lørdag den 7. juli 2018

Et moderne menneske

Jeg var til et rutine besøg hos min læge, kom 5 minutter for sent og ventede derfor lidt ekstra længe. 
Her bemærkede jeg en meget nervøs mand som trippede uroligt rundt i venteværelset, mens han uafladeligt kiggede og knappede på sin mobiltelefon.
Jeg fik ondt af ham for måske ventede han på besked over mobilen, eller måske ventede han på svar fra doktoren om nogle prøver, eller også havde han ondt og kunne ikke sidde på en stol, hvad ved jeg.



 

Efter han langt om længe blev kaldt ind tegnede jeg ham, kunne ikke nænne at gøre det mens han gik rastløst rundt som en løve i et bur. Tegningen, som blev til et maleri ligner ham måske ikke som person, men som prototypen på et moderne menneske hvor mobilen er blevet til en forlænget arm, eller noget.

Vil lige indskyde at lægens venteværelse er meget rofyldt og smukt på 4. sal i en ejendom på Frederiksberg på hjørnet af GL. Kongevej, så den del af maleriet stemmer ikke helt.

Maleriet er en olie, måler 40cm. - 50cm. og lakeres når den er tør nok.


1 kommentar: