Kiosken

Der er gang i maleriet, tredje billede som dateres 2016, og vi skriver bare 1. februar.

Maleriet er en kiosk beliggende i Sydhavnen, tæt på hvor jeg bor, uden at være autentisk. Jeg hilser altid på rødderne som holder til rundt kiosken, og snakker også med dem jeg kender. 

Desværre er der frafald i gruppen af tørstige, ene dagen hilser jeg, og næste dag er en borte og ikke i live længere, det tærer på kroppen, når det ikke bare er en morgenbajer men starten på en endeløs flok af bajere. Nå, det er deres liv, vi har vel alle vores små laster, hvor så nogle er giftigere end andre.

Foråret nærmer sig langsomt, lyset er blevet skarpere og stærkere og dagene har allerede tiltaget med, mere end en time. 
Snart begynder jeg mine små byvandringer med skitseblokken, tusch pennerne og voks farverne i højeste beredskab, klat til at skitse det som jeg nu falder over, mens jeg strejfer rundt i Københavns stræder, veje og gader.

Apropos Kiosken, findes de lidt overalt, spredt over hele byen, små mini markeder, og hvor du ikke behøver at stå i lange køer, for at få det du nu, lige står og mangler, praktisk, hurtigt og bekvemt. 
Der er ikke mange små butikker tilbage længere men de findes, butiksdøden har udryddet de fleste, super markeder og store butikskæder har slugt de små hyggelige nærbutikker, desværre.

Maleriet er en olie på lærred, måler 60cm. - 40cm., og lakeres til foråret.

En vandretur på Vesterbro, sommeren -09

Går ned af trappen fra hovedbanegården og kommer ud på Reventlowsgade efter at trommehinderne har fået en omgang klassisk musik på højeste volume.
Skal vist holde narkomanerne borte, lyden altså, men det virker helt åbentlyst ikke. 
Bliver tilbudt metadon af en stresset fyr, men det er heldigvis ikke nødvendigt, da jeg er høj nok.

Første stop er Jernbanecafeen, hvor gamle vesterbroere får deres junk, mest i form af øl.
Fortsætter ned af Istedgade og så Colbjørnsensgade ud på Halmtorvet, hvor jeg sætter mig på nogle brostenslignende ophøjninger.
Godt med folk der drikker øl, og også nogle mennesker som forsøger at injeksere dagens brændsstof. Den ene har en stor forbinding om armen og blodet siler ned af den. 
Sidder og kigger på optrinet tyve minutter og går derfra når hun lykkes med sit besværlige input.
Så går turen forbi Maria kirkeplads hvor der er livlig handel mellem folket der. Har set det så tit så jeg fortsætter væk fra hovedbanen og ned af Gasværksvej og kommer igen ud på Halmtorvet tæt ved station 1,politistationen.
Går nu mod hovedbanen igen og slentrer forbi de nye trendige cafeer og indesteder. Her er også godt med folk, dog en helt anden type mennesker. Fornemmer indflydelsen fra radikale venstre og andre borgerlige partier blandt besøgerne. 
Bestiller en cafelatte og nyder solen, som skinner varmt på mig.
Hvilken forskel der kan være på folk, her er penge ingen mangelvare, kassekreditten sikkert godt anvendt og trendige velklædte, kindkysser hinanden hele tiden. Et hundrede meter herfra dør folk af overdoser men det lader ikke til at maden smager værre af den grund her. Enhver sig selv nærmest, er tidens løsning, tænker jeg og fortsætter.

En ung pige blinker til mig og spørger om jeg skal med op. Smiler og går videre mens skitseblokken i lommen nu kommer til anvending da jeg tegner lidt holdepunkter til kommende billeder.
Endnu en studietur på Vesterbro og lidt klogere, og min lyst at skildre forholdende her er ikke blevet mindre.


Og billedet af Vesterbro er nogenlunde det samme idag, som da jeg skrev klummen i -09

Solsiden for de få, skyggesiden for de mange ....


Maleriet og klummen er publiceret tidligere i Kong Graas, nr. 1


Malerierne hedder Nåleparken, Gadehjørnet, Walking the dog, og Halmtorvet