mandag den 26. november 2012

Udsigt fra tredje sal, V.bro

Maleriet er et af den slags som maler sig selv på en eller anden måde, jeg er bare penselfører. Nok til stor del fordi at jeg har brugt skitser som er tegnede på plads, på 3.dje, på Vesterbro.










Jeg anvender tusch, og pastellkridt eller voksfarve som det vist også hedder. Farverne smitter ikke af og deres lidt sarte toner, er lige mig.










                              





Den første skitse er fra august, og det var stadig dejlig 
varmt og sommeragtigt. Skitsen th., er to måneder senere og det var nu med efterårsklæder og farver også selvom det nok ikke kan ses af resultatet.









Selve maleriet har vel taget 1-2 uger at lave, og pga. af det skøre perspektiv som jeg bevidst har leget med har farvelægningen været den store udfordrerne faktor denne gang. 
Et nattebillede under en crescent moon, er jo lys og skygger til stor del og også meget effektfuldt. Jeg tænker mig til hvordan lyset ligger og er selv herre og mester over hvor og hvorfor jeg lægger skyggerne, med månen i tanke hele tiden. 
Jeg har ingen hjælp af skitserne i dette, da de jo er tegnet om dagen, men sådan er det jo tit i mine billeder, det er min virklighed og ikke den ofte lidt realistiske  fysiske virklighed.
Sjovt også at visse motiver ved man bare man kommer til at tegne og male, det er et sådant tilfælde her, jeg vidste med det samme jeg så gården, at den ville jeg male, i sol- eller måneskin

Masser af terpentin i fra start af, mens olien tager over mere og mere jo længere jeg kommer i processen. Duften af disse to væsker forbinder jeg med glæde, lykke og frustrationer også, her arbejdes med det jeg elsker over alt, skabendet af et nyt maleri. 
Og igen, er jeg egentlig rigtigt godt tilfreds med slutproduktet, Udsigt fra tredje, V.bro.

Billedet skal så, som alle mine andre, få en eksklusiv halvmat lak påført om tre måneder, sådan cirka. 

Og en kølig sølvramme vil stå rigtigt smuk mod den blå himmel og de gule huse, så det har den også fået.



Billedet måler h:75cm. - b:55cm.

torsdag den 22. november 2012

Selvportræt, Louisiana

En impuls, udløste en tur med Øresundstoget til Humlebæk og Louisiana, jeg vil se udstillingen Selvportræt.



Jeg stod som forstenet derinde, da et af Bonnards selvportrætter hænger på væggen. Han er en af mine favoritter og  denne serie på seks, som maleriet er en del af er malet årene inden hans død. 
Bonnard var zen-budhist hvilket ses i hans afklarede billeder, synes jeg, og så se dette mesterværk live, Selvportræt i garderobespejl, bum

Nå, mestrerne hænger side om side, mange er her, og en anden af mine favoritter er her også, Egon Schiele hvis mærkelige verden altid har fascineret mig. 
Hockney, Nolde, Munch, Frida Kahlo, Bacon og mange andre kvinder og mænd, det ene store navn afløser det andet, det er bare at tage for sig.

Her er også fotos, gode selvfølgelig, men det er malerierne som jeg drages til, hele tiden. 
Et af Otto Dix, hvor han står fremfor staffeliet og skuler næsten lidt ondskabsfuldt, med et glimt i øjet, så råt !. 
Et forfærdeligt selvportræt af J. F. Willumsen, i malerbluse hvor han ser ud som en frikirkelig der har givet op.

Max Beckmann, og et stærkt billede af Mark Rothko med mørklilla øjenhuler, og et af Felix Nussbaum hvor han fremviser et jødisk identitetskort, er skræmmede og ikke lige sådan at glemme. Og ikke at forglemme Leon Kossoffs vanvittige selvportrætter ala Frankenstein.

Sjovt nok, tager malerierne ikke ud hinanden og jeg går rundt i det velbesøgte museum med en god fornemmelse af nærhed med favoritterne. 
Og tænk lige, Bonnards olie er ikke gemt væk bag glas, jeg fornemmede ham i billedet.

Så en udstilling, som jeg absolut kan anbefale, dog kunne jeg godt have tænkt mig lidt flere selvportrætter, men pyt. 
Billederne kan ses frem til 13 jan., 2013.







onsdag den 14. november 2012

Kvinde, i grøn stol


Det tog sin tid, som det kan gøre når man maler med olie. Et billede af en ung smuk kvinde, som tålmodigt har siddet model mens jeg har skitset og malet billedet af hende. 
Fra de første tøvende, usikre streger på blokken og til sidste penselstrøg har det været en rejse hvor jeg nok har bevæget mig fra det frie, til det lidt mere realistiske stramme uden dog at glemme min egen socialsurrealistiske tilgang til maleriet.

Modellen, kvinden har måtte finde sig i at jeg også har påduttet hende mine egne fantasier og tanker, og jeg er bare så glad over sammenarbejdet som også smitter positivt af på humøret, en rigtig dejlig kæmpe er hun også, bare ikke ikke størrelsesmæssigt men derimod som menneske, tak søde.

Som altid starter jeg med en lidt slarvig optegning af hende med brændt umbra og masser af terpentin. 
Gradvis anvender jeg mindre og mindre af terpentinen og mere og mere af olien når jeg bygger billedet op. 
Og som altid maler jeg på hele lærredet samtidigt, og denne gang med interiør hjemmefra som her nu ser ud. 
Modsat nogle andre gange, med mine kvindeportrætter er det denne gang uden en tænkt opfundet til lejligheden baggrund, og jeg synes at det fungerer meget godt. 

Jeg føler også at jeg har rykket mig lidt fremad og lært mig lidt mere om både disciplin og at fastholde ikke virkligheden, men min egen virklighed. Hvis jeg ikke føler at jeg udvikler mig, vil jeg stoppe så heldigvis fortsætter jeg så, men måske kan jeg ikke lade være med at male, så intet her er enkelt.
Flere gange undervejs har jeg følt at jeg ikke kunne bunde og alligevel har jeg fortsat, med pauser hvor jeg har trådt vande, inden jeg til sidst kom i land.

Maleriet mangler at få en eksklusiv,fin halvmat lak på om ca. tre måneder, til den endelige finish. Lakken trækker evt. matte partier og farver frem, så hele billedet stråler med samme intense styrke og så bevarer og konserverer det samtidigt.

Jeg er meget godt tilfreds med det færdige resultat, og næste lærred er spændt op som bliver et billede fra Vesterbro med udsigt fra tredje sal, efter nogle skitser på plads.

Billedet måler h:65cm. - b.:80cm.