Viser opslag med etiketten terror. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten terror. Vis alle opslag

fredag den 10. februar 2017

Omars testamente ....

Da vi nærmer os 2 årsdagen for terrorangrebet på Krudttønden, har en journalist fra Weekendavisen lavet dette interview  

Omars testamente


Kravler for livet, tusch og vokskridter


Terror, olie

I profetens navn, olie

Og, så tror jeg ikke at der kommer flere skitser, tegninger eller malerier fra, om Krudttønden.

onsdag den 30. november 2016

I profetens navn

Der er snart gået to år siden terrorangrebet i Krudttønden, Kbh., så med det på afstand og med min skitse som underlag, tegnet på plads den dag mens vi ventede på evakuering af politiet, har jeg malet et billede som jeg oplevede det, og selvfølgelig ved hjælp af min hukommelse.

Maleriet skildrer de første sekunder efter at helvede brød løs og kugleregnen satte i gang ubarmhjertigt. 






Jeg har tænkt på at det ikke er så mange mennesker som oplever et terrorangreb, tegner og maler det, og det har jeg så gjort, også fordi at jeg mener at det er i offentlighedens interesse.
Et maleri har også i sin form den styrke, at det fastholder et øjeblik, det fryser tiden, i en tid hvor vi daglig overskylles med nyheder, grusomheder, og ligegyldigheder i en uendelig strøm


Ytringsfriheden er under pres fra mange sider, så det er også en markering af dette.

Efter at jeg har offentliggjort maleriet har jeg fået mange fine kommentarer, beskeder og almindelig støtte og sympati, hvilket glæder mig da jeg ikke var sikker på reaktionerne på billedet.

Jeg vil ikke kommentere selve indholdet i maleriet, af respekt for de som var med den lørdag eftermiddag i februar 2015, de sårede politifolk, og for Finn Nørgaard, som blev slået ihjel af terroristen, under angrebet.

Jeg vil også nævne, at den jødiske vagtmand Dan Uzan senere under natten 15 februar også blev skudt ned af samme terrorist, ved synagogen i Krystalgade i København.

Et oliemaleri på hørlærred, med kryds, måler 120cm. - 90cm., og lakeres om to til tre måneder.

søndag den 14. februar 2016

lørdag den 10. oktober 2015

Barnet, i mig

Et af de billeder som jeg bare skal male, Barnet, i mig. 
En opfølger på SOS, jorden kalder, men også et maleri som kan tåle at stå alene. Her er det frugten af EU og andre landes, laden stå til politik, lige til det øjeblik hvor det ikke kan ignoreres længere.






I, SOS, jorden kalder, er det terroren jeg forsøger at beskrive, i Barnet, i mig er det konsekvensen af denne, flygtninge, mænd, kvinder og børn, migranter, lykkeriddere, og nok også mulige terrorister, gemmer sig i slipstrømmen af denne folkevandring. Og det er bare begyndelsen vi er vidner til, EU står overfor en samfundsudvikling og en prøvelse, som skal løses hvis ellers Europa fortsat skal bestå, som vi kender det.

Jeg, Barnet i mig, kigger på, forskrækket, usikker, bange og tøvende, hvad nu?. Fremmede mennesker, en anden religion og en helt anderledes mentalitet også, er på vej mod os. Mellemøsten er pludselig ikke længere væk end en bådrejse, en togrejse, en flyvetur eller en anstrengende fodrejse op gennem Europa.

EU har været tvungen til at reagere, nødtvungent og med masser af uenighed, landene imellem, en ny mur anes ned gennem Unionen, øst og, mod vest.

Billedet spejler den tid vi er i, lige nu og en happy ending ligger ikke lige rundt hjørnet. Jeg fortsætter at male tiden vi lever i, ytringsfriheden som før var givet er ikke længere givet,vi må slås for den, den politiske korrekthed har strammet grebet, og jeg maler videre .......

Maleriet er en olie malet på hørlærred og måler 70cm. - 65cm.


mandag den 2. marts 2015

Terror

Den 14. febr. var jeg til et foredrag og debatmøde i Krudttønden, hvor vi blev udsat for et terror angreb,

http://jyllands-posten.dk/kultur/ECE7456417/Billedkunstner-har-tegnet-terrorangrebet-p%C3%A5-Krudtt%C3%B8nden/

I min proces for at komme videre, og også for at fortælle og beskrive nogle af mine følelser rundt det hele har jeg så malet dette billede, som jeg kalder, Terror. 

Mange af min malerier tager jo udgang i noget jeg har oplevet, så dette er ikke meget anderledes. 

Jeg har ikke lyst til at skrive mere om det, så her er maleriet 

Nogle gange kan et billede, sige mere end tusinde ord.





Billedet er en olie og måler 30cm. - 45cm., og lakeres om 3-4 måneder.

lørdag den 24. januar 2015

Storm, efter Paris

Et tidsbillede, endnu engang og hvor jeg forsøger at blande sødt med surt i blæsevejret, eller stormen som det nu er.

Maleriet er kommet til, i begivenhederne efter terror mod Charlie Hebdo og de medfølgende  forfærdelige, blodige hændelser.





Attentatet mod vores ytringsfrihed og mordene på tegnerne og andre har sat sig dybt i mig. 
Et forfærdeligt terror angreb, hvor man slår ihjel fordi man ikke kan lide nogle tegninger, jeg har ikke ord nok, til at beskrive min afsky.

Jeg tog ind på Den Franske Ambassade om fredagen og skrev i kondolence bogen, det rigtige for mig at gøre, og må så komme videre, både som kunstner og som menneske.

Maleriet bærer præg af attentatet, det ene bogstav i Peace neon skiltet er gået i sort, må så se hvornår det begynder at lyse igen, det tager nok lidt tid. 
Livet går videre, med nedsat fart men personligt har jeg ikke tænkt at ændre adfærd i daglig dagen, så vinder terroren og de mørke kræfter. 
Min kunst vil heller ikke ændre kurs, jeg maler videre på min rejse mod nye mål, som jeg heldigvis ikke helt ved hvad er, og hvor.

Peace on.










Billedet er en olie, måler 85cm. - 95cm., og lakeres om 3-4 måneder.