onsdag den 14. november 2012

Kvinde, i grøn stol


Det tog sin tid, som det kan gøre når man maler med olie. Et billede af en ung smuk kvinde, som tålmodigt har siddet model mens jeg har skitset og malet billedet af hende. 
Fra de første tøvende, usikre streger på blokken og til sidste penselstrøg har det været en rejse hvor jeg nok har bevæget mig fra det frie, til det lidt mere realistiske stramme uden dog at glemme min egen socialsurrealistiske tilgang til maleriet.

Modellen, kvinden har måtte finde sig i at jeg også har påduttet hende mine egne fantasier og tanker, og jeg er bare så glad over sammenarbejdet som også smitter positivt af på humøret, en rigtig dejlig kæmpe er hun også, bare ikke ikke størrelsesmæssigt men derimod som menneske, tak søde.

Som altid starter jeg med en lidt slarvig optegning af hende med brændt umbra og masser af terpentin. 
Gradvis anvender jeg mindre og mindre af terpentinen og mere og mere af olien når jeg bygger billedet op. 
Og som altid maler jeg på hele lærredet samtidigt, og denne gang med interiør hjemmefra som her nu ser ud. 
Modsat nogle andre gange, med mine kvindeportrætter er det denne gang uden en tænkt opfundet til lejligheden baggrund, og jeg synes at det fungerer meget godt. 

Jeg føler også at jeg har rykket mig lidt fremad og lært mig lidt mere om både disciplin og at fastholde ikke virkligheden, men min egen virklighed. Hvis jeg ikke føler at jeg udvikler mig, vil jeg stoppe så heldigvis fortsætter jeg så, men måske kan jeg ikke lade være med at male, så intet her er enkelt.
Flere gange undervejs har jeg følt at jeg ikke kunne bunde og alligevel har jeg fortsat, med pauser hvor jeg har trådt vande, inden jeg til sidst kom i land.

Maleriet mangler at få en eksklusiv,fin halvmat lak på om ca. tre måneder, til den endelige finish. Lakken trækker evt. matte partier og farver frem, så hele billedet stråler med samme intense styrke og så bevarer og konserverer det samtidigt.

Jeg er meget godt tilfreds med det færdige resultat, og næste lærred er spændt op som bliver et billede fra Vesterbro med udsigt fra tredje sal, efter nogle skitser på plads.

Billedet måler h:65cm. - b.:80cm.


25 kommentarer:

  1. Endnu en børne tegning *ROLF'

    SvarSlet
    Svar
    1. og endnu en af dine åndsvage kommentarer, få dig dog et liv.
      ps. det er ikke en tegning

      Slet
  2. Meget fint med nedladende anonyme kommentarer, af en ignorant. Det er godt billede Erik, deler din glæde over at det lykkedes så godt. Hun er skøn.

    SvarSlet
    Svar
    1. tak Alrune, misundelse er en grim ting.

      ja, jeg er mere og mere glad over resultatet

      Slet
  3. Kære Erik
    Det er et smukt, sødt og flot Kvinde menneske, I fremturer her ;0))
    Anonym!
    Du tør ikke engang, at stå ved din egen kommentar? ;0)
    Hvem er mest voksen, i dette tilfælde? ;0))
    Venlig hilsen
    Henrik

    SvarSlet
  4. Kære Henrik

    synes også at det er blevet godt, og jo hun er både sød og flot :-)

    lad den anonyme klaphat spilde sin tid et andet sted, idiot

    SvarSlet
  5. Flot beskrivelse af din arbejdsproces, flot billede Erik, det er et billede der "oser" af Erik ....
    (Næste gang anonyme uhøflige skribenter spammer din blog ,SLET DERES INDÆG OG UNDLAD AT KOMMENTERE dem... )

    SvarSlet
  6. he he, jeg kan bare måle så det oser Erik ;-), og jeg har tænkt lidt på disse anonyme mennesker som ikke vil andet end at udstille deres egen dumhed, så til skræk og advarsel lader jeg hans, for det er en han-afart, kommentar stå.
    Jeg har lukket for anonyme kommentarer, ihvertfald for en tid, så det har han også på sin sikkert sorte samvittighed, også, ærgeligt men jeg gider ikke disse negative ligegyldige kommentarer.

    Har man som jeg lidt markante holdninger må jeg nok regne med angreb, fint nok men der må være en vis laveste grænse og den overskred han, også fordi det ikke er første gang med ham, og som skrevet tror jeg at det bunder i misundelse og mindreværd fra hans side.

    Make love, not war :-)

    SvarSlet
  7. ps. stalkeren her er en gammel sur dinosaur fra den nu afdøde tv2 blog, stedet hvor mangfoldigheden havde svære vilkår

    SvarSlet
  8. Kære Erik
    Kunne ikke lade være med denne her humoristiske tankegang (; , at kvinden i den grønne stol = (C) Konservativ? ;0))
    Med ønsket om, en herlig Weekend ;0))
    Venlig hilsen
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. ha ha Henrik ;-)

      næppe, men jeg skal hilse og spørge hende idag når vi mødes på Vesterbro Torv til demo mod Tivoli off FUR, døde minke ikke tilladt !

      Og god Brøndby-weekend til dig også, kære ven

      Slet
    2. kl. 16.00 starter demoen

      Slet
  9. en rigtig god oplevelse, fakkeltog og gode vibber, fåes ikke meget bedre, og en 400 mennesker, opskattede jeg det til, flot

    SvarSlet
  10. da da da og trommehvirvel ;-), Kvinde i grøn stol rykker opad på top 10 og er nu også på forsiden på Cg

    http://www.cybergalleriet.dk/1504

    SvarSlet
  11. Og nyt skægt perspektivistisk udsigtsmaleri er på gang :-)

    SvarSlet
  12. På torsdag formiddag kommer min rammemager og henter Kvinden og Fredstorvet til indramning med en sølvramme, hip hip :-)

    SvarSlet
  13. og det var da godt jeg nåede at få malet interiør her, på tirsdag bliver jeg klogere hvor jeg skal bo fremover, måske. Nå, ingen panik men tankerne flyver lidt rundt for fremtiden, og heldigvis ser mit horoskop rigtigt godt ud for det kommende år, Ukraine eller syd Italien, her I come :-)

    SvarSlet
  14. breaking news :

    forslaget om flytning blev nedstemt, så jeg bliver her fremover, lidt endnu, og i morgen kommer de to nævnte malerier hjem igen, nu i sølvrammer.

    SvarSlet
  15. Skønt billede, skøn model. Koncentreret livsglæde

    SvarSlet
    Svar
    1. tak for din kommentar, den gør mig glad :)

      Slet
  16. og så er dette dejlige maleri med i årets udgave af 101 kunstnere, 2013. Med er også Udsigt fra tredje sal, V.,Kbh. og Sidevej, Frb. Kbh.

    SvarSlet
  17. og naturligvis er det lakeret, for ret så længe siden

    SvarSlet