Boheme

Jeg tror at jeg har sat personlig rekord denne gang med mit maleri, Boheme som bare har taget tre uger at male. Jeg kan let bruge en til to måneder på at male et billede i denne størrelse, så det er dejligt at det går lidt hurtigere.

Maleriet er efter en ide om en større familie, et kollektiv f.eks., hvor voksne og børn bor sammen og hjælper hinanden, her i et storby miljø, modsat det kollektiv jeg selv boede i, som lå inde i skoven i Mørke Småland, Sverige.

Jeg har forsøgt at male billedet i nutid, illustreret bla. ved at her findes både mobiler og datorer, noget som ikke fandtes da jeg boede i kollektivet i 70erne, i sidste århundrede.


Beboerne på billedet er måske bare lettede og glade over at det ugentlige Fællesmøde forløb uden større ballade og genvordigheder, så en flaske kommer frem, guitaren også og man råhygger, drikker, ryger, spiller, synger og leger, og klokken er jo bare lidt over ti og natten er ung endnu.

Og iøvrigt mener jeg at alle,mænd som kvinder under en periode på mellem et til to år burde tvangsindskrives til at bo i et kollektiv ved atten års alder. 
Du lærer dig tolerance og at tage hensyn også til dem du ikke umiddelbart bryder dig om, madlavning og at vaske op, at vaske gulve og støvsuge, at planere og købe ind til et stort hushold, at beslutte i fællesskab, og respektere og efterleve reglerne for benævnte kollektiv og samfund.
Plus en masse andre nyttige og brugbare ting som gør dig til et ansvarsfuldt tænkende menneske ...., skriver anarkisten 
Dette sidste afsnit bør læses med et smil ;)

Maleriet er nummer to i en serie, hjemme hos, hvor Frk. Langben er den første.

Billedet måler 90cm. - 75cm., er en olie på lærrede, og lakeres til foråret.

Storm, efter Paris

Et tidsbillede, endnu engang og hvor jeg forsøger at blande sødt med surt i blæsevejret, eller stormen som det nu er.

Maleriet er kommet til, i begivenhederne efter terror mod Charlie Hebdo og de medfølgende  forfærdelige, blodige hændelser.

Attentatet mod vores ytringsfrihed og mordene på tegnerne og andre har sat sig dybt i mig. 
Et forfærdeligt terror angreb, hvor man slår ihjel fordi man ikke kan lide nogle tegninger, jeg har ikke ord nok, til at beskrive min afsky.

Jeg tog ind på Den Franske Ambassade om fredagen og skrev i kondolence bogen, det rigtige for mig at gøre, og må så komme videre, både som kunstner og som menneske.

Maleriet bærer præg af attentatet, det ene bogstav i Peace neon skiltet er gået i sort, må så se hvornår det begynder at lyse igen, det tager nok lidt tid. 
Livet går videre, med nedsat fart men personligt har jeg ikke tænkt at ændre adfærd i daglig dagen, så vinder terroren og de mørke kræfter. 
Min kunst vil heller ikke ændre kurs, jeg maler videre på min rejse mod nye mål, som jeg heldigvis ikke helt ved hvad er, og hvor.

Peace on.

Billedet er en olie, måler 85cm. - 95cm., og lakeres om 3-4 måneder.

SOS, jorden kalder

Et nyt, måske også lidt anderledes maleri fra min hånd, er blevet færdigt.

Her er ikke meget at smile af, ingen små indbyggede jokes, hele billedet er den rene gru, men malet blev det.

Vi har politikere som nedmonterer velfærden, vi deltager i krige i al verdens lande, kunstnere mandsopdækkes af politi fordi de har ytret sig frit, mennesker er arbejdsløse, går fra hus og hjem, børn oplever overgreb og verden virker gået af lave.

Overalt kontrolleres vi i hovede og røv, terrorlove står i kø for at styre folket, og lige meget hjælper det, det hele bliver værre og værre og de fleste mennesker finder sig i det, knytter næven i bukselommen og lever videre.

Billedet skulle males, jeg skal have dette mareridt ud af mit system, og måske på videre sigt også ud af vores alles system. 
Nogle mener at det skal blive værre inden det bliver bedre, jeg synes at det rækker og har fået nok. 
Meget håb er der ikke i billedet, ingen løsninger skimtes, kaoset ligger blottet, og lokalt som  globalt bløder kloden og dens beboere.

Jeg tror stadig på bedre tider, men noget skal der ske hvis vi skal komme videre. 
Religionen og kapitalismen går i krig i skikkelse af blinde fundamentalister, politikere kigger den anden vej og forsøger at forbyde alt levende som kan røre på sig, eller gå i bedste fald.

Jeg savner ord som kærlighed, solidaritet og fred, love and peace i den daglige rappotering i aviser og på nettet. 
Jeg savner at vi sætter handling bag disse ord og politikere har vist at de ikke klarer dette. 
Jeg har levet i en tid hvor make love, not war var ord vi levede efter, det må kunne lade sig gøre igen.

Med håbet om en bedre verden for alle, lukker jeg dette manifest, all we need is love.

billedet måler 65cm. - 80cm., og er en olie

Kattens rundkørsel

Endnu et billede fra Vesterbro, nu også med grønne plankeværker fra metrobyggeriet, som ses og vil findes i hele København, og præge bybilledet de næste mange år fremover.

Titlen, Kattens rundkørsel, er en pendant til Lars Vilks rondellhund som har vakt så meget forargelse og vrede i religiøse muslimske kredse, humor er en svær størrelse, jo.
Denne kat, er bare sin egen og er navnløs, som de fleste vilde katte nu er engang, og denne har så her fået sin helt egen rundkørsel, og maleri.

Jeg har taget udgangspunkt i hjørnet ved Halmtorvet og Helgolandsgade og bygget på, med egen fantasi da virkligheden jo allerede findes derude. 
Vesterbro er en bydel med sol- og skyggesider, dag som nat og er de seneste år blevet moderniseret og nye velhavere er flyttet ind her, også. 
Mange af de oprindelige beboere blev smidt ud, eller forflyttet til omegnskommunerne, da de ikke havde råd til de nye dyre renoverede lejligheder. 
Så i dag er Vesterbro blevet finere på overfladen, men heller ikke mere, gadens piger, narkomaner, alkoholikere og tiggere findes her, Mændenes hjem ligger her stadigvæk og arbejdsløse og arbejdere bor her også, selvom de hedder noget andet i dag. 

Finkulturen er flyttet ind, teater, gallerier, trendige cafeer, udstillinger og forskellige modeshows og happenings er blevet en integreret del af det nye Vesterbro, og på sigt er det måske også en forbedring, det ligger ihvertfald i tiden. 
Noget andet er også dukket op nemlig tatoo-biksene, og hvor der før lå en pornoforretning eller -klub, er det i dag tatovørerne som har taget over, hver tid og generation, sin fornøjelse.

Jeg har selv haft forretning og sexklub i Abel Cathrinesgade på et tidspunkt, og har, havde mange venner her og blev nok bidt af atmosfæren og den ledige stil som kendetegner denne del af byen, København.
En barsk farvestærk bydel og meget malerisk, hvilket jeg bruger og udnytter ofte, dog mest dagtid.  

Der findes et ordsprog fra WW 2., Istedgade overgiver sig aldrig, ligesom resten af Vesterbro og det passer godt nok også i dag. 
Det er menneskerne som anpasser sig, ikke bydelen som lever videre, uden at bryde sig særligt om beboerne og deres laden og gøren.

Maleriet er en olie og måler b:75cm. - h:60cm.