tirsdag den 10. december 2013

Løberen

Maleriet er fra skellet mellem Sydhavn og Valby, Kbh. en kølig november eller december eftermiddag, år 2013.





En jernbanebro eller -tunnel som ligger tæt ved Ny Ellebjerg station, et sted jeg passerer tit hvis jeg skal med ringlinien til Frederiksberg f.eks, med bytte til metro på Flintholm station. 
Broen er bygget i 60erne har jeg fundet ud af, som det kan ses på maleriet står der 16 her, og på den anden side broen står 196. Ved brug af almindelig tankevirksomhed har jeg kommet frem til at 9 tallet og slutcifret mangler her, altså byggeåret.

Et automobilværksted ligger her også i slutningen af Trekronergade, og stien til højre fører til omtalte Ny Ellebjerg st., som snart bliver et vigtigt knudepunkt for al togtrafik i hovedstadsområdet. Går man gennem tunnelen kommer man ud til Strømmen og Ellebjergvej , Valbyhallen og Valby Stadion, boldklubbens Frems hjemmebane. 
I den mørke bygning til venstre på den anden side af broen bor Brugerformidlingen blandt andre, et sted hvor jeg udstillede hos kunstforeningen for et par år siden.

Selve området er dårligt oplyst og temmelig skummelt efter mørkets frembrud, så normalt undlader jeg stien når det er mørkt, af indlysende grunde. I tunnelen er det ikke meget bedre, 4 lamper lyser svagt i dunklet med 8 watts pærer. 
Nye beboelsesejendomme rejser sig i bydelen og en renovering af hele området forestår i fremtiden, så hvor længe der ser ud som på maleriet, er nok et tidsspørgsmål.

Maleriet er bygget på skitser af detaljer på plads, og notater når det blev for koldt til tegneriet.

Løberen, kan være hvem som helst, altså også den fyr som stak en s-togspassager i låret med en kniv og stak af fra toget ved Ellebjerg, en eftermiddag hvor jeg havde været i området og skitset et par timer forinden.


Tilføjet senere
Til orientering, løberen på billedet er samme Omar som ville skyde os deltagere ved en debat om ytringsfrihed i Krudttønden, februar 14., 2015 ...

Maleriet er en olie, og måler 60cm. - 80cm.

mandag den 18. november 2013

Kvinden, i det blå rum

Et maleri af en ung kvinde, som jeg har den glæde af at have truffet nogle gange, mens hun sad model. En modig, selvstændig, smuk og dejlig repræsentant for det kvindelige køn, som står op og kæmper for det hun tror på, respekt !




Hvorfor rummet blev blåt, ved jeg egentlig ikke, måske er jeg i en blå periode for øjeblikket, hvilket så spejler rummet og modellen. Maleriet er bygget over flere skitser, og i starten kunne jeg ikke bestemme mig for om det skulle blive et portræt i hel- eller halvfigur, jeg valgte så det første. 

Når jeg maler mennesker som her, mest kvinder vil jeg at det skal være noget andet end et fotografisk portræt, form og indhold er vigtigere for mig end det rent fotografiske. 
Jeg besluttede mig for at udelade hygge og kitsch i rummet, bare kvinden, stolen og hendes taske ville jeg have med, og da jeg ikke bryder mig om lukkede rum, åbnede jeg det. 
Måske hænger det enkle, nøgne rum også sammen med det, at jeg snart skal flytte.

Jeg skrev på FB en kommentar om maleriet, som jeg gengiver her, da den rammer noget centralt ved alle mine billeder : det er lige spændende hver gang, et par måneders næsten besættelse af et billede er færdigt, og et personportræt hvor jeg nok er ligeså meget tilstede i billedet som modellen er, og hvor jeg tror jeg har lært en del, igen 







Maleriet er en olie, måler h: 65cm. - b: 50cm., og nu også med en smuk sølvramme



søndag den 22. september 2013

I går, i dag og i morgen

I går, i dag og i morgen, eller herfra hvor jeg står, er en olie hvor jeg har forsøgt at kigge bagud, i nuet og fremad, alt under samme ramme. Det er hverken dag eller nat, morgen eller aften, det er bare et billede af tid, og eller tider.







Huset i forgrunden er stedet i Sydhavnen hvor jeg har boet i lidt over seks år, en tid jeg med stor glæde kigger bagud på, i nuet. 
Jeg bor her tæt på himlen, har hovedet i skyerne og iblandt benene på jorden, også. Det er bare på tredje sal, men da her ikke må bygges højere føles det højt oppe.
Desværre ser det ud som jeg bliver tvungen til at flytte, min taglejlighed skal udvides med et rum til, en altan kommer her også og nyt tag på ejendommen samtidigt. Byfornyelse kaldes det og desværre nok mere end min pengepung er til, men sådan er det bare, håber at jeg bliver her i kvarteret og har også genhusningsret, så ...

Den hvide villa, ca. midt i billedet er datid, Hvidovre hvor jeg boede tilleje i ti år hos en ældre rar mand, Jens, både på 1.sal i et værelse og hvor der også boede to andre rødder, og iblandt også rødderinder. På et tidspunkt flyttede jeg ned i kælderen samme sted, hvor jeg havde god plads til atelier også. 
Jens døde, og så stod jeg uden tag over hovedet og vidste ikke hvor jeg så skulle bo. To uger efter hans bortgang, jeg boede stadig der, dump så et brev op fra 3B, og jeg fik min nuværende lille skønne lejlighed i Sydhavnen, Fanden passer på sine børn ...

Skylinen på billedet er for mig, det nye København og Danmark, det flerkulturelle samfund som det ser ud i morgen. 
Det er inspireret af, at jeg dagligt kører med S-tog fra Sjælør st. og som regel til Nørreport st., hvor skylinen ser ud som jeg ser den gennem vinduet i S-toget mellem Sjælør og Dybbølsbro st., eller nok nærmere som jeg opfatter den.

Vi lever i en brydningstid med høj arbejdsløshed, polarisering, øgende klasseklyfter og intolerance, EU har åbnet grænserne og Danmark forandrer sig meget hurtigt i takt med den teknologiske, ikke altid lige logiske udvikling. Fremtiden er her, nutiden er blevet datid, og snart er det normaltid, igen, igen.

Maleriet kom til efter en ide, som blev til en hurtig skitse




Maleriet er en olie, måler 75cm. - 95cm.

tirsdag den 10. september 2013

101 kunstnere, 2013

Så er årets udgave af 101 kunstnere udkommet, og her er jeg repræsenteret med tre oliemalerier og en tekst som beretter lidt om jeg selv som kunstner og om mine billeder, skrevet af Rikke Roger Reif.

Bogen blev præsenteret ved en reception af redaktør hos Kunstavisen Tom Jørgensen, 5. sept. hos Galleri Oxholm, Kbh., og et par dage senere i Århus på Galleri V58, også.

Bogen kan købes bla. på Statens Museum For Kunst, Louisiana eller bestilles hos boghandleren.



Er både glad og stolt over at være i selskab med så mange dygtige kunstnere i bogen, som nu udkommer på femte året.

lørdag den 10. august 2013

En lørdag i august .....

Tidligere på dagen gik jeg rundt i byen København, som jeg så ofte gør.....

Da jeg kom til Gl. Torv faldt en ældre dame omkuld fremfor mig, og hendes ledsager en mand også ældre, forsøgte at fange hende men forgæves. 
Rollatoren, og den netop købte røde pølse med brød til, lå væltede og overgivne på brostenene, lige nedenfor springvandet som øste på for fuldt, mens kvinden fik kramper i sin ensomme hjælpeløshed på det kolde og døde underlag af sten.
Selv duerne var meget stille på torvet ....

Ring efter en ambulance, råbte manden, nogen havde allerede gjort det, selv er jeg mobilløs når jeg vandrer, og jeg følte mig bare i vejen og overflødig efterhånden som folk samlede sig rundt kvinden.
Manden holdt om hende, andre også og en holdt hende i hånden. Kramperne aftog, og hun lå stille mens jeg sad ved springvandet og kiggede på.

5 minutter gik der, så gik jeg, op af Strøget og i det fjerne hørte jeg ambulancen.....




Her til aften går jeg igen en lille tur, nu i Sydhavnen hvor jeg bor, op af Wagnersvej, så Glucksvej og så rundt Mozarts Plads hvor flere grupper holder til i varmen mens de samles rundt fællesnævneren, bajeren og ser ud som de hygger sig. 

Selv går jeg hjem af Mozartsvej, og skal snart se en repris på Barnaby på DR1.

En helt almindelig lørdag i august, og hvor jeg håber at kvinden overlever.

billedet hedder Min forbudte by, er en olie og måler 80cm. - 60cm.

onsdag den 10. juli 2013

FUR Elise Tivoli, eller Fuck FUR

Jeg og mange andre elsker Tivoli, men kærligheden fik sig et stort knæk da de valgte at sammenarbejde med pelsindustrien, gennem FUR. 
Jeg var med til en demonstration den 12. november, 2012 Boycott Tivoli, arrangeret af flere dyrerettighedsforeninger, et fakkeltog en mørk vinteraften, meget stemningsfyldt og bevægende, hvor vi gik fra Vesterbro Torv, langs Vesterbrogade med stop ved Tivoli, hvor kampråbene skræmte mange finklædte, og også bepelsede gæster til haven.

Da jeg fortsat kommer i Tivoli, kan ikke lade være, har jeg så til gengæld malet dette billede af idyllen derinde, hvor FUR også forekommer. 
Mit årskort koster 280 kr. så økonomisk, tjener de ikke de store penge på mig, men boycotte Tivoli, kan jeg bare ikke.




Selve maleriet, bygger på fire skitser, lavet på plads under foråret, hvor jeg har siddet på Kærlighedsstien, på en bænk og forsøgt at smelte ind i omgivelserne, da det giver den bedste uforstyrrede ro. 
Jeg har forsøgt at male idyllen herinde, børns og voksnes glæde, leg, latter, blomsterpragten og dyrelivet, som jeg nu oplever det selv. 
Ingen idyl herinde uden mink har Tivoli besluttet sig for , og i dette tilfælde er den så også med og stikker hovedet frem fra sit her, symbolske indelukke affaldskurven, skiltet og overstreget med rødt af FUR.

Maleriet er vel politisk, må så være, men billedet er også så meget mig, jeg er et politisk menneske, også når jeg sover. 
At male sådan et billede er for mig en balancegang mellem det åbentbare og det subtile. 
Det bliver patetisk hvis jeg maler med store bogstaver, og med de små ses indholdet måske ikke, derfor kære beskuer, kig og læs mellem linierne, hvilket dog er svært da fotoet ikke viser detaljerne, som findes på maleriet i virkligheden.
Jeg håber til trods for det lille foto, at man som beskuer fornemmer budskabet i billedet, for det er der. 

Her en lille detalje fra maleriet, om overvågning generelt, og spændende bliver det også til næste år, når mit årskort skal fornyes ....




Fra demoen 2012, foto Helle Zebitz



http://www.kopenhagenfur.com/da

Maleriet er en olie, måler b.85cm. - h.70cm. og lakeres om 3-4 måneder, hvor det så er helt færdigt.

søndag den 19. maj 2013

Dukkehuset, - Dollhouse

Efter hvad som føles som en meget lang rejse, er Dukkehuset færdigt, dog med forbehold for eventuelle små justeringer, hvilket i så fald udføres indenfor den første uges tid. 
Det har taget tid, masser af små detaljer og ventetid, mens olien tørrer så der kan males over og lægges på.








Ideen til billedet fik jeg da jeg ville skildre lidt om hvordan vi mennesker bor og lever forskelligt i vores små lejligheder. Seks rum og lejligheder, beboede, brugte og lidt slidte, alt efter hvem som bor hvor.

Her findes kunstneren med madrassen på gulvet, fru Petersen som drikker sin kaffe, pigeværelset, ungdommernes rum, den langbenede familie og gamle Peter, som sidder alene i sin sofa.

Et gennemsnit af mennesker i et socialt boligbyggeri, måske i Sydhavnen hvor jeg selv bor, men det kan sikkert opleves lige meget hvor man ellers befinder sig i Danmark, med få undtagelser.


Mennesker som bor væg om væg, nogle hilser på hinanden når de mødes, andre er mere anonyme og alle ved lidt om hinanden, eller måske nærmere tror, lidt om hinanden. 
Man hører når naboen elsker, slås, råber og skriger, smider med ting og spiller høj musik, hvorefter en eventuel stilhed, kan føles lammende og befriende. 
Ikke altid lige velkomment, men sådan er det bare, at bo i en ejendom, hvor tolerance gør det lettere men det er ikke altid at den lige findes, når man mest behøver den.

Et billede af Danmark, før og nu, mennesker og sæder forandres, vaner består og livet leves og går videre, også uden en selv, på et tidspunkt.

Maleriet er en olie, måler 80cm. - 60cm., og er stådig våd.


torsdag den 28. marts 2013

Kattens rundkørsel

Endnu et billede fra Vesterbro, nu også med grønne plankeværker fra metrobyggeriet, som ses og vil findes i hele København, og præge bybilledet de næste mange år fremover.



Titlen, Kattens rundkørsel, er en pendant til Lars Vilks rondellhund som har vakt så meget forargelse og vrede i religiøse muslimske kredse, humor er en svær størrelse, jo.
Denne kat, er bare sin egen og er navnløs, som de fleste vilde katte nu er engang, og denne har så her fået sin helt egen rundkørsel, og maleri.

Jeg har taget udgangspunkt i hjørnet ved Halmtorvet og Helgolandsgade og bygget på, med egen fantasi da virkligheden jo allerede findes derude. 
Vesterbro er en bydel med sol- og skyggesider, dag som nat og er de seneste år blevet moderniseret og nye velhavere er flyttet ind her, også. 
Mange af de oprindelige beboere blev smidt ud, eller forflyttet til omegnskommunerne, da de ikke havde råd til de nye dyre renoverede lejligheder. 
Så i dag er Vesterbro blevet finere på overfladen, men heller ikke mere, gadens piger, narkomaner, alkoholikere og tiggere findes her, Mændenes hjem ligger her stadigvæk og arbejdsløse og arbejdere bor her også, selvom de hedder noget andet i dag. 

Finkulturen er flyttet ind, teater, gallerier, trendige cafeer, udstillinger og forskellige modeshows og happenings er blevet en integreret del af det nye Vesterbro, og på sigt er det måske også en forbedring, det ligger ihvertfald i tiden. 
Noget andet er også dukket op nemlig tatoo-biksene, og hvor der før lå en pornoforretning eller -klub, er det i dag tatovørerne som har taget over, hver tid og generation, sin fornøjelse.

Jeg har selv haft forretning og sexklub i Abel Cathrinesgade på et tidspunkt, og har, havde mange venner her og blev nok bidt af atmosfæren og den ledige stil som kendetegner denne del af byen, København.
En barsk farvestærk bydel og meget malerisk, hvilket jeg bruger og udnytter ofte, dog mest dagtid.  

Der findes et ordsprog fra WW 2., Istedgade overgiver sig aldrig, ligesom resten af Vesterbro og det passer godt nok også i dag. 
Det er menneskerne som anpasser sig, ikke bydelen som lever videre, uden at bryde sig særligt om beboerne og deres laden og gøren.

Maleriet er en olie og måler b:75cm. - h:60cm.

mandag den 25. februar 2013

Sol og sommer, i parken

Maleriet er affødt af en længsel efter sol og sommer, her midt om vinteren. 
Ingen speciel park, men en park som findes mange steder i kongens København, og som kan opleves sådan om sommeren.



I parken kommer mennesker, som har frokostpause, arbejdsløse, sygemeldte, hjemmefruer med og uden børn og eller hund, motionister og folk som bare vil slikke sol og nyde livet og være i det grønne.
I denne park findes også en iskagebod, et populært samlingssted når varmen og solen bliver for meget og man behøver en kold øl, sodavand eller en velsmagende iskage eller -pind.

Jeg er vokset op i en tid hvor mange kvinder smed BHen og solede næsten hele kroppen, uden at nogen tog anstød af lidt bar hud. 
I dag er en anden tid, den bare hud er blevet stødende og alt er farligere end nogensinde. Tolerancen er afløst af intolerance, sundhedsfanatikere og moralister peger fingre, og  friheden til at bestemme bl.a over sin egen krop er en saga blot. 
Måske er det globalisering eller EUs harmonisering, umyndigørelse og ensretning er det ihvertfald og trykket ned over hovedet på os, oppefra.

Igår sneede det igen her i Sydhavnen og jeg malede sommerbilledet færdigt, meget passende. Snart skriver vi 1.marts og foråret venter rundt hjørnet, Erantis og Vintergækker har meldt deres ankomst og dagene har blevet længere og lyset er også vendt tilbage, den lange vinter synger på sidste vers.

Om ca. en måned har vi sommertid og sommeren er heller ikke længere langt borte. Alle vores besværlige tunge vinterklæder pakkes bort og shorts og korte kjoler afløser overtøjet. 
Bakken åbner først, siden Tivoli og livet leves og opleves meget bedre og lettere, og måske vender tolerancen og frisindet også tilbage med sommeren, man har jo lov at håbe, eller bare drømme om det.

Maleriet er en olie malet på lærred, og måler b:90cm. - h.80cm., og en sval sølvramme bliver indramningen.

lørdag den 19. januar 2013

Det gule palæ

Så blev Det gule palæ klart, inspirationen vil ingen ende tage, heldigvis.

Et maleri som har taget udgangspunkt i en tid, hvor folk rører sig mindre end nogensinde, og hvor fitnesscentre derfor er blevet en nødvendig del af mange unge menneskers hverdag. 
Selvfølgelig, ikke bare unge men som med alt andet, er det ingen bagdel at være eller se ung ud, og for alt i denne verden, er man ikke-ryger, ud ad til og officielt.









Fitnesscentret kan ligge i en sidegade til Vesterbrogade, Kbh. i stueetagen i en nedslidt ejendom hvor også mennesker opholder sig i lejlighederne, ovenpå lokalerne. 
I centret slides, svedes og stønnes der, musikken dunker rytmisk og kroppe bevæger sig rundt, gyngende i takt  til musikken, sådan cirka. 
Nogle løfter vægte, banker på en boksebold mens andre danser i grupper. Tidens trend følges næsten slavisk religiøst blandt medlemmerne og muskler og bryster sammenlignes, vurderes og skrives op med telefonnumre mellem de udvalgte.

Og andre bor, lever og dør i samme ejendom, ligeglade med postyret i stueetagen, optagne af deres egne liv, problemer og glæder. 
En ung kvinde har lige været i bad og kigger ud af vinduet, ned på livet på gaden, mens hendes barn gør det samme i et andet vindue. 
Familien Danmark bor her, ihvertfald et udsnit af den og oppe på anden sal sidder den arbejdsløse Petersen i sin stol, og kigger længselsfuldt på næste bajer som står på bordet, mens Bimbo, gadekrydset sidder i vinduet, og vil ud og luftes. 
Og  her er også den voksne søn med de røde øjne og en smøg, måske en joint siddende i flaben og  som nu er langt væk i tankerne og på vej mod fjerne horisonter, mens han kigger sløvt ned på gadebilledet. 
Et øjebliksbillede af Danmark, år 2013, halleluja og peace on.

Det er efterhånden blevet til en pæn stak malerier som er blevet produceret under vinteren og flere tilkommer, inden det bliver forår om et par måneder, eller tre, hvor alle skal lakeres nede i gården og i fri frisk luft, sådan da.

Og et nyt lærrede spændes op nu, er klart og måler 90cm. - 80cm.

Billedet her måler h:80cm. - b:60cm.

onsdag den 16. januar 2013

Jeg tror vi har en illegal

En dag, som mange andre hvor jeg stiger på S-toget på Sjælør st. i retning mod Farum eller Hillerød.



Jeg sætter mig og opdager at en kontrollør-kvinde er ved at spørge en kvinde ud som sidder skråt overfor mig, på en måde som får mig til at tænke på et forhør i en dårlig B-film. Kvinden, ikke kontrollør-kvinden tager det meget afslappet, måske forstår hun ikke sagens tiltagende alvor, jeg gør.
Det er startet med en passager uden billet, et dagligt syn for mig men nu er det mere, den billetløse kvinde, som ser ud som alle os andre kan ikke vise noget ID, og det er jo en alvorlig forseelse i år 2013. 
Hun virker lidt apatisk og opgivende, dog ikke panikartet og kontrollørsken tager, føser hende ud i gangen ved ud- og indstigning, mens hun over sin radio understryger sagens alvor,  : jeg tror vi har en illegal, mød mig på hovedbanegården.

Det hele virker skræmmende på mig og de andre passagerer, og øjenkast udveksles. Og ikke alle blikke er lige lettolkede, men situationen er jo også noget kompleks. 
Vi kommer forbi Dybbølsbro st. og næste er så her Kbh. H. hvor der ventes forstærkning. Jeg går ud til dem i gangen, og siger, kan du ikke lade hende slippe ?, også selvom jeg ved at det ikke hjælper. Den uniformerede ryster bestemt på hovedet, faste håndtryk og rosende ord fra overordnede ligger nok allerede i baghovedet på hende, ihvertfald virker hun kampberedt, mens hendes fange står helt opgivet ved siden af hende.

På Hovedbanegården mødes vi, ganske rigtigt som anmodet, af tre betjente og yderligere en DSB funktionær, sikkert for at bakke det hele op moralsk. 
Alt går meget fredeligt til, og vi tager rulletrappen op til hallen, mig lidt efter. Halvvejs oppe, tager jeg tager jeg mit kamera frem, smygende hurtigt og jeg knipser et billede.
Jeg ved, at da jeg trykker på udløseren knalder en blitz af og halve sekundet efter, kigger tre politibetjente, og to DSB-funktionærer udfordrene på mig, mens den eneste som ikke har reageret er kvinden, som er hovedpersonen i dramaet. 
Flokken fortsætter mod politistationen i hallen, eller måske fortsætter de til et andet sted hvor sagen  så forfølges.

Oplevelsen var meget intens, da jeg oplevede den så stærkt, live og tæt på. Kan ikke sætte mig i kvindens sted, flygtningen eller hvad hun var, men hele situationen var skræmmende og et bevis på et systems effektivitet. En billet-kontrollør som fanger illegale, som hun udtrykte det, lidt uhyggeligt og vel ikke noget som passer med job-beskrivelsen, måske.
Jeg ved, at alle her nok bare har gjort deres arbejde, men mit hjerte fik kvinden, og jeg ved også at vi må have love, men at de som nu svinger hele tiden alt afhængig af herskende politikeres humør og embedsmænds tolkninger, er ikke en naturlov.
Jeg, håber også at vi ikke glemmer at det er mennesker, og ikke bare personnumre som gemmer sig bag en ikke identitet, jeg fik mig ihvertfald en husker i dag.




søndag den 6. januar 2013

Sidevej, Frbg. Kbh.

Et nyt maleri har set dagens lys, et billede fra, af en sidevej  eller -gade på Frederiksberg i København.






Denne gang ligger ingen skitse til grund for billedet, det er delvis fri fantasi og socialsurrealisme, bygget op under og efter mange timers natkørsel som tidligere taxachauffør, bla. på Frederiksberg. 
Når du kører rundt i København om aften og nat, ser du byen på en lidt anden måde end ved dagtid, hvor det myldrer med folk. 

Mellem kl. 22.00 og 23.00, er det mest hundeluftere som man møder på de stille gader og veje på Frederiksberg, og lys fra gadelamper, med tilhørende skygger er en væsentlig del af billedet, ligesom her hvor det er fuldmånen som kaster sit kolde skin over huse og mennesker. 
Urbaniseringen med nedrivninger af gamle slidte huse fortsætter ubarmhjertligt, mens nye rædsler dukker op, moderne, beton- og elementbyggeri og som regel hæslige.

I modsætning til på mange af mine andre billeder, er her ikke meget liv, byen er ved at gå i seng, folk er trætte og færdige af forskellige årsager. En og anden findes sikkert bag de mørke vinduer, for hvem det endnu er for tidligt til at helt lukke ned, men roen har sænket sig over de fleste mennesker på dette tidspunkt. 
Her findes mærkelige, skæve perspektiver, skumle skygger og badende lys, præcis som i virkligheden, derude.

Det er muligt at der kommer et taxaskilt på bilen, en tanke jeg fik mens jeg sidder og skriver dette, ofte kommer der små justeringer under den første uge, mens jeg overvejer resultatet. 

Altid dejligt at skrive et nyt årstal på et billede, og dette er så for første gang jeg maler, skriver 2013 som jeg iøvrigt tror på som et godt år, trods dystre betingelser med høj arbejdsløshed og tiltagende egoisme, all over.

Og som med alle mine billeder kræves der tre måneders hvile, inden lakering sker og maleriet så endeligt er helt færdigt.

Maleriet er en olie, og måler b:95cm-h:75cm., hørlærred og brede blindrammer er anvendt.