Hvidovre Hovedbibliotek, oliemalerier 7. august - 3. september 2021

 

tredje gang gælder :)

Jon Eirik Lundberg

Læsø Kunsthal skriver om billedkunstneren Erik K. Kristensens kommende udstilling:

"Erik K. Christensen er Københavns egen, stilfærdige maler. Hans lejlighed er hans atelier, og hans tilværelse kredser om maleriet. Ligesom maleriet spejler hans tilværelse. I februar 2015 var han til stede på Krudttønden under det første terrorangreb i nyere dansk historie, som publikum til Lars Vilks-komiteens arrangement. Mens kuglerne regnede ind gennem foyerens vinduer, og det totale kaos brød løs, besluttede Erik K. Christensen sig for at tegne det, han så. Dermed kom han til at fremstille det eneste kendte kunstværk udført under et terrorangreb. Tegningen blev en skitse til maleriet "Krudttønden" (2016). Værket var med i udstillingen "Den politiske kunst" sommeren 2019.

Denne dramatiske fortælling har dog ikke præget selve maleriet som gerning. Erik K. Christensen er en diskret observatør og en samler af små, men betydningsfulde detaljer fra livet og byen.

Han udstiller relativt sjældent, så det er værd at gribe chancen om lidt i det nye år."

Og, Maxx Uwe skriver på Facebook , Et helt specielt værk med terror som motiv er den københavnske billedkunstner Erik K. Christensen 's tegning Kravler for livet. En skitse han lavede, da han var til stede til Lars Vilks Komiteen 's møde om kunst, blasfemi og ytringsfrihed i Krudttønden i februar 2015. Et møde, der blev angrebet af terroristen Omar El-Hussein.

Erik K. Christensen tegnede, mens han sad i Krudttøndens foredragssal simpelthen situationen, der havde udspillet sig i salen, mens Omar El-Hussein begyndte at skyde udenfor (noget, der kostede filminstruktør Finn Nørgaard livet). Erik K. Christensens tegning er mig bekendt det eneste værk, der forholder sig til terror "live" og på et helt konkret niveau.

Det er tegning på sit ypperste niveau. Tegning som fastholdelse af virkeligheden. Men på Erik K. Christensens tegning er det ikke en croquismodels poseren eller lysets refleksion i et æble, der bliver foreviget. Det er derimod det drama - på vitterlig liv og død - der udspiller sig under et terrorangreb.

Nede i gården

Et maleri som blander nutid med datid og er derfor også tidløs.

Legepladsen, nede i gården tror jeg at hvert eneste bysbarn kender og andre børn som voksne, også. Moderen i vinduet som holder øje med det lille barn som sover til middag og de to tanter som sladrer om andre, i mangel på et eget liv.

To drenge som spiller fodbold, når de ikke er i skole og pigerne som hopper i sjippetov eller hinker som pigen på maleriet.

I dag spiller både drenge og piger fodbold, når de ikke lige sidder fremfor computeren, så helt tidsløst er billedet ikke, men kønsrollerne sidder nok stadig i de fleste af os, igen børn som voksne.

Maleriet er en olie, måler 70cm. - 50cm. og ferniseres når den er tør nok.

Hjemme hos Mutti

Du milde Mutti ...

Et maleri som kom til efter en ide, som blev til en ny og anden ide. Jeg var startet med at ville male en opfølger til Casino, som jo er et billede af manden i centrum, med de mange penge og som køber sig til magt, kvinder og position i samfundet, uden at skelne til moral og etik. 
Så ideen var at male en kvinde i centrum, omgivet af mænd som danser efter hendes pibe.
Jeg lægger Casino ind på siden, nederst.

Hjemme hos Mutti, hvor det er hende som bestemmer præcis, som med alt andet hun rører ved. Et magtmenneske som i bogstavelig talt, tramper over og på lig, på sin vej mod det forenede Europa, EU, omgivet af et flertal logrende skødehunde af hankøn.

Et menneske som jeg ikke personligt kender, men gennem pressen og nettet fremstår hun i mine øjne som kold, stædig og nådeløs. Lidt som matadoren i Casino, billedet herunder. Attituden siger det, jeg vil med billedet, Mutti alene vide, og bestemmer !

 først et foto fra terrorangrebet på julemarkedet i Berlin, 2016  Breitscheidplatz , eget foto 2017

Hjemme hos Mutti, måler 40cm. - 50cm, malet i olie og lakeres når det er tørt nok.

Casino, også en olie, måler 65cm. - 85cm. og er lakeret, to gange.

Sommertid

Sommertid med stort S som i Socialsurrealisme og som i Samtidskunst.

Et billede som har taget det meste af senvinteren at male, af lidt forskellige kedelige årsager. Et af de billeder som har en tydelig social profil, om man nu kan se det eller tolke det.

Da jeg var i Berlin sidste sommer mødte jeg nogle fyre som boede i telt under en bro ved Spree og ved Treptower Park, gik ofte forbi og lagde en lille slant i gryden de havde stående fremme, til samme formål. 
Unge mennesker, som kan tåle et hårdt underlag at ligge på, og meget alternative, sympatiske, åbne og venlige at snakke med.

Ellers har jeg forsøgt at give maleriet et strøg af revy eller musical, lettere overdrevet med danse- og syngepiger, dans omkring en majstang med et par kranse pyntet med EU-stjerner og blomster, og vanligt pæne mennesker på vej til arbejde for at tjene til føden.

Og en trommeslager som holder takten for de dansende imamer og deres religiøse følgeslagere, cyklister med påhæng, og dansende alternativister.
Og ikke at forglemme ved et hjørne, sidder et ensomt ungt menneske uden penge og venter på om nogle smuler falder ned i hatten, fra de riges bord.

Ikke mere om dette billede, og ser du noget andet i maleriet er det også helt ok, jeg maler og du, I tolker.

Maleriet er en olie på hørlærred med kryds, måler 120cm. - 90cm., og lakeres under sommeren.

Det store dukkehus

Den måtte jo komme, opfølgeren til Dukkehuset som jeg malede i 2013.

 http://dengalemaler.blogspot.dk/2013/05/dukkehuset.html

Det store dukkehus bygger på samme ide og opsætning som i Dukkehuset, dog er der nu indgang og kælder med i byggeriet.
I sagens natur findes her en masse detaljer med, og om det så er dukker eller mennesker som bor her, må beskueren selv have fantasi nok til at afgøre. 
Dog er det svært at se alle de små finurligheder som sker i huset på et lille foto, så jeg har forstørret et par udsnit fra maleriet, som måler 90cm. - 120cm., og som jeg også lægger ind her.

Som skrevet er det malet efter samme præmisser som i Dukkehuset, så hvis nogen har lyst til at læse om dem, kan linket øverst på denne side anvendes. Nu følger et par udsnit fra maleriet her, og selve maleriet også. 
Maleriet er blevet færdigt for omkring 1 måned siden, det skriver jeg for at have lidt tjek på tørretid inden lakering.

desværre dårlig gengivelse af farver da udsnittene er taget indendørs, modsat det store billede som er taget udendørs.

Maleriet er en olie, med kryds, måler 90cm. - 120cm., og lakeres frem mod foråret

Cafeen

Dejligt at gå lidt op i format igen, efter et års tid med mindre billeder. Efter eget ønske malede jeg billeder som burde være lettere at sælge, mindre billeder til mindre lejligheder, og dermed til mindre vægge, også.
Og så tilbage til større billeder, og større pensler men ikke nødvendigvis større historier, måske nok nærmere større armbevægelser og udsving.

Jeg har malet billedet, som det så ud for 20 - 30 år siden på en cafe eller et værtshus, smøger og øl på bordet, tobaksrøg og højt til loftet, og hvor de små sko stilles ved indgangen.

Det er et stemningsbillede og jeg selv er der også blevet plads til, i min elskede trenchcoat, som jeg dog ikke sover i om natten. Der spilles Snyd, eller Tænkeboks, et terningespil, ved det store bord, et spil som var meget populært engang, ved ikke hvordan det er i dag, men tror ikke at det spilles så meget mere.

Mange af de gamle værtshuse findes heller ikke mere, rygeloven tog livet af de fleste efter en sej lang kamp for overlevelse. 
Et mødested og en social oase for mange enlige, som nu i stedet sidder med deres ensomhed i en lejlighed , og med en bajer og smøgen som eneste selskab i 2016, hvor sundt er det lige ?
Et alternativ til værtshuset, cafeen eller oasen hedder bænken, i dagens Danmark, hvor der må ryges, lidt endnu.

Nye tider, nye skikke, vaner og uvaner.

Billedet er en olie, måler 120cm. - 90cm., malet på hør og med kryds. Lakeres om 3-4 måneder.

Teater

Så er det tid til lidt, Teater. Et skuespil som udspiller sig i den socialsurrealistiske virklighed, derude.

Stykket er en mange akter og spilles i flere lag, dag efter dag, uge efter uge, og sågar år efter år, og sikkert også frem til menneskerne har slået hinanden ihjel, i sidste akt.

Aktørerne, skuespillerne spiller deres roller med stor indlevelse og engagement, alle i deres kamp og mål, for et bedre samfund, og alt efter hvor de nu befinder sig i hierarkiet i øjeblikket.

Jeg er vokset op i en tid med Make love, not war, hvor religion så også spillede en beskeden rolle i samfundet, ihvertfald der hvor jeg befandt mig.
Helt anderledes er det i dag, hvor islam tuder og larmer som en damper der er gået på grund, og bedre er det ikke blevet, tværtimod, Make war, not love, og så er jeg den, som er hoppet overbord.

Maleriet er en olie på hørlærred, måler 70cm. - 45cm. og lakeres om 3-4 m¨åneder.

Den røde løber

Denne gang et forsøg på at lave et eventyrsbillede, efter en skitse jeg tegnede under balladen med Dan Park og hans fængsling i Sverige, og under hans besøg i Danmark i efteråret.

Som så mange andre gange bruger jeg skitse som oplæg til et maleri, nogle gange som holdepunkt til detaljer, farver, afstande og lign., andre gange som her mere som ide føder og inspiration til et billede.

Jeg har ikke lyst til at forklare billedet, det overlader jeg til beskueren men jeg kan afsløre at der findes ingen facitliste. 
Vil dog lige påpeget at kronen over indgangen er malet med Goldfarbe og Reichgold, lige som det er brugt andre steder på maleriet.
Og som ved et tilfælde, holdes der Nytårskur hos dronningen i dag, apropos den røde løber.

Det er ekstra dejligt at signere billedet med -15, altså årets første færdige maleri, og lærredet er spændt op til næste, næsten levende billede som bliver en del større end dette.

PS. jeg er imod vold, også selvom jeg maler folk med en høtyv her, nu bøjet i neon, kunstnere som er kontroversielle fortjener aldrig tæv, de heller.

Maleriet er en olie på lærred, måler 35cm. - 50cm., og afsluttes med en lakering om 3-4 måneder, og en smal sdølvramme.

Stemningsbillede, Ndr. Fasanvej, Frb./N.

En ny olie er klar, et stemningsbillede af Ndr. Fasanvej, fra Frederiksberg og lige ved Nørrebro.

Ideen til billedet, fik jeg en dag da jeg skulle på Borgerservice på Nørrebro og forny mit pas. Ved et uheld tog jeg lidt forkerte busser, og endte til sidst ved Borups alle og Ndr. Fasanvej, hvor jeg så stod i mange minutter og ventede på hurtigbussen 4A, som var forsinket.

Vejret var gråmulet, men faktisk nød jeg ventetiden og fik her ideen til maleriet. Stedet er ikke det mest romantiske, Novos grimme ansigt og lugt er bag mig, men alligevel har stedet sin hæslige charme som lokker mig.

Det blev ikke til skitser den dag, men jeg gik hjem og begyndte at male stedet, og bygge billedet op.
Der gik et par dage, og jeg kunne se og mærke at et nyt besøg var en nødvendighed for at jeg kunne komme videre.

Afsted igen med bus 4A og skitseblok, og så fik jeg tegnet lidt detaljer, højder af gade lamper og lyskurvers placering blev noteret, plus en masse andre vigtige små detaljer. 
Jeg afskyr at male fotografisk, keder mig ihjel, så jeg lægger til og trækker fra når jeg maler et bybillede. Jeg vil at det skal være rigtigt og alligevel ikke, det skal være rigtigt på min måde, på den måde jeg oplever byen, mennesker, gader og stræder.

Det lidt sjove og anderledes format skyldes at det var de sidste rammer jeg havde liggende, og synes egentlig at de retfærdiggør motivet ret fint.

Maleriet er en olie, måler 90cm - 50cm. og lakeres om 4-6 måneder.

Fernisering, Frejas sal, 2.tv.

Fredag den 3. oktober havde jeg fernisering i mit lille galleri, Frejas sal, 2.tv., og havde budt folk ind fra FB, bekendte, naboer, venner og venners venner.

Det var en meget hyggelig og afslappet fernisering, de første kom lige inden kl. 17.00 og så gik det ellers slag i slag, helt udramatisk og ingen brød ud i sang, trods den gode stemning. Der blev serveret forfriskninger, budt på chips, kiks og andet småt og godt. 
Folk kom og gik i en jævn strøm, og jeg fortalte lidt om mig selv og om mine oliemalerier og folk virkede til at trives mens de kiggede på de ophængte billeder. 
Efter den sidste gæst var gået ved 19.30 tiden havde jeg talt til 23 gæster, hvilket jeg var meget tilfreds med, også da flere havde sendt afbud pga. af sygdom, DSB forsinkelser, tømmermænd og lign.

Poul Brasch, kulturformidler gæstede også udstillingen og skrev følgende om udstillingen og mig :


Galleri Frejas Sal. Musikbyen/Sydhavnen.
Kunstner: Erik Korsgaard Christensen.
Fernis eller bare glad for den nye lejlighed udstilling.

Erik Korsgaard Christensen kaldes også "Den Gale Maler".
Hvordan defineres Gal? Er det noget psykisk, måden at male på eller er det slet og ret det nemmeste, at kalde en person som har meget på hjerte og tænker meget over tingene i en meget flygtig tid, hvor tid er noget der altid gøres op i penge, tid er noget man aldrig har nok af og tiden skal bruges til mest muligt og så når folk alligevel langt under det halve. Tid til fordybelse er snart et fy ord, alene lukkeloven har ophævet dette, nu skal der handles døgnet rundt og vi skal være på hele tiden. Fordybelse, nærvær og omtanke er det Erik Korsgaard Christensen er. Det tager tid at male sådan, det kræver en tid på jorden for at kunne fortælle alt dette. Erik Korsgaard Christensen er Sydhavnens Chagall. Jeg kan se et slægtskab. På et plan naiv i sit maleriske udtryk og så alligevel ikke. Der er mange lag, alene på viden og det rent male tekniske. Der hænger klokkeklare mesterværker på væggene. Erik Korsgaard Christensen er ihvertfald sin egen, har en mening om alt det han ser, læser og oplever på sin vej gennem byen med skitseblokken i lommen. Hjem og male indtrykene i den nye lejlighed "Frejas Sal". Det er bekymringen der er gødning, men resultatet er positivt. Det er smukt og enkelt. Værkerne kunne have en fælles titel, som et værk har: "I går, i dag og i morgen"
"Alt skal være så nemt og convenient i vores tid, men dengang var tingene bare mere enkle, ligetil og nærværende"
En dejlig mand med en indre glød, der nemt blusser op, når han fortæller.

Jeg er sikker på, at du kan besøge "Frejas Sal" hvis du spørger "Den Gale Maler" her på Facebook





photo, Poul Brasch

Storebror

Storebror, eller Big brother blev titlen på mit seneste maleri. Billedet inden var Undergrund, som var en lillebror i denne familie, som foreløbig tæller to personer.

Ideen til maleriet kom til efter et politisk uroligt forår, hvor bla. vores alles Dong blev solgt til girige spekulanter, og hvor det endnu engang viste sig at vores folkevalgte politikere ikke lytter til vælgerne.

Jeg har valgt Byretten på Nytorv som kulisse til teaterstykket, som nok er en fire-akter.
Fjerde akt kender jeg ikke, men håber at det hele slutter lykkeligt trods forviklinger undervejs, og hvor vi alle elsker hinanden tilsidst. 
Kundskabens træ er også med, måske burde vi gøre biddet om, eller finde et andet æble og starte på en frisk derfra, da det ellers let kan ende i et ragnarok og kannibalisme.

Jeg vil ikke skrive mere om billedeindhold, har bare lagt nogle af mine egne tanker her, og ellers er det beskueren som tolker maleriet.

Maleriet er en olie, måler 110cm. - 85cm., og skal lakeres om 3-4 måneder.

Dukkehuset, - Dollhouse

Efter hvad som føles som en meget lang rejse, er Dukkehuset færdigt, dog med forbehold for eventuelle små justeringer, hvilket i så fald udføres indenfor den første uges tid. 
Det har taget tid, masser af små detaljer og ventetid, mens olien tørrer så der kan males over og lægges på.

Ideen til billedet fik jeg da jeg ville skildre lidt om hvordan vi mennesker bor og lever forskelligt i vores små lejligheder. Seks rum og lejligheder, beboede, brugte og lidt slidte, alt efter hvem som bor hvor.

Her findes kunstneren med madrassen på gulvet, fru Petersen som drikker sin kaffe, pigeværelset, ungdommernes rum, den langbenede familie og gamle Peter, som sidder alene i sin sofa.

Et gennemsnit af mennesker i et socialt boligbyggeri, måske i Sydhavnen hvor jeg selv bor, men det kan sikkert opleves lige meget hvor man ellers befinder sig i Danmark, med få undtagelser.


Mennesker som bor væg om væg, nogle hilser på hinanden når de mødes, andre er mere anonyme og alle ved lidt om hinanden, eller måske nærmere tror, lidt om hinanden. 
Man hører når naboen elsker, slås, råber og skriger, smider med ting og spiller høj musik, hvorefter en eventuel stilhed, kan føles lammende og befriende. 
Ikke altid lige velkomment, men sådan er det bare, at bo i en ejendom, hvor tolerance gør det lettere men det er ikke altid at den lige findes, når man mest behøver den.

Et billede af Danmark, før og nu, mennesker og sæder forandres, vaner består og livet leves og går videre, også uden en selv, på et tidspunkt.

Maleriet er en olie, måler 80cm. - 60cm., og er stådig våd.

Sidevej, Frbg. Kbh.

Et nyt maleri har set dagens lys, et billede fra, af en sidevej  eller -gade på Frederiksberg i København.

Denne gang ligger ingen skitse til grund for billedet, det er delvis fri fantasi og socialsurrealisme, bygget op under og efter mange timers natkørsel som tidligere taxachauffør, bla. på Frederiksberg. 
Når du kører rundt i København om aften og nat, ser du byen på en lidt anden måde end ved dagtid, hvor det myldrer med folk. 

Mellem kl. 22.00 og 23.00, er det mest hundeluftere som man møder på de stille gader og veje på Frederiksberg, og lys fra gadelamper, med tilhørende skygger er en væsentlig del af billedet, ligesom her hvor det er fuldmånen som kaster sit kolde skin over huse og mennesker. 
Urbaniseringen med nedrivninger af gamle slidte huse fortsætter ubarmhjertligt, mens nye rædsler dukker op, moderne, beton- og elementbyggeri og som regel hæslige.

I modsætning til på mange af mine andre billeder, er her ikke meget liv, byen er ved at gå i seng, folk er trætte og færdige af forskellige årsager. En og anden findes sikkert bag de mørke vinduer, for hvem det endnu er for tidligt til at helt lukke ned, men roen har sænket sig over de fleste mennesker på dette tidspunkt. 
Her findes mærkelige, skæve perspektiver, skumle skygger og badende lys, præcis som i virkligheden, derude.

Det er muligt at der kommer et taxaskilt på bilen, en tanke jeg fik mens jeg sidder og skriver dette, ofte kommer der små justeringer under den første uge, mens jeg overvejer resultatet. 

Altid dejligt at skrive et nyt årstal på et billede, og dette er så for første gang jeg maler, skriver 2013 som jeg iøvrigt tror på som et godt år, trods dystre betingelser med høj arbejdsløshed og tiltagende egoisme, all over.

Og som med alle mine billeder kræves der tre måneders hvile, inden lakering sker og maleriet så endeligt er helt færdigt.

Maleriet er en olie, og måler b:95cm-h:75cm., hørlærred og brede blindrammer er anvendt.

Udsigt fra tredje sal, V.bro

Maleriet er et af den slags som maler sig selv på en eller anden måde, jeg er bare penselfører. Nok til stor del fordi at jeg har brugt skitser som er tegnede på plads, på 3.dje, på Vesterbro.

Jeg anvender tusch, og pastellkridt eller voksfarve som det vist også hedder. Farverne smitter ikke af og deres lidt sarte toner, er lige mig.










                              





Den første skitse er fra august, og det var stadig dejlig 
varmt og sommeragtigt. Skitsen th., er to måneder senere og det var nu med efterårsklæder og farver også selvom det nok ikke kan ses af resultatet.









Selve maleriet har vel taget 1-2 uger at lave, og pga. af det skøre perspektiv som jeg bevidst har leget med har farvelægningen været den store udfordrerne faktor denne gang. 
Et nattebillede under en crescent moon, er jo lys og skygger til stor del og også meget effektfuldt. Jeg tænker mig til hvordan lyset ligger og er selv herre og mester over hvor og hvorfor jeg lægger skyggerne, med månen i tanke hele tiden. 
Jeg har ingen hjælp af skitserne i dette, da de jo er tegnet om dagen, men sådan er det jo tit i mine billeder, det er min virklighed og ikke den ofte lidt realistiske  fysiske virklighed.
Sjovt også at visse motiver ved man bare man kommer til at tegne og male, det er et sådant tilfælde her, jeg vidste med det samme jeg så gården, at den ville jeg male, i sol- eller måneskin

Masser af terpentin i fra start af, mens olien tager over mere og mere jo længere jeg kommer i processen. Duften af disse to væsker forbinder jeg med glæde, lykke og frustrationer også, her arbejdes med det jeg elsker over alt, skabendet af et nyt maleri. 
Og igen, er jeg egentlig rigtigt godt tilfreds med slutproduktet, Udsigt fra tredje, V.bro.

Billedet skal så, som alle mine andre, få en eksklusiv halvmat lak påført om tre måneder, sådan cirka. 

Og en kølig sølvramme vil stå rigtigt smuk mod den blå himmel og de gule huse, så det har den også fået.

Billedet måler h:75cm. - b:55cm.

Kvinde, i grøn stol

Det tog sin tid, som det kan gøre når man maler med olie. Et billede af en ung smuk kvinde, som tålmodigt har siddet model mens jeg har skitset og malet billedet af hende. 
Fra de første tøvende, usikre streger på blokken og til sidste penselstrøg har det været en rejse hvor jeg nok har bevæget mig fra det frie, til det lidt mere realistiske stramme uden dog at glemme min egen socialsurrealistiske tilgang til maleriet.

Modellen, kvinden har måtte finde sig i at jeg også har påduttet hende mine egne fantasier og tanker, og jeg er bare så glad over sammenarbejdet som også smitter positivt af på humøret, en rigtig dejlig kæmpe er hun også, bare ikke ikke størrelsesmæssigt men derimod som menneske, tak søde.

Som altid starter jeg med en lidt slarvig optegning af hende med brændt umbra og masser af terpentin. 
Gradvis anvender jeg mindre og mindre af terpentinen og mere og mere af olien når jeg bygger billedet op. 
Og som altid maler jeg på hele lærredet samtidigt, og denne gang med interiør hjemmefra som her nu ser ud. 
Modsat nogle andre gange, med mine kvindeportrætter er det denne gang uden en tænkt opfundet til lejligheden baggrund, og jeg synes at det fungerer meget godt. 

Jeg føler også at jeg har rykket mig lidt fremad og lært mig lidt mere om både disciplin og at fastholde ikke virkligheden, men min egen virklighed. Hvis jeg ikke føler at jeg udvikler mig, vil jeg stoppe så heldigvis fortsætter jeg så, men måske kan jeg ikke lade være med at male, så intet her er enkelt.
Flere gange undervejs har jeg følt at jeg ikke kunne bunde og alligevel har jeg fortsat, med pauser hvor jeg har trådt vande, inden jeg til sidst kom i land.

Maleriet mangler at få en eksklusiv,fin halvmat lak på om ca. tre måneder, til den endelige finish. Lakken trækker evt. matte partier og farver frem, så hele billedet stråler med samme intense styrke og så bevarer og konserverer det samtidigt.

Jeg er meget godt tilfreds med det færdige resultat, og næste lærred er spændt op som bliver et billede fra Vesterbro med udsigt fra tredje sal, efter nogle skitser på plads.

Billedet måler h:65cm. - b.:80cm.

2200 N.

Så er maleriet 2200 N. klart. Et billede fra Nørrebro år 2012 og som det også kan se ud en på forårsdag lige nu.

Nørrebro har forandret sig, som alle andre steder også har, de fleste gamle huse, kaserner med gårdhuse er forsvundet, revet ned og nyt byggeri har skudt op. 
Befolkningen har også forandret sig, Nørrebro er idag en multikulturel bydel hvor eksotiske forretninger ligger side om side, forretningsdød er der ikke meget af her.


Jeg har forsøgt at fragå min sædvanlige nostalgiske tilgang til motiv, billedet er som jeg opfatter stedet under de tre måneder siden nytår, som jeg har arbejdet med maleriet. 
To til tre gange ugentligt har jeg travet rundt i gaderne her med skitseblokken klar til detaljer. Lidt skitser er det blevet til, og billedet er i stort set som jeg oplever Nørrebro, lige nu. 
Jeg trives blandt mennesker uanset hudfarve, køn og alder og her på Nørrebro føler jeg mig også velkommen. 
Dog kommer jeg her mest dagtid, og de gange hvor jeg har været der aften og nattetid, bla. til fest har der heller ingen problemer været, som man ikke kan opleve andre steder også.


Tillæg 4/4 -12
Tanker om det politiske i billedet
Muskelhunden er måske vores indre svinehund som viser tænder når vi føler os pressede eller truede. Her er også symbolik med to forskellige kulturer, præsenteret af den tilsyneladende sorgløse, let påklædte kvinde i hvidt, i mødet med to tildækkede kvinder fra en helt anden kultur.
Også et motiv jeg bevidst har taget med, da jeg også vil have beskueren til at tænke over, og tolke billedindhold. Hvordan folk så tolker billedet, har jeg ikke med at gøre længere.
Nogle nøgleord : Dialog, tolerance, åbenhed, ........


Nå, billedet er en olie, måler h:60cm. - b:80cm og er nysmurt.

Østerbro

Et regnvejrsbillede fra Trianglen, Østerbro hvor det øsregner som det gør nu uden for mine vinduer, her i Sydhavnen. Det blev ikke til en bytur med et smut til Botanisk Have i dag, som jeg troede i går i solskinnet, i stedet for vil jeg skrive lidt om Østerbro i regnvejr som det kan opleves.

Maleriet er fri fantasi, og alligevel ikke. Der ser ikke sådan ud ved Trianglen og alligevel gør der. Af forskellige anledninger er jeg kommet netop her i krydset ved Østerbrogade og Ndr. Frihavnsgade mange gange under de sidste 15 år. 
Jeg har ikke haft skitseblokken fremme men bare rodet rundt i hukommelsen, da jeg malede billedet. Der ligger en kedelig bank på det ene hjørne og en Seven Elleven på det andet, men ikke på det her billede. 
Alligevel er billedet rigtigt som jeg oplever det, København er sjovere, farverigere og mere stemningsfuldt set gennem mine malerøjne her i atelieret, mindre vådt og blæsende, end i virkligheden på plads.


Jeg kan have et dilemma iblandt når jeg vil skildre et sted eller en plads på et lærrede. Det må ikke være for virkeligt, da det så bliver kedeligt at male og alligevel skal billedet have det med, som netop er karakteristisk for det afbildede område, lidt af et dilemma iblandt. 
Her ved Trianglen, er der busser, biler, folk, trængsel og travlhed, og paraplyer og regntøj, da det øser ned. Det lille hus trængt mellem de to større findes der, fodgængerovergangen også og porten med, den ligger bare lidt længere nede af Ndr. Frihavnsgade.  Butikkerne findes, apoteket, bussen og lysmasterne med den svingende gadelampe er også god nok.


Et billede som dette, et oliemaleri på lærrede tager mig som regel mellem 2-3 måneder at male, da det også kræver tørre perioder hvor olien skal hvile, og under tiden maler jeg som regel så på et andet billede.


Maleriet måler H:70cm. - B:80cm. og er fra 2010 og er naturligvis meget bedre i virkligheden end på foto, som altid.