torsdag den 3. januar 2019

Udstilling, august og september 2018.

Som det fremgår af min A3 plakat, havde jeg en udstilling på Kunstgården, ved Bogense, Fyn sensommeren 2018.



Jeg udstillede nogle af de sidste års mange oliemalerier, 42 blev det til, og ikke 35 som annonceret først.

Jeg havde hele overbygningen, 1. sal og det var godt for så blev der luft mellem de mange billeder som prydede væggene,
Ferniseringen var lørdag den 11 august, klokken 14 - 16, og der blev budt på drinks, sodavand og lettere tiltug. Det kom vel omkring 50 personer, så jeg lavede en lille rundvisning for de interesserede gæster og fortalte lidt om historierne bag mange af malerierne, og der blev stillet spørgsmål om min teknik og om mit oliemaleri generelt.

Tidligere på sommeren, havde jeg og min gode ven,  forfatter og ved dette tilfælde også  fotograf Erik Hulegård, kigget på lokaliteterne. Ophængningen hjalp en anden god ven, veninde Sarah med, tak til jer begge.





En meget vellykket fernisering og udstilling hvor jeg også vil sige tak til Tina og Jesper fra Kunstgården for det fine samarbejde.

2 kommentarer:

  1. Selv tak! - Det var en fin udstilling af to årsager, der var sammenhængende. For det første de varierende temaer i din kunst. For det andet, at den ofte oplevede snævre intimitet af udstillingsområde i dette tilfælde kunne udfoldes på den store udstillingsflade i skikkelse af en stor moderniseret ladebygnings 1.sal. Very best _ehu

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, det var fint og luftigt i det store lokale og lyst og venligt. Og samtidigt havde jeg også delt billederne op i temaer, så meget bedre gik det ikke at få.

      Slet