Stemningsbillede, Ndr. Fasanvej, Frb./N.

En ny olie er klar, et stemningsbillede af Ndr. Fasanvej, fra Frederiksberg og lige ved Nørrebro.

Ideen til billedet, fik jeg en dag da jeg skulle på Borgerservice på Nørrebro og forny mit pas. Ved et uheld tog jeg lidt forkerte busser, og endte til sidst ved Borups alle og Ndr. Fasanvej, hvor jeg så stod i mange minutter og ventede på hurtigbussen 4A, som var forsinket.

Vejret var gråmulet, men faktisk nød jeg ventetiden og fik her ideen til maleriet. Stedet er ikke det mest romantiske, Novos grimme ansigt og lugt er bag mig, men alligevel har stedet sin hæslige charme som lokker mig.

Det blev ikke til skitser den dag, men jeg gik hjem og begyndte at male stedet, og bygge billedet op.
Der gik et par dage, og jeg kunne se og mærke at et nyt besøg var en nødvendighed for at jeg kunne komme videre.

Afsted igen med bus 4A og skitseblok, og så fik jeg tegnet lidt detaljer, højder af gade lamper og lyskurvers placering blev noteret, plus en masse andre vigtige små detaljer. 
Jeg afskyr at male fotografisk, keder mig ihjel, så jeg lægger til og trækker fra når jeg maler et bybillede. Jeg vil at det skal være rigtigt og alligevel ikke, det skal være rigtigt på min måde, på den måde jeg oplever byen, mennesker, gader og stræder.

Det lidt sjove og anderledes format skyldes at det var de sidste rammer jeg havde liggende, og synes egentlig at de retfærdiggør motivet ret fint.

Maleriet er en olie, måler 90cm - 50cm. og lakeres om 4-6 måneder.

Løberen

Maleriet er fra skellet mellem Sydhavn og Valby, Kbh. en kølig november eller december eftermiddag, år 2013.

En jernbanebro eller -tunnel som ligger tæt ved Ny Ellebjerg station, et sted jeg passerer tit hvis jeg skal med ringlinien til Frederiksberg f.eks, med bytte til metro på Flintholm station. 
Broen er bygget i 60erne har jeg fundet ud af, som det kan ses på maleriet står der 16 her, og på den anden side broen står 196. Ved brug af almindelig tankevirksomhed har jeg kommet frem til at 9 tallet og slutcifret mangler her, altså byggeåret.

Et automobilværksted ligger her også i slutningen af Trekronergade, og stien til højre fører til omtalte Ny Ellebjerg st., som snart bliver et vigtigt knudepunkt for al togtrafik i hovedstadsområdet. Går man gennem tunnelen kommer man ud til Strømmen og Ellebjergvej , Valbyhallen og Valby Stadion, boldklubbens Frems hjemmebane. 
I den mørke bygning til venstre på den anden side af broen bor Brugerformidlingen blandt andre, et sted hvor jeg udstillede hos kunstforeningen for et par år siden.

Selve området er dårligt oplyst og temmelig skummelt efter mørkets frembrud, så normalt undlader jeg stien når det er mørkt, af indlysende grunde. I tunnelen er det ikke meget bedre, 4 lamper lyser svagt i dunklet med 8 watts pærer. 
Nye beboelsesejendomme rejser sig i bydelen og en renovering af hele området forestår i fremtiden, så hvor længe der ser ud som på maleriet, er nok et tidsspørgsmål.

Maleriet er bygget på skitser af detaljer på plads, og notater når det blev for koldt til tegneriet.

Løberen, kan være hvem som helst, altså også den fyr som stak en s-togspassager i låret med en kniv og stak af fra toget ved Ellebjerg, en eftermiddag hvor jeg havde været i området og skitset et par timer forinden.


Tilføjet senere
Til orientering, løberen på billedet er samme Omar som ville skyde os deltagere ved en debat om ytringsfrihed i Krudttønden, februar 14., 2015 ...

Maleriet er en olie, og måler 60cm. - 80cm.

Fredens Torv

Maleriet starter med en ide og lidt streger i brændt Umbra, olie og godt udspædt med terpentin.

Jeg har en ide om at bruge Kultorvet i Kbh. som kulisse, som komposition og absolut ikke andet, begynder det at blive for naturalistisk står jeg af, af kedsomhed, jeg gider ikke virkligheden når jeg maler, den bremser mig og det sjove og udfordrerne forsvinder, sådan er jeg bare.

Så begynder jeg at male på hele billedet samtidigt, ikke noget med at begynde i et hjørne her, både for balancen og for overblikket. Farverne er stadigt meget fortyndede af terpentinen, så der hele tiden kan males ovenpå uden risiko for at farven slipper. Det håndværksmæssige er centralt i denne proces, da jeg maler lag på lag.

Efterhånden som flere farver tilkommer handler det også om balance, farverne imellem. Og jeg skal til at bestemme personernes forhold til hinanden og deres indbyrdes måde at agere på i forhold til situationen, og omgivelser. Meget vigtigt at der er en historie og at det virker, tolkningen står beskueren for.

Nu er det kommet så langt, at jeg begynder at være forsigtig med at holde mig indenfor streger og linier, når farven lægges på, stadig med terpentin, dog i mindre doser. Mennesker begynder at dukke op, i vinduer kommer potteplanter og andet levende frem og det endelige billede begynder at synes. Der males over, rettes, findes på, farver blandes og billedet begynder at leve.

Efter tre måneders arbejde fremstår det færdige billede, næsten færdigt for det mangler stadig en lækker halvmat lak at påføres, om yderligere tre måneder, før jeg vil kalde maleriet klart. 

 Og så vil tiden vise om jeg har lykkedes med min ide og billede, beskuere og publikum tolker billedet, og jeg trækker mig tilbage.

En rejse mod et sat mål er slut og næste maleri venter, et billede af en sød, smuk ung kvinde som  sidder model

En olie som måler 115 cm. - 80cm., og som er malet på et hørlærred af bedste kvalitet

Hej maler

Humøret steg yderligere nogle grader i dag, da jeg besøgte den lokale tankstation som sædvanligt  første stop, optankning af Red Bull og på vej mod city og omegn. Her blev jeg mødt af en af de lokale med ordene, hej maler.

Det gyldne håndtryk

selvportræt 2

       Ejendommen

Her til sommer bor jeg her, i Sydhavnen nære Valbyparken på 6.året, og jeg har født mig velkommen i kvarteret fra dag 1. 
Jeg har masser af gange slæbt billeder ned af Mozartsvej til den lokale rammemager, som så har sat en, som regel sølvramme på mit nyeste maleri.
 Utallige gange er jeg blevet stoppet her, hej maler og maleriet blev vejet, målt og kommenteret af de lokale. Og næsten altid godkendt og tit med berøm, der bliver talt fra hjertet og ord bliver sagt, ikke på galleri-sprog, men på sydhavnsk.
Hvor er den kritik og berøm jeg får fra disse mennesker guld værd for mig, og betyder mere end noget som bliver sagt af en kunstkritiker, da det kommer uden filter, nedefra.
Jeg arbejder jo også på slap line når jeg fernisserer mine billeder, ned i gården, fulgt af mange øjne i vinduerne. En ældre kvinde er tit min medbedømmer her, når det afgøres om det er blevet ordentlig lakeret, og flere andre kommer også ofte til og kigger med, på plads.

Idag, på bensinstationen følte jeg for alvor, at Sydhavn har accepteret mig, jeg er blevet godkendt og er nu blevet maler med folket her, ihvertfald for nogle af dem, sååå dejligt. 
I min lille tagatelie-lejlighed, med de store vinduer og det gode lys, maler jeg, lever og producerer det som er mit liv, maleriet og billederne, og snapper det til mig som følger med.

At male, er at leve, og om 3/4 kvarter spiller Danmark - Portugal