lørdag den 31. marts 2012

2200 N.

Så er maleriet 2200 N. klart. Et billede fra Nørrebro år 2012 og som det også kan se ud en på forårsdag lige nu.






Nørrebro har forandret sig, som alle andre steder også har, de fleste gamle huse, kaserner med gårdhuse er forsvundet, revet ned og nyt byggeri har skudt op. 
Befolkningen har også forandret sig, Nørrebro er idag en multikulturel bydel hvor eksotiske forretninger ligger side om side, forretningsdød er der ikke meget af her.


Jeg har forsøgt at fragå min sædvanlige nostalgiske tilgang til motiv, billedet er som jeg opfatter stedet under de tre måneder siden nytår, som jeg har arbejdet med maleriet. 
To til tre gange ugentligt har jeg travet rundt i gaderne her med skitseblokken klar til detaljer. Lidt skitser er det blevet til, og billedet er i stort set som jeg oplever Nørrebro, lige nu. 
Jeg trives blandt mennesker uanset hudfarve, køn og alder og her på Nørrebro føler jeg mig også velkommen. 
Dog kommer jeg her mest dagtid, og de gange hvor jeg har været der aften og nattetid, bla. til fest har der heller ingen problemer været, som man ikke kan opleve andre steder også.


Tillæg 4/4 -12
Tanker om det politiske i billedet
Muskelhunden er måske vores indre svinehund som viser tænder når vi føler os pressede eller truede. Her er også symbolik med to forskellige kulturer, præsenteret af den tilsyneladende sorgløse, let påklædte kvinde i hvidt, i mødet med to tildækkede kvinder fra en helt anden kultur.
Også et motiv jeg bevidst har taget med, da jeg også vil have beskueren til at tænke over, og tolke billedindhold. Hvordan folk så tolker billedet, har jeg ikke med at gøre længere.
Nogle nøgleord : Dialog, tolerance, åbenhed, ........


Nå, billedet er en olie, måler h:60cm. - b:80cm og er nysmurt.

torsdag den 22. marts 2012

Forår og jævndøgn.

I går hilste jeg på årets første bi og idag så jeg også en død skildpadde, i søen i Botaniske have.




Maleriet er malet efter skitser på plads, våren -10, altså præcis to år siden. Dybbølsbro station ser ud som på billedet idag, en skøn forårsdag ved to-tiden, solen bager og København, Danmark lugter forår, ja visse steder dufter her ligefrem nymåne og forårsjævndøgn.


København er gravet op fra ende til anden og kønt er det ikke. Her ved Dybbølsbro er det ikke så farligt længere, men ved Nørreport er det værre. Alt her er kaos, plankeværk, stakit og væltede cykler, sand, grus og jernplader smidt tilfældigt, tilsyneladende, også Kultorvet er hårdt ramt .  Fra Hovedbanegården, over Rådhuspladsen, gader og veje er lukkede, alt foregår i sneglefart i gåsegang, med den langsomme forrest som leder. De eneste pladser som har gået fri er Gl- og Nytorv, og selvfølgelig er Botaniske også gravet op, det smitter åbentbart.


Jeg mødes med mange smil og venlige , til tider flirtende øjekast, aldrig har pigerne, kvinderne og København været smukkere, end i dag, trods den døde skildpadde og by- kaosset, eller måske netop derfor. På en bænk kom skitseblokken også frem, men det blev bare til lidt tilfældige streger, denne gang.
Og så skal nogle af vinterens billeder også ferniseres en af dagene, et show helt for sig.


Og i Frankrig har man fanget en død, terrorist, tror jeg, midt i foråret.


Og nymånen ligger i 2grader og 22min. i Vædderen


Billedet hedder . Dybbølsbro station og måler h:60cm. - b:70cm. og er en olie.