Frk. Langben

Der er noget særligt over at sætte sine initialer på et maleri, når det er det første af sin slags i en ny serie, og årets første færdige maleri. 
Naturligvis er det malet i år 2015, har vel brugt mellem en og to måneder på billedet, afbrudt i perioder af forskellige årsager, men færdig blev det først i dag, den 2/1 2016.

Billedet er malet efter model , eller måske rigtigere at skrive, malet efter skitser af model.

Jeg har forsøgt at skildre det som jeg nu opfatter og ser hende, stedet og det hele, og male med de farver og den farveskala som jeg nu anvender, tilsat og krydret med lidt fri fantasi og med et strejf af socialsurrealisme, også.

Kvinden sidder afslappet i sofaen med en bog, hendes dejlige lille hund Soya ligger og kigger opmærksom på, mens jeg drikker kaffe og skitser i min blok, og freden og min koncentration, er total.

Jeg vil egentlig ikke skrive mere om maleriet her, billedet med historien, taler for sig selv.

Jeg funderer på at lave en serie, hjemme hos, om mennesker i deres forskellige miljøer, hvor de nu bor nogen stans, lidt af et projekt med en masse muligheder i ....

Maleriet, er en olie på hørlærred, brede blindrammer og måler 70cm. - 60cm. og lakeres til foråret.

Dot

Jeg er gået i gang med en serie portrætter, hvor Dot er det første, og et selvportræt kommer som nummer to.

Dot er kommet til efter en masse skitser, tegninger, fotos, samtaler og min egen livlige fantasi, og sådan vil det blive også med resten i serien.

Jeg har altid ment at den fotografiske virklighed er kedelig og forudsigelig, så selv om jeg vil at maleriet skal ligne personen, prøver jeg at kradse lidt på overfladen og baggrund, og fremstille portrættet som jeg mener og vil at det skal se ud, om det så lykkes er en helt anden sag.

En maler, jeg altid har beundret er Modigliani, og hans portrætter er heller ikke lige frem fotografiske og efter bogen. 
Hans billeder indeholder det meste, kærlighed og varme, afstandstagen og næsten foragt, alt efter hvem og hvad han portrætterer. 
Ligegyldigheden og det banale findes på et helt andet sted end der, hvor han nu befinder sig, også selvom mange af hans malerier af børn og unge mennesker er rørende i al sin uskyld.

Et af hans første billeder af en rig bestiller, blev afvist af køber, så der var han nok for ærlig i sin fremstilling, men mon ikke at han bare malede, hvad han så, jeg tror det.

Nå, tilbage i virkligheden,jeg er godt tilfreds med Dot, og håber så jeg kan fortsætte i samme spor med de følgende, for lige nu har jeg fået smag for portrætter, hvor min selvdiciplin også er blevet udfordret utallige gange, under processen og alligevel har jeg beholdt mit fokus.

Maleriet er malet med oliefarver på hørlærred, brede blændrammer og måler 35cm. - 45cm., og får en gang lak, til foråret, lige som en smal sølvramme.

Kvinden, i det blå rum

Et maleri af en ung kvinde, som jeg har den glæde af at have truffet nogle gange, mens hun sad model. En modig, selvstændig, smuk og dejlig repræsentant for det kvindelige køn, som står op og kæmper for det hun tror på, respekt !

Hvorfor rummet blev blåt, ved jeg egentlig ikke, måske er jeg i en blå periode for øjeblikket, hvilket så spejler rummet og modellen. Maleriet er bygget over flere skitser, og i starten kunne jeg ikke bestemme mig for om det skulle blive et portræt i hel- eller halvfigur, jeg valgte så det første. 

Når jeg maler mennesker som her, mest kvinder vil jeg at det skal være noget andet end et fotografisk portræt, form og indhold er vigtigere for mig end det rent fotografiske. 
Jeg besluttede mig for at udelade hygge og kitsch i rummet, bare kvinden, stolen og hendes taske ville jeg have med, og da jeg ikke bryder mig om lukkede rum, åbnede jeg det. 
Måske hænger det enkle, nøgne rum også sammen med det, at jeg snart skal flytte.

Jeg skrev på FB en kommentar om maleriet, som jeg gengiver her, da den rammer noget centralt ved alle mine billeder : det er lige spændende hver gang, et par måneders næsten besættelse af et billede er færdigt, og et personportræt hvor jeg nok er ligeså meget tilstede i billedet som modellen er, og hvor jeg tror jeg har lært en del, igen 

Maleriet er en olie, måler h: 65cm. - b: 50cm., og nu også med en smuk sølvramme

Kvinde, i grøn stol

Det tog sin tid, som det kan gøre når man maler med olie. Et billede af en ung smuk kvinde, som tålmodigt har siddet model mens jeg har skitset og malet billedet af hende. 
Fra de første tøvende, usikre streger på blokken og til sidste penselstrøg har det været en rejse hvor jeg nok har bevæget mig fra det frie, til det lidt mere realistiske stramme uden dog at glemme min egen socialsurrealistiske tilgang til maleriet.

Modellen, kvinden har måtte finde sig i at jeg også har påduttet hende mine egne fantasier og tanker, og jeg er bare så glad over sammenarbejdet som også smitter positivt af på humøret, en rigtig dejlig kæmpe er hun også, bare ikke ikke størrelsesmæssigt men derimod som menneske, tak søde.

Som altid starter jeg med en lidt slarvig optegning af hende med brændt umbra og masser af terpentin. 
Gradvis anvender jeg mindre og mindre af terpentinen og mere og mere af olien når jeg bygger billedet op. 
Og som altid maler jeg på hele lærredet samtidigt, og denne gang med interiør hjemmefra som her nu ser ud. 
Modsat nogle andre gange, med mine kvindeportrætter er det denne gang uden en tænkt opfundet til lejligheden baggrund, og jeg synes at det fungerer meget godt. 

Jeg føler også at jeg har rykket mig lidt fremad og lært mig lidt mere om både disciplin og at fastholde ikke virkligheden, men min egen virklighed. Hvis jeg ikke føler at jeg udvikler mig, vil jeg stoppe så heldigvis fortsætter jeg så, men måske kan jeg ikke lade være med at male, så intet her er enkelt.
Flere gange undervejs har jeg følt at jeg ikke kunne bunde og alligevel har jeg fortsat, med pauser hvor jeg har trådt vande, inden jeg til sidst kom i land.

Maleriet mangler at få en eksklusiv,fin halvmat lak på om ca. tre måneder, til den endelige finish. Lakken trækker evt. matte partier og farver frem, så hele billedet stråler med samme intense styrke og så bevarer og konserverer det samtidigt.

Jeg er meget godt tilfreds med det færdige resultat, og næste lærred er spændt op som bliver et billede fra Vesterbro med udsigt fra tredje sal, efter nogle skitser på plads.

Billedet måler h:65cm. - b.:80cm.