torsdag den 2. februar 2012

Der er så dejligt, på Nørrebro


Billedet er fra -06, og nu er tiden inde til at male et nyt Nørrebrobillede, og jeg er også godt igang.

Meget er sket på de 6 år, og idag tog jeg derind med meget observerende og betragtende øjne og sigtet indstillet på de små detaljer, som netop gør Nørrebro.

Jeg tog først metroen til Frederiksberg hvor jeg købte en sort hue, så med mit vinterskæg, huen, og halstørklædet ligner jeg efterhånden en iman, så jeg passer vel meget godt ind der, på Nørrebro.
Fra Frederiksberg Centret tog jeg så bussen, og stod derefter af ved Nørrebros Rundel, hvor solen skinner og det er iskoldt.

Anderledes kultur her, end på Frederiksberg med de lukkede butikker og forretningsdød, hvor jeg også lige nåede at besøge min ven sølvsmeden, hvis forretning lever i bedste velgående, ligesom han selv gør.
 
Navnene på nogle af forretningerne her på Nørrebrogade, frisørsalonerne med arabiske bogstaver og tegn, grønthandlerne og andre, er også eksotiske som Sultan, Alladin og lignende og priserne for bla. en klipning, er absolut rimelige. 
Her på Nørrebro findes de hyggelige små forretninger stadigt, og selv på denne kolde februardag er her masser af liv. Shawarma og cola, livet leger og jeg kigger op, for at se hvad der findes at se bag ruderne, deroppe. 
Detsamme som i Sydhavnen, i Valby og på Frederiksberg, gardiner, potteplanter, lamper og krukker, ingen større forskel.

Modsat billedet her på siden, bliver det nye Nørrebro-billede, nok lidt mere nutidssocialsurrealistisk, måske ikke i februar, men et forårsbillede, bliver det nok.

Maleriet måler h:60cm. -b:50cm.

32 kommentarer:

  1. Spændende at høre om din opdagelse rejse , og sjovt at se det nuværende billede, som ung boede jeg i nogle år på Skodsborggade, der var altid et mylder af mennesker, dengang mest danskere selvfølgelig, (1963 -1965).Glæder mig til at se dit nye. Du er utrolig detalieret og levende.

    SvarSlet
  2. Den ny-præsenterende kunst-retning "nutidssocialsurrealistisk" kan passende anvendes som staveøvelse for de 2-sprogede elever på Rådmandsgades skole (Nørrebro, Kbhvn), hvor den rødhårede, idealistiske og dynamiske skoleinspektør Lise Egholm snart har herset og hersket længe.

    Såfremt blogejeren alias penselvirtuosen i sin nuværende fysiske forfatning ankom med pensler, ville Lise Egholm sikkert straks sætte ham igang med at dekorere udvalgte områder af den berømte nørrebroske kommuneskole. De 2-sprogede børn ville dog kunne skelne penselvirtuosen fra en rigtig iman, uanset påklædning og et idealistisk og semi-muntert udtryk i ansigtet.

    Enhver, der har boet/bor på hhv. Frederiksberg og Københavns Nørrebro, kan mærke markante forskelle hurtigere end det tager penselsvirtuosen at sige goddag eller farvel til sin sølvsmedende ven næsten i centrum af Frederiksberg.

    SvarSlet
  3. Herdis

    Nu kommer jeg på Nørrebro jævnligt men har bare ikke altid øjnene med mig, så her prøver jeg bare at beskrive lidt af de indtryk jeg sugede til mig idag til maleriet, må nok indrømme at jeg ofte bare summer meget rundt i egne tanker ;-).

    Skodsborggade lige ved Hillerødsgade, I know ;-)

    SvarSlet
  4. Hule

    ha ha, jeg lurer sgu nok ingen, ikke engang PET ;-)).

    Jo, Nørrebro er et omstridt område, på mange måder og skolerne er et, iblandt minefelt. Rådmansgades skole kender jeg også bare fra medierne og fra politikerne ;-), og måske er det ikke lige alle mine billeder som passer ind der ;-))

    Jo, der er kæmpeforskel på de to nabokommuner, og på alder og indkomst når det gælder beboere også. Jeg er jo gammel Frederiksbergbonde, og vil altid holde af kommunen, der er ret så coolt der også, modsat Nørrebro, hvor det godt kan gå hedt til.

    SvarSlet
  5. Hej EZ ;0)

    Fedt perspektiv du har fremhævet ved de to ovenlys i midten - endnu et pletskud ;0)

    SvarSlet
  6. hej Kenny ;-O

    Gadelamper er udmærkede markører til perspektiv ;-), thanks.

    SvarSlet
  7. Har ikke været i Kbh. i over 4 år, og kender ikke staden ret godt. Men det er et dejligt billede, spændt på det nye! Du er vel igang med skitser?

    SvarSlet
  8. ja tiderne har ændret sig gevaldigt, min fars føste legetøjsforretning,lå på Nørrebro, men han flyttede hurtigt til Ålekistevej i Vanløse, dengang 67-68 skulle man ikke i-klæde sig sort hue og skæg for ikke at ligne en turist i sin egen by, dengang turde jeg godt færdes i de små gader på Nørrebro , det gør jeg ikke mer´....
    Som altid Erik , dine billeder er så godt fortællende

    SvarSlet
  9. space

    Denne gang, uden skitser, det hele findes under håret og bag panden, og der bliver så flere Nørrebro-ture inden maleriet er i havn ;-), 4 år er en lang tid på den korte bane, men ikke på den lange ;-)

    SvarSlet
  10. ipsen

    Du kan nu trygt færdes på Nørrebro, jeg oplever det ikke mere farligt eller mærkværdigt end de andre brokvarterer ;-), jeg tror at det handler meget om egen attityde og udstråling, og så ikke spille Allan ;-). Rådne kar, findes overalt og i alle lande, ligesom de rare mennesker gør.

    SvarSlet
  11. Nu er jeg ret meget et "måne-menneske" - og må indrømme at din måne er det, der facinerer mig mest. Men som altid et dejligt maleri :D

    SvarSlet
  12. SourPuss

    nå, nå ;-)), er du så Krebs som blogejeren ?, skulle ikke forbavse mig, med dit arbejde og generelle menneskesyn ;-)

    SvarSlet
  13. Jeg kom tilfældigt forbi din blog.
    Godt billede.
    Smukke farver.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  14. Landbohaven

    Du er så velkommen og tak ;-)

    SvarSlet
  15. Til alle hjemløse (og til dig som kommer forbi en, eller kender en) Man kan i KRISTUSKIRKEN på Baggesensgade 7, 2200 København N, overnatte i de næste 3 måneder (ALLE er velkomne, også dem uden CPR nummer). Der er helt fantastiske gode soveforhold, man kan få sin "egen" faste soveplads, der er the og kaffe, morgenmad og varmt tøj til fri afbenyttelse. Der er også aftensmad. Åbner kl. 21 hver dag! Giv beskeden videre - og især til en som fryser! '

    SvarSlet
  16. Thanx babe, er også lagt på FB ;-)

    SvarSlet
  17. Så fint et billede! Spændende med mere Nørrebronx stemning ;)

    Det her er forresten min nye blog - eeeeendelig fik jeg den lavet http://gemtibyen.blogspot.com/

    SvarSlet
  18. Gemt

    jep, mere Nørrebronx er på gang, og snart....., alt er relativt ;-), og velkommen ;-)

    SvarSlet
  19. Og så har det bare at blive forår og helst nu med det samme. Vinterskægget er lagt så nu ligner jeg om ikke en barnerumpe i ansigtet, så nærmere lidt af en drengerøv ;-), imanen er forsvundet ihvertfald, og det er sgu er herlig fornemmelse, igen ;-))

    SvarSlet
  20. Kære Erik.

    Kan du ikke vente ca. 1 år med at male et billed af Nørrebro?

    Og hvorfor så det? Jo, med Løgn og Latin regeringen så få vi lejlighed til at se et billed af Nørrebro uden danskere og helt efter regeringens ønske, uden at du behøver at male bilosen ind i billedet.

    Og jo, hende der den tidligere fra Enhedslisten Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at Mærsk skaber konflikter, når han afviser en genforhandling af Nordsø-aftalen.

    Her har vi et problem, for genetableringen af Jagtvej 69 var ellers et krav fra den tidligere ballademager til Mærsk om at han skulle til lommerne og med Fonden betale omkostningerne herved med 100 %.

    Nå, Erik jeg er blot forud for min tid!

    En godnat hilsen til dig fra
    frober ...

    SvarSlet
  21. Ak ja, Erik.

    Jeg husker min tid som nyudlært slagtersvend og ansat hos Slagtermester Trebbin i Rantzausgade.

    Det var i 1966 inden jeg skulle 2 år i Hæren.

    En gade fuld af forretninger, kunder og liv og nu krudt og kugler og meget lig det mellemste østen.

    Og jo, de gamle huse fra en svunden tid står der endnu og præger gaden.

    Men Erik lugten, kan man male sådan en, -altså rent figurativt?

    Jeg ønsker dig stadig en god nat og glæder mig til jeg træder indenfor i dig malerhule.

    SvarSlet
  22. frober

    Det virker på mig som der bare er en nuance til forskel på den nuværende og den forrige regering, og det huer mig absolut ikke, også selvom jeg godt vidste det inden valget.

    Nogle har fortalt mig, at mine bybilleder lugter af asfalt og mursten, hvilket jo netop er noget af det jeg forsøger, måske kommer der en lugt snart af krudtrøg også ;-). Nå, er lidt stresset da jeg er på vej ud af døren meget snart, men er der stor forskel på København og Berlin ?, noget jeg tit har tænkt på ?, og du er velkommen i hulen, ved du, hej då.

    SvarSlet
  23. flot billede der er gang i farverne ;O)

    SvarSlet
  24. jajaja

    jep, knald på farver og værtshuse, skål ;-O

    SvarSlet
  25. Og lige hjemkommet erfarer jeg at en af mine yndlingsbloggere SourPuss er forsvundet, STORT ØV ;-(

    SvarSlet
  26. Og SourPuss har vist bare taget lidt ferie, så ..... ;-)

    SvarSlet
  27. Der er så dejligt i København, især efter en uge uden vandring, men det tog jeg igen idag, så. Koldt med smuk sol, høj klar vinterhimmel og godt med tøj på, skøøøønt. Jeg var ved Kvæsthusbroen, hvor havnen med kanaler er frosset godt til. Bådbusserne kæmpede sig igennem fra Nyhavn mod Ndr. Frihavn, og ikke videre som normalt til bla. Teglholmen, stængt pga is. Røde kinder og blå øjne, og endnu ikke blå kinder og røde øjne, kommer jeg hjem, og maler videre på Nørrebro II, livet er sgu godt.

    SvarSlet
  28. En blondine på billedet lufter en hund som ligner en alien, mens den gør af nogle forskrækkede indhyllede indvandrerkvinder, sikke noget ;-), og andre sidder ved et bord og drikker bajere ;-)

    SvarSlet
  29. og så er der bestilt ny eliksir hos Krumme Håndlæser, og en særlig en af slagsen ;-))

    SvarSlet
  30. @ekc:

    Blogejerens popularitet hos det smukke køn tilsiger formodentligt, at der (igen?) skal fyldes op med ny kærlighedseliksir. ;-)

    Samme "Krumme Håndlæser" gør sig nu og da i wellness-centeret Samadhi Spa, hvor jeg for et par uger siden nød en fremragende speciel thai-massage. Stedet er beliggende vis-a-vis Folketeatret i Nørregade og kan varmt anbefales.

    SvarSlet
  31. kære ven

    kærligheds- eller livseliksir, ;-), noget en muse om nogen forstår, og ja Krumme holder til iblandt på Nørregade, og måske burde jeg prøve thai-massagen der ;-)

    SvarSlet
  32. Og så er det ud i halvtåge og kulde, nye indtryk lægges på høj.

    SvarSlet