onsdag den 22. februar 2012

I venten på forår



Walking the dog, er et maleri jeg holder meget af. Det forestiller bla. en pornoforretning og -klub, Amor sex som lå i Abel Cathrinesgade og hvor der idag ligger en Tatoo-shop, i venten på bedre tider.

Jeg var medejer af menageriet i et par år og det var noget sjovere og mere spændende end det elektrikerarbejde som jeg ellers havde uddannet mig til. Pigerne var dejlige, pengene var store og arbejdstiden lang men aldrig kedelig, og alt noget som jeg ellers bare havde drømt om.

På programmet stod bla., filmklub og Live-shows, Intim massage af veluddannede massøser og alm. handel med film, blade og magaziner fra kl. 10 formiddag til kl. 24 nat. Det var danskere og turister, københavnere og provinsboere og nogle få nordmænd såmænd også, som var kunderne, som mest.

På billedet ses Betty med den ene overlæbe, Dr. Mabuse i snor og Flittig Lise som holdt et tempo som ikke var af denne verden. På knallert ses, Hurtig Roy på vej væk, og ellers tegner det et meget godt billede af livet som det så ud på det tidspunkt på Vesterbro, da pornoen blev givet fri i -69.

Jeg holdt til det hårde, barske, hektiske liv i branchen et par år, tjente styrtende med penge og brugte ligeså mange, ligeså hurtigt. Jeg lærte Vesterbro at kende indefra, mødte fantastiske skønne, dejlige piger og kvinder som jeg både respekterede og holdt meget af, og passede på når det blæste som værst.

Jeg lærte noget om livet på skyggesiden, tolerance og fællesskab, og noget som jeg tror har været med til at forme mig til det menneske jeg er idag, på ondt og godt.

Billedet måler h:50cm. - b:40cm. og er malet i 2005.




torsdag den 2. februar 2012

Der er så dejligt, på Nørrebro


Billedet er fra -06, og nu er tiden inde til at male et nyt Nørrebrobillede, og jeg er også godt igang.

Meget er sket på de 6 år, og idag tog jeg derind med meget observerende og betragtende øjne og sigtet indstillet på de små detaljer, som netop gør Nørrebro.

Jeg tog først metroen til Frederiksberg hvor jeg købte en sort hue, så med mit vinterskæg, huen, og halstørklædet ligner jeg efterhånden en iman, så jeg passer vel meget godt ind der, på Nørrebro.
Fra Frederiksberg Centret tog jeg så bussen, og stod derefter af ved Nørrebros Rundel, hvor solen skinner og det er iskoldt.

Anderledes kultur her, end på Frederiksberg med de lukkede butikker og forretningsdød, hvor jeg også lige nåede at besøge min ven sølvsmeden, hvis forretning lever i bedste velgående, ligesom han selv gør.
 
Navnene på nogle af forretningerne her på Nørrebrogade, frisørsalonerne med arabiske bogstaver og tegn, grønthandlerne og andre, er også eksotiske som Sultan, Alladin og lignende og priserne for bla. en klipning, er absolut rimelige. 
Her på Nørrebro findes de hyggelige små forretninger stadigt, og selv på denne kolde februardag er her masser af liv. Shawarma og cola, livet leger og jeg kigger op, for at se hvad der findes at se bag ruderne, deroppe. 
Detsamme som i Sydhavnen, i Valby og på Frederiksberg, gardiner, potteplanter, lamper og krukker, ingen større forskel.

Modsat billedet her på siden, bliver det nye Nørrebro-billede, nok lidt mere nutidssocialsurrealistisk, måske ikke i februar, men et forårsbillede, bliver det nok.

Maleriet måler h:60cm. -b:50cm.