Storm, efter Paris

Et tidsbillede, endnu engang og hvor jeg forsøger at blande sødt med surt i blæsevejret, eller stormen som det nu er.

Maleriet er kommet til, i begivenhederne efter terror mod Charlie Hebdo og de medfølgende  forfærdelige, blodige hændelser.

Attentatet mod vores ytringsfrihed og mordene på tegnerne og andre har sat sig dybt i mig. 
Et forfærdeligt terror angreb, hvor man slår ihjel fordi man ikke kan lide nogle tegninger, jeg har ikke ord nok, til at beskrive min afsky.

Jeg tog ind på Den Franske Ambassade om fredagen og skrev i kondolence bogen, det rigtige for mig at gøre, og må så komme videre, både som kunstner og som menneske.

Maleriet bærer præg af attentatet, det ene bogstav i Peace neon skiltet er gået i sort, må så se hvornår det begynder at lyse igen, det tager nok lidt tid. 
Livet går videre, med nedsat fart men personligt har jeg ikke tænkt at ændre adfærd i daglig dagen, så vinder terroren og de mørke kræfter. 
Min kunst vil heller ikke ændre kurs, jeg maler videre på min rejse mod nye mål, som jeg heldigvis ikke helt ved hvad er, og hvor.

Peace on.

Billedet er en olie, måler 85cm. - 95cm., og lakeres om 3-4 måneder.

SOS, jorden kalder

Et nyt, måske også lidt anderledes maleri fra min hånd, er blevet færdigt.

Her er ikke meget at smile af, ingen små indbyggede jokes, hele billedet er den rene gru, men malet blev det.

Vi har politikere som nedmonterer velfærden, vi deltager i krige i al verdens lande, kunstnere mandsopdækkes af politi fordi de har ytret sig frit, mennesker er arbejdsløse, går fra hus og hjem, børn oplever overgreb og verden virker gået af lave.

Overalt kontrolleres vi i hovede og røv, terrorlove står i kø for at styre folket, og lige meget hjælper det, det hele bliver værre og værre og de fleste mennesker finder sig i det, knytter næven i bukselommen og lever videre.

Billedet skulle males, jeg skal have dette mareridt ud af mit system, og måske på videre sigt også ud af vores alles system. 
Nogle mener at det skal blive værre inden det bliver bedre, jeg synes at det rækker og har fået nok. 
Meget håb er der ikke i billedet, ingen løsninger skimtes, kaoset ligger blottet, og lokalt som  globalt bløder kloden og dens beboere.

Jeg tror stadig på bedre tider, men noget skal der ske hvis vi skal komme videre. 
Religionen og kapitalismen går i krig i skikkelse af blinde fundamentalister, politikere kigger den anden vej og forsøger at forbyde alt levende som kan røre på sig, eller gå i bedste fald.

Jeg savner ord som kærlighed, solidaritet og fred, love and peace i den daglige rappotering i aviser og på nettet. 
Jeg savner at vi sætter handling bag disse ord og politikere har vist at de ikke klarer dette. 
Jeg har levet i en tid hvor make love, not war var ord vi levede efter, det må kunne lade sig gøre igen.

Med håbet om en bedre verden for alle, lukker jeg dette manifest, all we need is love.

billedet måler 65cm. - 80cm., og er en olie