torsdag den 11. december 2014

Selvportræt 2

Det går stærkt for tiden, et nyt og nu mit andet selvportræt er færdigt. 
Mit første malede jeg for tyve år siden, 1994 men har ikke tænkt mig at vente tyve år igen, med det tredje, hmm.




Maleriet er som så mange andre, et forsøg på at skildre helheden rundt mennesket og ikke bare jeg selv, her en sommer i Himmels-atelieret tidligere i år, hvor jeg så ikke bor længere, men levede der i taglejligheden i syv dejlige år. 
Portrætter ser jeg gerne i et større sammenhæng, da vi er hvad vi omgiver os med, også.

Jeg har fået en større lejlighed i samme ejendom, som jeg også er glad for og hvor jeg har mere plads til mine malerier og jeg selv.

Der skal mod til at lave et selvportræt, ihvertfald for mig, føler at man viser sig selv så nøgen, som man nu kan, uden al for megen make up. 
Og en stor udfordring er det, megen selvransagelse, mange tanker og meget teknik, og et forsøg på ikke at låse billedet for fast som på et foto, da jeg vil at billedet skal ånde af sig selv.

Jeg har brugt flere fotos, tegninger og spejl som underlag til maleriet, sjovt var det, og nervepirrende også, så meget at jeg i blandt stod op om natten, og sad og gloede på billedet, til jeg fik nok.

Om jeg er lykkedes med det, må beskueren afgøre, min egen fornemmelse er, bestået og ok.

Her under, selvportrættet fra 1994, malet i Småland, Sverige




Selvportrættet, det nye måler 30cm. - 45cm. er en olie og lakeres til foråret.


fredag den 5. december 2014

Dot

Jeg er gået i gang med en serie portrætter, hvor Dot er det første, og et selvportræt kommer som nummer to.

Dot er kommet til efter en masse skitser, tegninger, fotos, samtaler og min egen livlige fantasi, og sådan vil det blive også med resten i serien.

Jeg har altid ment at den fotografiske virklighed er kedelig og forudsigelig, så selv om jeg vil at maleriet skal ligne personen, prøver jeg at kradse lidt på overfladen og baggrund, og fremstille portrættet som jeg mener og vil at det skal se ud, om det så lykkes er en helt anden sag.





En maler, jeg altid har beundret er Modigliani, og hans portrætter er heller ikke lige frem fotografiske og efter bogen. 
Hans billeder indeholder det meste, kærlighed og varme, afstandstagen og næsten foragt, alt efter hvem og hvad han portrætterer. 
Ligegyldigheden og det banale findes på et helt andet sted end der, hvor han nu befinder sig, også selvom mange af hans malerier af børn og unge mennesker er rørende i al sin uskyld.

Et af hans første billeder af en rig bestiller, blev afvist af køber, så der var han nok for ærlig i sin fremstilling, men mon ikke at han bare malede, hvad han så, jeg tror det.

Nå, tilbage i virkligheden,jeg er godt tilfreds med Dot, og håber så jeg kan fortsætte i samme spor med de følgende, for lige nu har jeg fået smag for portrætter, hvor min selvdiciplin også er blevet udfordret utallige gange, under processen og alligevel har jeg beholdt mit fokus.

Maleriet er malet med oliefarver på hørlærred, brede blændrammer og måler 35cm. - 45cm., og får en gang lak, til foråret, lige som en smal sølvramme.