den rigtige titel være, Ingen jord, uden himmel og helvede ....

Maleriet er et oliemaleri, måler 120cm. - 90cm. med kryds og på grov hørlærred, og lakeres om en tre måneders tid.

Det vi løber fra

Et billede som kan tolkes på mange forskellige måder, og det er det også blevet, helt i min ånd og også en af ideerne med maleriet, facitlisten findes ikke.

Forår og nationalromantik kan være en tolkning, lastbilsikre terrorsikrede kæmpe kampesten og indelukkethed er en anden mulighed, og en tredje måske er, at det er livsglæde med piger som sjipper, og en person motionerer forbi, mens en hjemløs roder i skrald og det hele er muligt, også alt på samme gang.

Det vigtige for mig, er glæden ved at male og at udtrykke min følelse og den stemning jeg var i den tid det tog, at skabe billedet.

Mine billeder er ofte en blanding af tid og tider og ofte også tidløshed.

Et oliemaleri på hørlærred med kryds, måler 120cm. - 90cm og lakeres om ca. tre måneder.

Omars testamente ....

Da vi nærmer os 2 årsdagen for terrorangrebet på Krudttønden, har en journalist fra Weekendavisen lavet dette interview  

Omars testamente

Kravler for livet, tusch og vokskridter

Terror, olie

I profetens navn, olie

Og, så tror jeg ikke at der kommer flere skitser, tegninger eller malerier fra, om Krudttønden.

I profetens navn

Der er snart gået to år siden terrorangrebet i Krudttønden, Kbh., så med det på afstand og med min skitse som underlag, tegnet på plads den dag mens vi ventede på evakuering af politiet, har jeg malet et billede som jeg oplevede det, og selvfølgelig ved hjælp af min hukommelse.

Maleriet skildrer de første sekunder efter at helvede brød løs og kugleregnen satte i gang ubarmhjertigt. 

Jeg har tænkt på at det ikke er så mange mennesker som oplever et terrorangreb, tegner og maler det, og det har jeg så gjort, også fordi at jeg mener at det er i offentlighedens interesse.
Et maleri har også i sin form den styrke, at det fastholder et øjeblik, det fryser tiden, i en tid hvor vi daglig overskylles med nyheder, grusomheder, og ligegyldigheder i en uendelig strøm


Ytringsfriheden er under pres fra mange sider, så det er også en markering af dette.

Efter at jeg har offentliggjort maleriet har jeg fået mange fine kommentarer, beskeder og almindelig støtte og sympati, hvilket glæder mig da jeg ikke var sikker på reaktionerne på billedet.

Jeg vil ikke kommentere selve indholdet i maleriet, af respekt for de som var med den lørdag eftermiddag i februar 2015, de sårede politifolk, og for Finn Nørgaard, som blev slået ihjel af terroristen, under angrebet.

Jeg vil også nævne, at den jødiske vagtmand Dan Uzan senere under natten 15 februar også blev skudt ned af samme terrorist, ved synagogen i Krystalgade i København.

Et oliemaleri på hørlærred, med kryds, måler 120cm. - 90cm., og lakeres om to til tre måneder.