Det er en udfordring at male et selvportræt, hvordan ser du dig selv, hvordan opfatter du dig selv og ikke mindst har du de kvaliteter som skal til rent teknisk.
Jeg mener ja, på alle tre punkter også da jeg har malet mig selv flere gange og ingen kender mig selv bedre end, jeg selv ...
Jeg har aldrig brudt mig om portrætter som kan gå som pasfotos, jeg vil have portrættet sat ind i et større sammenhæng, så jeg fik tanken at tage staffeliet med, et arvestykke efter mine kære far, som også malede med olie.
Det blev så rygraden i billedet, hvilket det også har været i hele mit voksne liv, siden jeg begyndte at tage maleriet på alvor, i kollektivet i Småland, Sverige i 1980. Tegnet har jeg altid gjort, men der skete noget med mig da jeg tog olien på alvor og jeg har ikke sluppet maleriet siden.
En anden grund til tiden for selvportrættet, var at jeg havde tilmeldt mig, Danmarks bedste portrætmaler på DR, ikke fordi jeg er portrætmaler, men fordi jeg syntes at det var en udfordring, og en caster fra mastifft. dk, havde set mine billeder og mente at jeg burde være med om buddet.
Jeg blev ringet op af den venlige og rare caster, og desværre var jeg ikke mellem de 24 udvalgte, men blev så spurgt om jeg ville stå stand by, indtil optagelserne var i kassen, og det sagde jeg ja til. Jeg er nok glad for at der ingen ulykker eller afbud kom fra de udvalgte, tror at jeg har det bedre med at være på stand by, i dette sammenhæng, da jeg ikke er portrætmaler, men bare elsker at male.
Det var så dette selvportræt fra -14, som jeg sendte ind til DR1
Det var så dette selvportræt fra -14, som jeg sendte ind til DR1
Nå, mit tredje selvportræt blev klart og det blev godkendt af mig selv. Egentlig er det mit fjerde, men det første som jeg malede i starten af 80erne på malerskole på Øland, ved jeg ikke hvor det befinder sig i dag, så jeg kan ikke dokumentere det, men det findes derude, någonstans ...
Der knytter sig en lille historie til det forsvundne portræt, nemlig at en elev af romaer, og som var lidt speciel så mit maleri som gik meget i rødt, og han blegnede bogstaveligt, han så noget i maleriet men han ville ikke ud med hvad det var han så, men det var ikke kærlighed og roser ... :)
Billedet blev det næstsidste i året 2018, det sidste fra -18 lægger jeg snart ind her også.
Der knytter sig en lille historie til det forsvundne portræt, nemlig at en elev af romaer, og som var lidt speciel så mit maleri som gik meget i rødt, og han blegnede bogstaveligt, han så noget i maleriet men han ville ikke ud med hvad det var han så, men det var ikke kærlighed og roser ... :)
Billedet blev det næstsidste i året 2018, det sidste fra -18 lægger jeg snart ind her også.
Maleriet er en olie, måler 40cm. - 50cm., og lakeres til vår.
Olie er af nogle kaldt ”det sorte guld”. Olie har startet krige. Olie har medført livsfarlige politiske uoverensstemmelser (ex. Russiske Nordstream etc.). Og udsagnet ”det flyder i olie” i den mere positive variant synes at gælde for din glæde ved det viste (og duellerende) selvportræt. Det er ikke noget pasbillede. Det er et seriøst artistisk penselaftryk af en moden maskulin mand, der har smagt på livet og i mange henseender kan være sig selv bekendt! Så lad vær at stå for meget…..stand by!
SvarSletNu har jeg aldrig anvendt sort eller guld, findes ikke i min oliefarve skala, er solidarisk med impressionisterne med den sorte, og guldet kommer nok først efter min død, hvis det ellers kommer overhovedet :).
SletMen du prikker mig fint med din kommentar, pasbilleder lader jeg fotograferne om, og stand by er normalt heller ikke mig, dog var det ok i dette tilfælde og lidt sjovt også :).