tirsdag den 9. november 2021

Spøgelseshunden, Spooky dog

Det lyder så enkelt, du vælger selv det du vil male som i motiv, komposition og farvevalg.

Men det er ikke altid hele sandheden, nogle billeder kræver bare at de males, som i dette og i flere andre tilfælde, føltes det som jeg bare var penselholder.


Lars Wilks "omkom" i en "trafikulykke" søndag den 3. oktober 2021, og det er dette som ligger til grund for det billede som jeg bare måtte male.

5 uger inden sad jeg ved siden af Lars i et timelangt pressemøde op til ferniseringen til vores udstilling i Warszawa, Polen. Vi var 27 kunstnere fra hele Europa som udstillede på det smukke slot og museum, 27 august - 16 januar 2022, selv havde jeg 7 olier og en tuschtegning med, og Lars Wilks udstillede bla. den meget omtalte Rondellhund sammen med flere andre tegninger og olier.

Lars virkede meget glad og på godt humør under pressemødet, ferniseringen og sammenkomsten bagefter, det var jo ikke hver dag han fik mulighed at udstille både pga af risikoen for terrorangreb, og også fordi det samlede politiske korrekte Parnas og presse ikke ville anerkende ham og hans kunst. Dette blev så hans sidste udstilling hvor han selv var tilstede, glad og fornøjet og så skønt at det lykkedes, trods alt had imod ham.


Lars Wilks bortgang har berørt mig dybt, ikke for at jeg var en nær ven af ham, men gennem en årrække har jeg fulgt og mødt ham flere gange ved diverse ytringsfrihedsmøder og debatter, og altid under stærkt beskyttet politiovervågning og med hans egne livvagter som befandt sig tæt på , og sørgede for hans sikkerhed. 

Og så delte vi jo også den tvivlsomme fornøjelse ved terrorangrebet på Krudttønden ...

Lars havde altid et venligt ord og et smil tilovers, når jeg mødte ham, og han virkede på mig som et ydmygt menneske, som trods eller måske netop pga hans udsatte position havde han et overskud som han gerne delte gavmildt ud af.


Vi får måske aldrig at vide sandheden om hans bortgang, men jeg tænker mit ligesom mange andre gør. Jeg synes også at det er påfaldende hvor tyst presse og polis er i dette sammenhæng, fem uger efter det indtræffede, hvad har vi journalister til ?

En stor mand er ikke længere blandt os, men hans kunst findes og derigennem lever han også videre blandt os.


Lars Vilks sidste udstilling i Warszawa





Maleriet måler 70cm. - 60cm., oil on canvas

5 kommentarer:

  1. I nutiden kender de fleste betegnelsen ”mikrobryggerier”. De færreste kender derimod betegnelsen ”mikronation”. De findes i forskellige varianter – som specielle enklaver – i en større nation.

    I Danmark er det mest kendte eksempel ”Elleore”, beliggende på en ø i Roskilde Fjord. I vores naboland Sverige kan nævnes ”Ladonia”, der er beliggende på halvøen Kullen i det nordvestlige Skåne. Netop på dette territorium udstillede den selvudråbte stifter Lars Wilks tre skulpturer (Nimis, Arx og Omfales), der vakte en turbulens hos de svenske myndigheder.

    Den artistiske frihed i dens mange varianter var et adelsmærke for Lars Wilks (f. 1946). Som indlæggets tekst ovenfor blandt andet nævner, sluttede hans liv en oktoberdag anno 2021 ved en tragisk trafikulykke på motorvejen E4 i Sydsverige. På et pressemøde efterfølgende fortalte politiet, at der ikke er tegn på, at der er tale om en forbrydelse eller en forsætlig handling………..

    Mikronationen Ladonia´s motto var ”Hver Sin Egen”. Det gjaldt for den afdøde svenske kunstprofessor Wilks og vel egentlig også for blogejeren Erik Korsgaard Christensen, der delte både værdier, events og egenskaber med Lars Wilks.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din fine kommentar som jeg læser med glæde. Hver sin egen, spiller godt med min, som katten er jeg min egen.
      Hvad politiet har udtalt forbavser mig ikke ..., og at der ikke er nogle journalister som har sat spørgsmålstegn ved den sære "trafikulykke" kan heller ikke overraske mig, da hans død kom belejligt for mange, men jeg, vi glemmer ikke Lars Wilks.

      Slet
    2. PS. Titlen, Spøgelseshunden, Spooky dog refererer netop til de mystiske omstændigheder under hvilke Lars Wilks døde ....

      Slet