Barnet, i mig

Et af de billeder som jeg bare skal male, Barnet, i mig. 
En opfølger på SOS, jorden kalder, men også et maleri som kan tåle at stå alene. Her er det frugten af EU og andre landes, laden stå til politik, lige til det øjeblik hvor det ikke kan ignoreres længere.

I, SOS, jorden kalder, er det terroren jeg forsøger at beskrive, i Barnet, i mig er det konsekvensen af denne, flygtninge, mænd, kvinder og børn, migranter, lykkeriddere, og nok også mulige terrorister, gemmer sig i slipstrømmen af denne folkevandring. Og det er bare begyndelsen vi er vidner til, EU står overfor en samfundsudvikling og en prøvelse, som skal løses hvis ellers Europa fortsat skal bestå, som vi kender det.

Jeg, Barnet i mig, kigger på, forskrækket, usikker, bange og tøvende, hvad nu?. Fremmede mennesker, en anden religion og en helt anderledes mentalitet også, er på vej mod os. Mellemøsten er pludselig ikke længere væk end en bådrejse, en togrejse, en flyvetur eller en anstrengende fodrejse op gennem Europa.

EU har været tvungen til at reagere, nødtvungent og med masser af uenighed, landene imellem, en ny mur anes ned gennem Unionen, øst og, mod vest.

Billedet spejler den tid vi er i, lige nu og en happy ending ligger ikke lige rundt hjørnet. Jeg fortsætter at male tiden vi lever i, ytringsfriheden som før var givet er ikke længere givet,vi må slås for den, den politiske korrekthed har strammet grebet, og jeg maler videre .......

Maleriet er en olie malet på hørlærred og måler 70cm. - 65cm.

Storm, efter Paris

Et tidsbillede, endnu engang og hvor jeg forsøger at blande sødt med surt i blæsevejret, eller stormen som det nu er.

Maleriet er kommet til, i begivenhederne efter terror mod Charlie Hebdo og de medfølgende  forfærdelige, blodige hændelser.

Attentatet mod vores ytringsfrihed og mordene på tegnerne og andre har sat sig dybt i mig. 
Et forfærdeligt terror angreb, hvor man slår ihjel fordi man ikke kan lide nogle tegninger, jeg har ikke ord nok, til at beskrive min afsky.

Jeg tog ind på Den Franske Ambassade om fredagen og skrev i kondolence bogen, det rigtige for mig at gøre, og må så komme videre, både som kunstner og som menneske.

Maleriet bærer præg af attentatet, det ene bogstav i Peace neon skiltet er gået i sort, må så se hvornår det begynder at lyse igen, det tager nok lidt tid. 
Livet går videre, med nedsat fart men personligt har jeg ikke tænkt at ændre adfærd i daglig dagen, så vinder terroren og de mørke kræfter. 
Min kunst vil heller ikke ændre kurs, jeg maler videre på min rejse mod nye mål, som jeg heldigvis ikke helt ved hvad er, og hvor.

Peace on.

Billedet er en olie, måler 85cm. - 95cm., og lakeres om 3-4 måneder.

Kattens rundkørsel

Endnu et billede fra Vesterbro, nu også med grønne plankeværker fra metrobyggeriet, som ses og vil findes i hele København, og præge bybilledet de næste mange år fremover.

Titlen, Kattens rundkørsel, er en pendant til Lars Vilks rondellhund som har vakt så meget forargelse og vrede i religiøse muslimske kredse, humor er en svær størrelse, jo.
Denne kat, er bare sin egen og er navnløs, som de fleste vilde katte nu er engang, og denne har så her fået sin helt egen rundkørsel, og maleri.

Jeg har taget udgangspunkt i hjørnet ved Halmtorvet og Helgolandsgade og bygget på, med egen fantasi da virkligheden jo allerede findes derude. 
Vesterbro er en bydel med sol- og skyggesider, dag som nat og er de seneste år blevet moderniseret og nye velhavere er flyttet ind her, også. 
Mange af de oprindelige beboere blev smidt ud, eller forflyttet til omegnskommunerne, da de ikke havde råd til de nye dyre renoverede lejligheder. 
Så i dag er Vesterbro blevet finere på overfladen, men heller ikke mere, gadens piger, narkomaner, alkoholikere og tiggere findes her, Mændenes hjem ligger her stadigvæk og arbejdsløse og arbejdere bor her også, selvom de hedder noget andet i dag. 

Finkulturen er flyttet ind, teater, gallerier, trendige cafeer, udstillinger og forskellige modeshows og happenings er blevet en integreret del af det nye Vesterbro, og på sigt er det måske også en forbedring, det ligger ihvertfald i tiden. 
Noget andet er også dukket op nemlig tatoo-biksene, og hvor der før lå en pornoforretning eller -klub, er det i dag tatovørerne som har taget over, hver tid og generation, sin fornøjelse.

Jeg har selv haft forretning og sexklub i Abel Cathrinesgade på et tidspunkt, og har, havde mange venner her og blev nok bidt af atmosfæren og den ledige stil som kendetegner denne del af byen, København.
En barsk farvestærk bydel og meget malerisk, hvilket jeg bruger og udnytter ofte, dog mest dagtid.  

Der findes et ordsprog fra WW 2., Istedgade overgiver sig aldrig, ligesom resten af Vesterbro og det passer godt nok også i dag. 
Det er menneskerne som anpasser sig, ikke bydelen som lever videre, uden at bryde sig særligt om beboerne og deres laden og gøren.

Maleriet er en olie og måler b:75cm. - h:60cm.

2200 N.

Så er maleriet 2200 N. klart. Et billede fra Nørrebro år 2012 og som det også kan se ud en på forårsdag lige nu.

Nørrebro har forandret sig, som alle andre steder også har, de fleste gamle huse, kaserner med gårdhuse er forsvundet, revet ned og nyt byggeri har skudt op. 
Befolkningen har også forandret sig, Nørrebro er idag en multikulturel bydel hvor eksotiske forretninger ligger side om side, forretningsdød er der ikke meget af her.


Jeg har forsøgt at fragå min sædvanlige nostalgiske tilgang til motiv, billedet er som jeg opfatter stedet under de tre måneder siden nytår, som jeg har arbejdet med maleriet. 
To til tre gange ugentligt har jeg travet rundt i gaderne her med skitseblokken klar til detaljer. Lidt skitser er det blevet til, og billedet er i stort set som jeg oplever Nørrebro, lige nu. 
Jeg trives blandt mennesker uanset hudfarve, køn og alder og her på Nørrebro føler jeg mig også velkommen. 
Dog kommer jeg her mest dagtid, og de gange hvor jeg har været der aften og nattetid, bla. til fest har der heller ingen problemer været, som man ikke kan opleve andre steder også.


Tillæg 4/4 -12
Tanker om det politiske i billedet
Muskelhunden er måske vores indre svinehund som viser tænder når vi føler os pressede eller truede. Her er også symbolik med to forskellige kulturer, præsenteret af den tilsyneladende sorgløse, let påklædte kvinde i hvidt, i mødet med to tildækkede kvinder fra en helt anden kultur.
Også et motiv jeg bevidst har taget med, da jeg også vil have beskueren til at tænke over, og tolke billedindhold. Hvordan folk så tolker billedet, har jeg ikke med at gøre længere.
Nogle nøgleord : Dialog, tolerance, åbenhed, ........


Nå, billedet er en olie, måler h:60cm. - b:80cm og er nysmurt.