FUR Elise Tivoli, eller Fuck FUR

Jeg og mange andre elsker Tivoli, men kærligheden fik sig et stort knæk da de valgte at sammenarbejde med pelsindustrien, gennem FUR. 
Jeg var med til en demonstration den 12. november, 2012 Boycott Tivoli, arrangeret af flere dyrerettighedsforeninger, et fakkeltog en mørk vinteraften, meget stemningsfyldt og bevægende, hvor vi gik fra Vesterbro Torv, langs Vesterbrogade med stop ved Tivoli, hvor kampråbene skræmte mange finklædte, og også bepelsede gæster til haven.

Da jeg fortsat kommer i Tivoli, kan ikke lade være, har jeg så til gengæld malet dette billede af idyllen derinde, hvor FUR også forekommer. 
Mit årskort koster 280 kr. så økonomisk, tjener de ikke de store penge på mig, men boycotte Tivoli, kan jeg bare ikke.

Selve maleriet, bygger på fire skitser, lavet på plads under foråret, hvor jeg har siddet på Kærlighedsstien, på en bænk og forsøgt at smelte ind i omgivelserne, da det giver den bedste uforstyrrede ro. 
Jeg har forsøgt at male idyllen herinde, børns og voksnes glæde, leg, latter, blomsterpragten og dyrelivet, som jeg nu oplever det selv. 
Ingen idyl herinde uden mink har Tivoli besluttet sig for , og i dette tilfælde er den så også med og stikker hovedet frem fra sit her, symbolske indelukke affaldskurven, skiltet og overstreget med rødt af FUR.

Maleriet er vel politisk, må så være, men billedet er også så meget mig, jeg er et politisk menneske, også når jeg sover. 
At male sådan et billede er for mig en balancegang mellem det åbentbare og det subtile. 
Det bliver patetisk hvis jeg maler med store bogstaver, og med de små ses indholdet måske ikke, derfor kære beskuer, kig og læs mellem linierne, hvilket dog er svært da fotoet ikke viser detaljerne, som findes på maleriet i virkligheden.
Jeg håber til trods for det lille foto, at man som beskuer fornemmer budskabet i billedet, for det er der. 

Her en lille detalje fra maleriet, om overvågning generelt, og spændende bliver det også til næste år, når mit årskort skal fornyes ....

Fra demoen 2012, foto Helle Zebitz

http://www.kopenhagenfur.com/da

Maleriet er en olie, måler b.85cm. - h.70cm. og lakeres om 3-4 måneder, hvor det så er helt færdigt.

Og vinderen blev, nr. 9

Det er ikke ofte at jeg spiller mere, men lige her var der en undtagelse.

Jeg havde besøg af en svensk veninde, og da det blev aften, stod den på Tivoli.

Her blev en pludselig indskydelse til spil på postbudene, til en sjov historie.
Vi kom ind i spillehulen, hvor små søde postbude kører rundt og rundt på små postcykler igen og igen, og stopper så efter et par omgange ud for et nummer, som det koster en tier at spille på.
Et spil var lige blevet afviklet, og jeg fik lyst til at prøve.

Et par, som var sammen havde samme ide, og manden lagde en tier i, ud for nummer 7.
 Jeg gik videre for at spille på mit lykketal nr. 11, men næ nej, den anden halvdel af parret snuppede nummeret for næsen af mig.
 Nå, mellem nr. 7 og 11 ligger jo nr. 9, så det blev mit nummer, mens jeg skævede lidt irriteret til kvinden som spillede på mit lykketal 11.
Efter postbudene havde kørt sine obligatoriske omgange, ringede klokken for spurt og målgang, og et postbud nærmede sig sikkert vores tre spillede numre, 7 - 9 og 11.

Først troede jeg at det var manden med nummer 7 som blev vinderen, men det cyklende postbud fortsatte sååå langsomt og fik præcis sit hjul ind på nummer 9, mit nummer. Kvinden med nr. 11 sendte mig blikke som kunne dræbe og som vinder modtog jeg så en stor æske fyldte chokolader, overrakt af Overpostbudet som styrede løbet.

Overrasket og grinende forlod vi stedet og Grand Prixet, surt show når man stjæler mit lykkenummer ;-))

PS. Føler mig egentligt lidt tarvelig som spiller for en tier, snupper præmien og smutter, he he skurken Erik, og ih hvor var den fyldte chokolade god ;-)

Mit Tivoli

Så blev jeg klar med endnu et oliemaleri, nemlig, Mit Tivoli. Billedet er ikke så stort, h:65cm. - b:55cm., så det har taget lidt tid med at få detaljerne med.


Som så mange gange før har jeg brugt skitser fra stedet som forlag til maleriet, og mange skitser også. Utallige er timerne anvendt på plads, og Tivoli er jo ikke den værste arbejdsplads.


Maleriet er også signeret nu, og billedet er næstent helt klart.


Om tre måneder eller deromkring skal maleriet så lakeres, og så er billedet først rigtigt færdigt.