Bus 3A

Samtidskunst, og et forsøg på at fange hverdagen med bus 3A, som kører fra Valbyparken i Sydhavn gennem en del af byens forskellige kommuner, som i Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og endestation på Østerbro ved Nordhavn station.

Jeg bruger den offentlige trafik, som i meget, mindre om vinteren og om sommeren rigtigt meget i form af busser, S - tog og Metro. Med bus er det netop 3A jeg nok anvender mest, med bus 10 som nummer to.

Passagererne på maleriet viser meget godt et gennemsnit af mennesker som står på ved endestationen på Hammelstrupvej og Valbyparken, Sydhavn, hvor jeg selv bor tæt ved.

Sydhavnen har fået en ansigtsløftning de seneste år, og er også et sted hvor jeg trives, maler, lever og sover, og med store grønne områder lige udenfor min dør, ikke mindst. 

Dertil kommer snart også to nye metrostationer til de to S - togstationer vi har i forvejen, så lokalt er det enkelt og hurtigt at nå centrum og city, af København på 10 minutter.

Alt som alt er her meget fredeligt, og man hilser venligt på dem man kender og nikker måske også venligt til andre smilende mennesker man møder, ballade og uvæsen er heldigvis sjældent her, også selvom jeg kan blive vækket om natten af et revolverskud eller to, en gang imellem grrr., men hvad det kan man jo overalt i København i dag, øh nat.

Et af mine bedre billeder, synes jeg selv

Maleriet er en olie, måler 50cm. - 40cm., og lakeres til foråret om et par måneder ...

Den Røde Plet

Endnu et oliemaleri fra Sydhavnen, lokalt da stedet ligger næsten lige udenfor min dør. 
Jeg har skitset lidt, men mest har jeg gået rundt som en anden PET soldat og tjekket stedet og, Stubben som ligger på hjørnet af Mozartsvej, Rubinsteinsvej og Stubmøllevej. 

Jeg startede på maleriet nogen gang i foråret, inden der kom blade på Platantræerne, men af lidt forskellige årsager har der været længere pauser fra billedet, undervejs. 
Jeg har haft en udstilling i galleri Nybro ved Stormbroen og Gl. Strand, under juni måned så mit fokus lå naturligt nok der hele foråret og forsommeren med, og så har jeg også været en tur i Berlin, inden jeg fik malet billedet færdigt og fik sat blade på træerne..

Det har været en udfordring at sætte de to røde nuancer op mod hinanden, Kadmiumrød middel, med brændt Umbra blandet i, til huset og Kadmiumrød light også med lidt Umbra i, til selve pladsen.

Bussen som ses her, er en 10er med kurs mod Brønshøj torv, og en jeg anvender meget om sommeren i modsat retning, når jeg tager ind til City, hvis ikke jeg snupper S-toget fra Sjælør st., eller fra Ny Ellebjerg.

Også lidt af en udfordring til min egen disciplin, at holde sig til opgaven uden for mange afstikkere og egne sære ideer ...
Selv synes jeg at jeg har lykkedes meget godt, og efter at jeg har lagt det på FB, har det også fået mange rosende bemærkninger og kommentarer.
Så endnu et billede fra København og Sydhavn som jeg holder meget af og trives i, og et nyt lærred i samme størrelse er sat på staffeliet, mens jeg overvejer motiv og farvevalg. 

Jeg skal dog lige opsumere og evaluere Den Røde Plet nogle dage, inden jeg kaster mig ud i noget nyt.

Billedet måler 120cm. - 90cm., med kryds og af hør. Lakeres som altid,

Maleriet hænger på Herlev hospital, Onkologisk afd.

Løberen

Maleriet er fra skellet mellem Sydhavn og Valby, Kbh. en kølig november eller december eftermiddag, år 2013.

En jernbanebro eller -tunnel som ligger tæt ved Ny Ellebjerg station, et sted jeg passerer tit hvis jeg skal med ringlinien til Frederiksberg f.eks, med bytte til metro på Flintholm station. 
Broen er bygget i 60erne har jeg fundet ud af, som det kan ses på maleriet står der 16 her, og på den anden side broen står 196. Ved brug af almindelig tankevirksomhed har jeg kommet frem til at 9 tallet og slutcifret mangler her, altså byggeåret.

Et automobilværksted ligger her også i slutningen af Trekronergade, og stien til højre fører til omtalte Ny Ellebjerg st., som snart bliver et vigtigt knudepunkt for al togtrafik i hovedstadsområdet. Går man gennem tunnelen kommer man ud til Strømmen og Ellebjergvej , Valbyhallen og Valby Stadion, boldklubbens Frems hjemmebane. 
I den mørke bygning til venstre på den anden side af broen bor Brugerformidlingen blandt andre, et sted hvor jeg udstillede hos kunstforeningen for et par år siden.

Selve området er dårligt oplyst og temmelig skummelt efter mørkets frembrud, så normalt undlader jeg stien når det er mørkt, af indlysende grunde. I tunnelen er det ikke meget bedre, 4 lamper lyser svagt i dunklet med 8 watts pærer. 
Nye beboelsesejendomme rejser sig i bydelen og en renovering af hele området forestår i fremtiden, så hvor længe der ser ud som på maleriet, er nok et tidsspørgsmål.

Maleriet er bygget på skitser af detaljer på plads, og notater når det blev for koldt til tegneriet.

Løberen, kan være hvem som helst, altså også den fyr som stak en s-togspassager i låret med en kniv og stak af fra toget ved Ellebjerg, en eftermiddag hvor jeg havde været i området og skitset et par timer forinden.


Tilføjet senere
Til orientering, løberen på billedet er samme Omar som ville skyde os deltagere ved en debat om ytringsfrihed i Krudttønden, februar 14., 2015 ...

Maleriet er en olie, og måler 60cm. - 80cm.

Hej maler

Humøret steg yderligere nogle grader i dag, da jeg besøgte den lokale tankstation som sædvanligt  første stop, optankning af Red Bull og på vej mod city og omegn. Her blev jeg mødt af en af de lokale med ordene, hej maler.

Det gyldne håndtryk

selvportræt 2

       Ejendommen

Her til sommer bor jeg her, i Sydhavnen nære Valbyparken på 6.året, og jeg har født mig velkommen i kvarteret fra dag 1. 
Jeg har masser af gange slæbt billeder ned af Mozartsvej til den lokale rammemager, som så har sat en, som regel sølvramme på mit nyeste maleri.
 Utallige gange er jeg blevet stoppet her, hej maler og maleriet blev vejet, målt og kommenteret af de lokale. Og næsten altid godkendt og tit med berøm, der bliver talt fra hjertet og ord bliver sagt, ikke på galleri-sprog, men på sydhavnsk.
Hvor er den kritik og berøm jeg får fra disse mennesker guld værd for mig, og betyder mere end noget som bliver sagt af en kunstkritiker, da det kommer uden filter, nedefra.
Jeg arbejder jo også på slap line når jeg fernisserer mine billeder, ned i gården, fulgt af mange øjne i vinduerne. En ældre kvinde er tit min medbedømmer her, når det afgøres om det er blevet ordentlig lakeret, og flere andre kommer også ofte til og kigger med, på plads.

Idag, på bensinstationen følte jeg for alvor, at Sydhavn har accepteret mig, jeg er blevet godkendt og er nu blevet maler med folket her, ihvertfald for nogle af dem, sååå dejligt. 
I min lille tagatelie-lejlighed, med de store vinduer og det gode lys, maler jeg, lever og producerer det som er mit liv, maleriet og billederne, og snapper det til mig som følger med.

At male, er at leve, og om 3/4 kvarter spiller Danmark - Portugal