FUR Elise Tivoli, eller Fuck FUR

Jeg og mange andre elsker Tivoli, men kærligheden fik sig et stort knæk da de valgte at sammenarbejde med pelsindustrien, gennem FUR. 
Jeg var med til en demonstration den 12. november, 2012 Boycott Tivoli, arrangeret af flere dyrerettighedsforeninger, et fakkeltog en mørk vinteraften, meget stemningsfyldt og bevægende, hvor vi gik fra Vesterbro Torv, langs Vesterbrogade med stop ved Tivoli, hvor kampråbene skræmte mange finklædte, og også bepelsede gæster til haven.

Da jeg fortsat kommer i Tivoli, kan ikke lade være, har jeg så til gengæld malet dette billede af idyllen derinde, hvor FUR også forekommer. 
Mit årskort koster 280 kr. så økonomisk, tjener de ikke de store penge på mig, men boycotte Tivoli, kan jeg bare ikke.

Selve maleriet, bygger på fire skitser, lavet på plads under foråret, hvor jeg har siddet på Kærlighedsstien, på en bænk og forsøgt at smelte ind i omgivelserne, da det giver den bedste uforstyrrede ro. 
Jeg har forsøgt at male idyllen herinde, børns og voksnes glæde, leg, latter, blomsterpragten og dyrelivet, som jeg nu oplever det selv. 
Ingen idyl herinde uden mink har Tivoli besluttet sig for , og i dette tilfælde er den så også med og stikker hovedet frem fra sit her, symbolske indelukke affaldskurven, skiltet og overstreget med rødt af FUR.

Maleriet er vel politisk, må så være, men billedet er også så meget mig, jeg er et politisk menneske, også når jeg sover. 
At male sådan et billede er for mig en balancegang mellem det åbentbare og det subtile. 
Det bliver patetisk hvis jeg maler med store bogstaver, og med de små ses indholdet måske ikke, derfor kære beskuer, kig og læs mellem linierne, hvilket dog er svært da fotoet ikke viser detaljerne, som findes på maleriet i virkligheden.
Jeg håber til trods for det lille foto, at man som beskuer fornemmer budskabet i billedet, for det er der. 

Her en lille detalje fra maleriet, om overvågning generelt, og spændende bliver det også til næste år, når mit årskort skal fornyes ....

Fra demoen 2012, foto Helle Zebitz

http://www.kopenhagenfur.com/da

Maleriet er en olie, måler b.85cm. - h.70cm. og lakeres om 3-4 måneder, hvor det så er helt færdigt.

Jeg tror vi har en illegal

En dag, som mange andre hvor jeg stiger på S-toget på Sjælør st. i retning mod Farum eller Hillerød.

Jeg sætter mig og opdager at en kontrollør-kvinde er ved at spørge en kvinde ud som sidder skråt overfor mig, på en måde som får mig til at tænke på et forhør i en dårlig B-film. Kvinden, ikke kontrollør-kvinden tager det meget afslappet, måske forstår hun ikke sagens tiltagende alvor, jeg gør.
Det er startet med en passager uden billet, et dagligt syn for mig men nu er det mere, den billetløse kvinde, som ser ud som alle os andre kan ikke vise noget ID, og det er jo en alvorlig forseelse i år 2013. 
Hun virker lidt apatisk og opgivende, dog ikke panikartet og kontrollørsken tager, føser hende ud i gangen ved ud- og indstigning, mens hun over sin radio understryger sagens alvor,  : jeg tror vi har en illegal, mød mig på hovedbanegården.

Det hele virker skræmmende på mig og de andre passagerer, og øjenkast udveksles. Og ikke alle blikke er lige lettolkede, men situationen er jo også noget kompleks. 
Vi kommer forbi Dybbølsbro st. og næste er så her Kbh. H. hvor der ventes forstærkning. Jeg går ud til dem i gangen, og siger, kan du ikke lade hende slippe ?, også selvom jeg ved at det ikke hjælper. Den uniformerede ryster bestemt på hovedet, faste håndtryk og rosende ord fra overordnede ligger nok allerede i baghovedet på hende, ihvertfald virker hun kampberedt, mens hendes fange står helt opgivet ved siden af hende.

På Hovedbanegården mødes vi, ganske rigtigt som anmodet, af tre betjente og yderligere en DSB funktionær, sikkert for at bakke det hele op moralsk. 
Alt går meget fredeligt til, og vi tager rulletrappen op til hallen, mig lidt efter. Halvvejs oppe, tager jeg tager jeg mit kamera frem, smygende hurtigt og jeg knipser et billede.
Jeg ved, at da jeg trykker på udløseren knalder en blitz af og halve sekundet efter, kigger tre politibetjente, og to DSB-funktionærer udfordrene på mig, mens den eneste som ikke har reageret er kvinden, som er hovedpersonen i dramaet. 
Flokken fortsætter mod politistationen i hallen, eller måske fortsætter de til et andet sted hvor sagen  så forfølges.

Oplevelsen var meget intens, da jeg oplevede den så stærkt, live og tæt på. Kan ikke sætte mig i kvindens sted, flygtningen eller hvad hun var, men hele situationen var skræmmende og et bevis på et systems effektivitet. En billet-kontrollør som fanger illegale, som hun udtrykte det, lidt uhyggeligt og vel ikke noget som passer med job-beskrivelsen, måske.
Jeg ved, at alle her nok bare har gjort deres arbejde, men mit hjerte fik kvinden, og jeg ved også at vi må have love, men at de som nu svinger hele tiden alt afhængig af herskende politikeres humør og embedsmænds tolkninger, er ikke en naturlov.
Jeg, håber også at vi ikke glemmer at det er mennesker, og ikke bare personnumre som gemmer sig bag en ikke identitet, jeg fik mig ihvertfald en husker i dag.