Spøgelseshunden, Spooky dog

Det lyder så enkelt, du vælger selv det du vil male som i motiv, komposition og farvevalg.

Men det er ikke altid hele sandheden, nogle billeder kræver bare at de males, som i dette og i flere andre tilfælde, føltes det som jeg bare var penselholder.

Lars Wilks "omkom" i en "trafikulykke" søndag den 3. oktober 2021, og det er dette som ligger til grund for det billede som jeg bare måtte male.

5 uger inden sad jeg ved siden af Lars i et timelangt pressemøde op til ferniseringen til vores udstilling i Warszawa, Polen. Vi var 27 kunstnere fra hele Europa som udstillede på det smukke slot og museum, 27 august - 16 januar 2022, selv havde jeg 7 olier og en tuschtegning med, og Lars Wilks udstillede bla. den meget omtalte Rondellhund sammen med flere andre tegninger og olier.

Lars virkede meget glad og på godt humør under pressemødet, ferniseringen og sammenkomsten bagefter, det var jo ikke hver dag han fik mulighed at udstille både pga af risikoen for terrorangreb, og også fordi det samlede politiske korrekte Parnas og presse ikke ville anerkende ham og hans kunst. Dette blev så hans sidste udstilling hvor han selv var tilstede, glad og fornøjet og så skønt at det lykkedes, trods alt had imod ham.

Lars Wilks bortgang har berørt mig dybt, ikke for at jeg var en nær ven af ham, men gennem en årrække har jeg fulgt og mødt ham flere gange ved diverse ytringsfrihedsmøder og debatter, og altid under stærkt beskyttet politiovervågning og med hans egne livvagter som befandt sig tæt på , og sørgede for hans sikkerhed. 

Og så delte vi jo også den tvivlsomme fornøjelse ved terrorangrebet på Krudttønden ...

Lars havde altid et venligt ord og et smil tilovers, når jeg mødte ham, og han virkede på mig som et ydmygt menneske, som trods eller måske netop pga hans udsatte position havde han et overskud som han gerne delte gavmildt ud af.

Vi får måske aldrig at vide sandheden om hans bortgang, men jeg tænker mit ligesom mange andre gør. Jeg synes også at det er påfaldende hvor tyst presse og polis er i dette sammenhæng, fem uger efter det indtræffede, hvad har vi journalister til ?

En stor mand er ikke længere blandt os, men hans kunst findes og derigennem lever han også videre blandt os.

Lars Vilks sidste udstilling i Warszawa

Maleriet måler 70cm. - 60cm., oil on canvas

Udstilling i Warszawa 27 august 2021 - 16 januar 2022

 August er en travl måned i år for mig. Udstilling på Hvidovre Hovedbibliotek og nu også en gruppeudstilling i Warszawa med 27 kunstnere fra hele verden.

Fernisering 27 august på slottet.

https://laesoekunsthal.com/udstilling-i-warszawa-political-art/?fbclid=IwAR3oVTPrrGbegzu5IcN8wBSWgMaQuelYZ9uW3ha2mjfNYuM7mVvq9p-Hl6c

En skøn oplevelse at være der, både til pressemøde og til den meget velbesøgte fernisering, og glæden ved at se mine malerier hænge der på Slottet, ala Moderna Museet i Stockholm, som en reporter fra svensk radio, kaldte det.

Udstillingen er blevet nævnt i mange lande i Europa, og sågar i Canada også, men som sædvanlig intet her i Danmark, hvor politisk kunst er noget som der ikke tales om ..., fy fy.

https://www.facebook.com/photo/?fbid=6647913315234983&set=pcb.6647087788650869

Hvidovre Hovedbibliotek, oliemalerier 7. august - 3. september 2021

 

tredje gang gælder :)

Jon Eirik Lundberg

Læsø Kunsthal skriver om billedkunstneren Erik K. Kristensens kommende udstilling:

"Erik K. Christensen er Københavns egen, stilfærdige maler. Hans lejlighed er hans atelier, og hans tilværelse kredser om maleriet. Ligesom maleriet spejler hans tilværelse. I februar 2015 var han til stede på Krudttønden under det første terrorangreb i nyere dansk historie, som publikum til Lars Vilks-komiteens arrangement. Mens kuglerne regnede ind gennem foyerens vinduer, og det totale kaos brød løs, besluttede Erik K. Christensen sig for at tegne det, han så. Dermed kom han til at fremstille det eneste kendte kunstværk udført under et terrorangreb. Tegningen blev en skitse til maleriet "Krudttønden" (2016). Værket var med i udstillingen "Den politiske kunst" sommeren 2019.

Denne dramatiske fortælling har dog ikke præget selve maleriet som gerning. Erik K. Christensen er en diskret observatør og en samler af små, men betydningsfulde detaljer fra livet og byen.

Han udstiller relativt sjældent, så det er værd at gribe chancen om lidt i det nye år."

Og, Maxx Uwe skriver på Facebook , Et helt specielt værk med terror som motiv er den københavnske billedkunstner Erik K. Christensen 's tegning Kravler for livet. En skitse han lavede, da han var til stede til Lars Vilks Komiteen 's møde om kunst, blasfemi og ytringsfrihed i Krudttønden i februar 2015. Et møde, der blev angrebet af terroristen Omar El-Hussein.

Erik K. Christensen tegnede, mens han sad i Krudttøndens foredragssal simpelthen situationen, der havde udspillet sig i salen, mens Omar El-Hussein begyndte at skyde udenfor (noget, der kostede filminstruktør Finn Nørgaard livet). Erik K. Christensens tegning er mig bekendt det eneste værk, der forholder sig til terror "live" og på et helt konkret niveau.

Det er tegning på sit ypperste niveau. Tegning som fastholdelse af virkeligheden. Men på Erik K. Christensens tegning er det ikke en croquismodels poseren eller lysets refleksion i et æble, der bliver foreviget. Det er derimod det drama - på vitterlig liv og død - der udspiller sig under et terrorangreb.

Ferie, eller blogpause

Jeg har ikke vedligeholdt min blog i længere tid, og har heller ikke planer på at gøre det.

Jeg maler en masse billeder, udstiller og livet leger, så hvem ved, ikke jeg :)

Et foto fra ferniseringen, Nordjyske har skrevet om udstillingen og taget fotos.

Hej då :)

Selvportræt 3.

Jeg fik lyst til at male et selvportræt igen, af flere grunde. 

Det er en udfordring at male et selvportræt, hvordan ser du dig selv, hvordan opfatter du dig selv og ikke mindst har du de kvaliteter som skal til rent teknisk. 

Jeg mener ja, på alle tre punkter også da jeg har malet mig selv flere gange og ingen kender mig selv bedre end, jeg selv ...

Jeg har aldrig brudt mig om portrætter som kan gå som pasfotos, jeg vil have portrættet sat ind i et større sammenhæng, så jeg fik tanken at tage staffeliet med, et arvestykke efter mine kære far, som også malede med olie.

Det blev så rygraden i billedet, hvilket det også har været i hele mit voksne liv, siden jeg begyndte at tage maleriet på alvor, i kollektivet i Småland, Sverige i 1980. Tegnet har jeg altid gjort, men der skete noget med mig da jeg tog olien på alvor og jeg har ikke sluppet maleriet siden.

En anden grund til tiden for selvportrættet, var at jeg havde tilmeldt mig, Danmarks bedste portrætmaler på DR, ikke fordi jeg er portrætmaler, men fordi jeg syntes at det var en udfordring, og en caster fra mastifft. dk, havde set mine billeder og mente at jeg burde være med om buddet.

Jeg blev ringet op af den venlige og rare caster, og desværre var jeg ikke mellem de 24 udvalgte, men blev så spurgt om jeg ville stå stand by, indtil optagelserne var i kassen, og det sagde jeg ja til. Jeg er nok glad for at der ingen ulykker eller afbud kom fra de udvalgte, tror at jeg har det bedre med at være på stand by, i dette sammenhæng, da jeg ikke er portrætmaler, men bare elsker at male.
Det var så dette selvportræt fra -14, som jeg sendte ind til DR1

Nå, mit tredje selvportræt blev klart og det blev godkendt af mig selv. Egentlig er det mit fjerde, men det første som jeg malede i starten af 80erne på malerskole på Øland, ved jeg ikke hvor det befinder sig i dag, så jeg kan ikke dokumentere det, men det findes derude, någonstans ... 
Der knytter sig en lille historie til det forsvundne portræt, nemlig at en elev af romaer, og som var lidt speciel så mit maleri som gik meget i rødt, og han blegnede bogstaveligt, han så noget i maleriet men han ville ikke ud med hvad det var han så, men det var ikke kærlighed og roser ... :)
Billedet blev det næstsidste i året 2018, det sidste fra -18 lægger jeg snart ind her også.

Maleriet er en olie, måler 40cm. - 50cm., og lakeres til vår.

Kaffe i Berlin

Midt i januar, sne og kulde lægger jeg dette maleri ud her som er fra december 2018, og malet efter en skitse fra Hotel Plazas gårdhave, Kurfürstendamm, Berlin sommeren 2016.

Mit første rigtige besøg i Berlin var sommeren, 2016 en uge i juli hvor mit egentlige formål var at se en udstilling om Entartete kunst på Hamburger Bahnhof,
 https://www.smb.museum/ausstellungen/detail/neue-galerie-die-schwarzen-jahre.html
 , og jeg blev ikke skuffet. Jeg fik snuset til Berlin, fik en del skitser med hjem som jeg senere også har anvendt som underlag til flere oliemalerier, som også findes her på bloggen.

Det var juli, stegende tør hed varme som jeg trives i og himlen var blå hele ugen, og jeg elskede det.

Og nedenunder her, findes skitsen

Jeg stak til Berlin, næste sommer igen 2017 denne gang i tre uger, hvor jeg fik en masse skitser med hjem også, og håber på et snarligt gensyn denne sommer 2019.

Maleriet er en olie, måler 40cm. - 30cm., og lakeres til foråret.

Bus 3A

Samtidskunst, og et forsøg på at fange hverdagen med bus 3A, som kører fra Valbyparken i Sydhavn gennem en del af byens forskellige kommuner, som i Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og endestation på Østerbro ved Nordhavn station.

Jeg bruger den offentlige trafik, som i meget, mindre om vinteren og om sommeren rigtigt meget i form af busser, S - tog og Metro. Med bus er det netop 3A jeg nok anvender mest, med bus 10 som nummer to.

Passagererne på maleriet viser meget godt et gennemsnit af mennesker som står på ved endestationen på Hammelstrupvej og Valbyparken, Sydhavn, hvor jeg selv bor tæt ved.

Sydhavnen har fået en ansigtsløftning de seneste år, og er også et sted hvor jeg trives, maler, lever og sover, og med store grønne områder lige udenfor min dør, ikke mindst. 

Dertil kommer snart også to nye metrostationer til de to S - togstationer vi har i forvejen, så lokalt er det enkelt og hurtigt at nå centrum og city, af København på 10 minutter.

Alt som alt er her meget fredeligt, og man hilser venligt på dem man kender og nikker måske også venligt til andre smilende mennesker man møder, ballade og uvæsen er heldigvis sjældent her, også selvom jeg kan blive vækket om natten af et revolverskud eller to, en gang imellem grrr., men hvad det kan man jo overalt i København i dag, øh nat.

Et af mine bedre billeder, synes jeg selv

Maleriet er en olie, måler 50cm. - 40cm., og lakeres til foråret om et par måneder ...

Hotellet

Et maleri fra november 2018, jeg prøver at opdatere bloggen og skriver så datoen hvor billedet blev klart, og lægger så malerierne ind her i rækkefølge efterfølgende, hm.

Hotellet kom til efter en ide fra en aften jeg sad på en altan i Sverige, og så noget som glimtede i lyset fra en gadelampen 100 meter væk, et plankevæg som med min fantasi blev til et højhus ...

Hotellet er internationalt som de fleste hoteller jo er, og her foregår lidt af hvert præcis som i virkeligheden. Nymånen og Venus ses på himlen, og gæsterne hygger sig på værelserne, også bag nedrullede persienner, og overvågningen er total, officielt for gæsternes egen sikkerhed.


Maleriet er en olie på hør med kryds, måler 90cm. - 120cm., og lakeres i foråret 2019.

Udstilling, august og september 2018.

Som det fremgår af min A3 plakat, havde jeg en udstilling på Kunstgården, ved Bogense, Fyn sensommeren 2018.

Jeg udstillede nogle af de sidste års mange oliemalerier, 42 blev det til, og ikke 35 som annonceret først.

Jeg havde hele overbygningen, 1. sal og det var godt for så blev der luft mellem de mange billeder som prydede væggene,
Ferniseringen var lørdag den 11 august, klokken 14 - 16, og der blev budt på drinks, sodavand og lettere tiltug. Det kom vel omkring 50 personer, så jeg lavede en lille rundvisning for de interesserede gæster og fortalte lidt om historierne bag mange af malerierne, og der blev stillet spørgsmål om min teknik og om mit oliemaleri generelt.

Tidligere på sommeren, havde jeg og min gode ven,  forfatter og ved dette tilfælde også  fotograf Erik Hulegård, kigget på lokaliteterne. Ophængningen hjalp en anden god ven, veninde Sarah med, tak til jer begge.

En meget vellykket fernisering og udstilling hvor jeg også vil sige tak til Tina og Jesper fra Kunstgården for det fine samarbejde.

Manden og katten

Så er det blevet efterår her i København, såvel som det er blevet det på maleriet fra Småland også.
Efter en skøn og dejlig lang sommer, som har gjort at æbletræerne bugner med frugt, som selvfølgelig skal høstes.

Jeg har tænkt på stedet hvor jeg boede i en del år, en lille hyggelig by i Småland hvor jeg malede og levede i omkring ti år.

Katte havde vi altid og de gik ind og ud af huset som huskatte nu engang gør når man bor på landet. Æbletræerne beskar jeg meget tidligt hvert forår, og de tre vi havde gav gavmildt hvert efterår så vi fik både saft, grød og gode æblekager til min udsøgte fornøjelse.
Om natten kom rådyrene og spiste den nedfaldne frugt, så alle var tilfredse, pånær blomsterne i haven som de også åd som forret eller dessert.

Maleriet er holdt i nogenlunde de samme farver som mit forårsbillede Bænken, så de hænger også sammen som forår og efterår.

 Manden og katten er en olie på lærred, måler 50cm. - 60cm., og lakeres senere.

Asfaltbal, en aften i juli

Også dette stemningsbillede er fra juli i år, malet lige efter Chronos men med et betydeligt lysere og mere positivt tilgang til livet i sit billedindhold.

Vi har jo haft en vidunderlig lang sommer med masser af sol og varme, og lange lyse aftener og nætter, så det føltes så naturligt at male dette livsglade maleri.

Motivet kan være fra en byfest, en havnefest eller bare fra et sted hvor mennesker mødes i by eller på landet, og sød musik opstår, og der drikkes lidt kolde øller, vin eller hvad man nu finder på at skylle ned denne varme skønne juliaften, som ubesværet glider over i natten.

Ballets konge og dronning svinger hinanden og alle morer sig i takt til musikken, og ved de små borde i baggrunden drikkes og ryges der, og snakken går højlydt og muntert. 
De fleste har fri i juli, så i morgen er en anden dag, hvor man ikke skal tidligt op til dagens pligter, så festen fortsætter til langt ud på de små timer.

Maleriet er en olie og måler 40cm. - 50cm., og lakeres når den er tør nok.

Chronos, i tiden, af tiden.

Jeg skrev dette den 5. juli i år på Facebook, og det bliver så indledning, baggrund og historien til denne status.

Så svinges her pensel igen, med udgangspunkt i et møde jeg havde tidligere i dag, med en kvinde tror jeg som var helt hyllet ind i sort stof, og hvor jeg bare øjnede noget menneskeligt i den sprække som var i øjenhøjde, hendes ...

Jeg befandt mig pludselig tilbage i tankerne til en oplevelse jeg havde i en lille bjerglandsby i det indre af Spanien, under en rejse med kollektivet som jeg boede i, dengang for mange år siden. Det har været i starten af 1980erne eller måske i slutningen af 70erne hvor Spanien stadig lå i skygge af Franko tiden.

Klokken slog tolv middag, da der pludselig åbenbarede sig tre mænd i helt hvidt ala KKK, og forrest gik en med en tromme som han slagfast slog på. De tre mænd skråede over det lille torv i landsbyen og det virkede meget filmisk dramatisk og surrealistisk.

Jeg fandt aldrig ud af hvad det handlede om, men det virkede uhyggeligt i den bagende sol hvor stilheden blev brudt af mændene og trommen.

Nu maler jeg så et billede af de tre maskerede hvidklædte mænd og trommen, som så møder tre andre tilhyldede sortklædte mænd, i heden på torvet i den lille bjergby på højsletten i det indre af Spanien.

Jeg får ikke billedet ud af hovedet, før jeg får malet det af på et lærred, sådan kan et møde med en fremmed sætte tanker og farver i gang.

Sådan skrev jeg dengang og malede billedet færdigt nogle få dage efter, jeg har bare ikke af lidt forskellige anledninger, fået det lagt ind her, før nu.

Maleriet ligger i tiden synes jeg, polariserede fronter både i EU og udenfor, vi har fået et burkaforbud, og generelt er stemningen i samfundet anspændt. Jeg behøver, eller har ikke lyst til at kommentere maleriets indhold mere, man siger jo at et billede siger mere end tusinde ord, og det gør det måske også her.

Maleriet er en olie, måler 50cm. - 40cm., og lakeres senere.

Nede i gården

Et maleri som blander nutid med datid og er derfor også tidløs.

Legepladsen, nede i gården tror jeg at hvert eneste bysbarn kender og andre børn som voksne, også. Moderen i vinduet som holder øje med det lille barn som sover til middag og de to tanter som sladrer om andre, i mangel på et eget liv.

To drenge som spiller fodbold, når de ikke er i skole og pigerne som hopper i sjippetov eller hinker som pigen på maleriet.

I dag spiller både drenge og piger fodbold, når de ikke lige sidder fremfor computeren, så helt tidsløst er billedet ikke, men kønsrollerne sidder nok stadig i de fleste af os, igen børn som voksne.

Maleriet er en olie, måler 70cm. - 50cm. og ferniseres når den er tør nok.

Et moderne menneske

Jeg var til et rutine besøg hos min læge, kom 5 minutter for sent og ventede derfor lidt ekstra længe. 
Her bemærkede jeg en meget nervøs mand som trippede uroligt rundt i venteværelset, mens han uafladeligt kiggede og knappede på sin mobiltelefon.
Jeg fik ondt af ham for måske ventede han på besked over mobilen, eller måske ventede han på svar fra doktoren om nogle prøver, eller også havde han ondt og kunne ikke sidde på en stol, hvad ved jeg.

 

Efter han langt om længe blev kaldt ind tegnede jeg ham, kunne ikke nænne at gøre det mens han gik rastløst rundt som en løve i et bur. Tegningen, som blev til et maleri ligner ham måske ikke som person, men som prototypen på et moderne menneske hvor mobilen er blevet til en forlænget arm, eller noget.

Vil lige indskyde at lægens venteværelse er meget rofyldt og smukt på 4. sal i en ejendom på Frederiksberg på hjørnet af GL. Kongevej, så den del af maleriet stemmer ikke helt.

Maleriet er en olie, måler 40cm. - 50cm. og lakeres når den er tør nok.

Bænken

Endnu et tidsminde som jeg har sat på et lærred. Stedet er Frederiksberg Have og årstallet sætter jeg til 1967,

Det er Den Kongelige Porcelænfabrik som ses i baggrunden, adskilt fra haven med en pæn høj mur. Bænken og stedet husker jeg, da det var her jeg og en, eller flere kammerater ofte mødtes til en taske øl, inden vi tog videre og festede løs inde i centrum om aftenen.

Ofte hørte vi at porcelæn blev smadret og kasseret bag muren, hvis det ikke blev sendt videre til Tivoli, til Det glade køkken som forlystelsen hed dengang, da der stadig blev produceret porcelæn.

Da jeg malede billedet i Maj måned, hvor det stadig var forår er billedet præget af netop forår og overgangen til sommer. 
Træer og buske er på vippen til at springe ud, og alt er stadig jomfrueligt grønt og friskt. Jeg har forsøgt at få en troldsk stemning i billedet trods sol og blå himmel, og om jeg har lykkedes må beskueren selv afgøre. 

Personen på maleriet sidder der  uden at lave noget, andet end bare at være tilstede i nuet og i  øjeblikket. Farveskalaen er grøn og rød overvejende, tilsat lidt lyseblå himmel. 

Zen og det at bare være.

Maleriet er en olie, måler 50cm. - 70cm. og lakeres som altid, når det er tørt nok.

Hjemme hos Mutti

Du milde Mutti ...

Et maleri som kom til efter en ide, som blev til en ny og anden ide. Jeg var startet med at ville male en opfølger til Casino, som jo er et billede af manden i centrum, med de mange penge og som køber sig til magt, kvinder og position i samfundet, uden at skelne til moral og etik. 
Så ideen var at male en kvinde i centrum, omgivet af mænd som danser efter hendes pibe.
Jeg lægger Casino ind på siden, nederst.

Hjemme hos Mutti, hvor det er hende som bestemmer præcis, som med alt andet hun rører ved. Et magtmenneske som i bogstavelig talt, tramper over og på lig, på sin vej mod det forenede Europa, EU, omgivet af et flertal logrende skødehunde af hankøn.

Et menneske som jeg ikke personligt kender, men gennem pressen og nettet fremstår hun i mine øjne som kold, stædig og nådeløs. Lidt som matadoren i Casino, billedet herunder. Attituden siger det, jeg vil med billedet, Mutti alene vide, og bestemmer !

 først et foto fra terrorangrebet på julemarkedet i Berlin, 2016  Breitscheidplatz , eget foto 2017

Hjemme hos Mutti, måler 40cm. - 50cm, malet i olie og lakeres når det er tørt nok.

Casino, også en olie, måler 65cm. - 85cm. og er lakeret, to gange.

Sommertid

Sommertid med stort S som i Socialsurrealisme og som i Samtidskunst.

Et billede som har taget det meste af senvinteren at male, af lidt forskellige kedelige årsager. Et af de billeder som har en tydelig social profil, om man nu kan se det eller tolke det.

Da jeg var i Berlin sidste sommer mødte jeg nogle fyre som boede i telt under en bro ved Spree og ved Treptower Park, gik ofte forbi og lagde en lille slant i gryden de havde stående fremme, til samme formål. 
Unge mennesker, som kan tåle et hårdt underlag at ligge på, og meget alternative, sympatiske, åbne og venlige at snakke med.

Ellers har jeg forsøgt at give maleriet et strøg af revy eller musical, lettere overdrevet med danse- og syngepiger, dans omkring en majstang med et par kranse pyntet med EU-stjerner og blomster, og vanligt pæne mennesker på vej til arbejde for at tjene til føden.

Og en trommeslager som holder takten for de dansende imamer og deres religiøse følgeslagere, cyklister med påhæng, og dansende alternativister.
Og ikke at forglemme ved et hjørne, sidder et ensomt ungt menneske uden penge og venter på om nogle smuler falder ned i hatten, fra de riges bord.

Ikke mere om dette billede, og ser du noget andet i maleriet er det også helt ok, jeg maler og du, I tolker.

Maleriet er en olie på hørlærred med kryds, måler 120cm. - 90cm., og lakeres under sommeren.

Det store dukkehus

Den måtte jo komme, opfølgeren til Dukkehuset som jeg malede i 2013.

 http://dengalemaler.blogspot.dk/2013/05/dukkehuset.html

Det store dukkehus bygger på samme ide og opsætning som i Dukkehuset, dog er der nu indgang og kælder med i byggeriet.
I sagens natur findes her en masse detaljer med, og om det så er dukker eller mennesker som bor her, må beskueren selv have fantasi nok til at afgøre. 
Dog er det svært at se alle de små finurligheder som sker i huset på et lille foto, så jeg har forstørret et par udsnit fra maleriet, som måler 90cm. - 120cm., og som jeg også lægger ind her.

Som skrevet er det malet efter samme præmisser som i Dukkehuset, så hvis nogen har lyst til at læse om dem, kan linket øverst på denne side anvendes. Nu følger et par udsnit fra maleriet her, og selve maleriet også. 
Maleriet er blevet færdigt for omkring 1 måned siden, det skriver jeg for at have lidt tjek på tørretid inden lakering.

desværre dårlig gengivelse af farver da udsnittene er taget indendørs, modsat det store billede som er taget udendørs.

Maleriet er en olie, med kryds, måler 90cm. - 120cm., og lakeres frem mod foråret

Crescent moon

Årets første maleri er færdigt, så 2018 starter som jeg kan lide det.

Det er et stemningsbillede, lidt som i poesi, sart, fint og lidt skrøbelig i sin umiddelbare form.

Det er længe siden at jeg har forsøgt at male det perfekte billede, som i stivnet form, ikke fordi jeg har opgivet det, men nærmere fordi at jeg elsker de lidt søgende, prøvende penselstrøg som går på opdagelse i nyt ukendt terræn.

Nogle af mine billeder er meget bombastiske både i form og udtryk, modsat dette som jeg opfatter som lidt forsigtig og ydmyg i sin fremtoning. 

Igen har jeg forsøgt at holde det enkelt uden mange detaljer og hvor det er stemningen med månen, stjernen Venus, tre flaksende duer eller måger måske, mørke vinduer, og lidt lys i andre, som bærer billedet. Ikke at forglemme den lysnende stribe på himlen som også kan tolkes som at vi går mod lysere tider, efter decembermørket.

Farverne er også enkle ligesom kompositionen og egentlig har jeg ikke meget mere at fortælle om dette maleri, og skulle beskueren have en anden opfattelse af billedet, er det også helt ok.

PS. jeg er selv født under en crescent moon, og jeg kan anbefale The Lunation Cycle af Dane Rudhyar som her beskriver de otte typer af månemennesker, grrr :) 

Et oliemaleri som måler 40cm. - 50cm., og som lakeres om to til tre måneder.

Drømmen om et pengeskab

Året 2017 lukker jeg ned med dette maleri, og bare lige så, det er ikke min drøm om et pengeskab, men bare en ide til maleri nr. 14 i dette pænt produktive år.

Ofte maler jeg efter en skitse som jeg har tegnet på plads, men dette kom bare til mig som en sjov ide, og som jeg så udviklede undervejs.

 Det er beskueren som tolker billedet, så egentlig vil jeg ikke skrive specielt meget om billedeindhold, da det jo er ret tydeligt hvad billedet indeholder, også Fanden på væggen som jeg har malet her, grrr :)

Jeg er inde i en periode hvor jeg forsøger at forenkle, at skære ind til benet og undgå ligegyldige detaljer som bare kan virke forvirrende.
Jeg ser ofte malerier som er klistret ind i detaljer og klotter, som i fyld og hvor fokus er som vand i Sahara og hvor jeg tolker det som udøveren bare vil have udfyldt lærredet, i en desperat jagt på det færdige billede. 
Her er det i stedet modsat, enkeltheden i kunsten, som jeg forholder mig til og det jeg forsøger at opnå

Maleriet er en olie, og måler 40cm. - 50cm., og lakeres når det er tørt nok.