Pladsen er Lindevangsparken på Frederiksberg, Kbh., som den så ud for mange år siden.
Masser af glade legende børn, et stort soppebassin, en gammel brandbil på flade dæk, en karrusel, gynger, en vippe og en sandkasse, hvad mere kan man forlange ?, fantasien og opfindsomheden har børnene selv medbragt.
Karrusellen kunne komme op i en fart af den anden verden, og så kunne vi hænge op og ned i den, ligge på ryg eller mave, og når man hoppede eller stod af, vidste man ikke hvad der var højre eller venstre, og heller ikke op og ned.
Det er stadig efterkrigstid, pengene er små, men legepladsen er gratis. Nøglebørn, et meget almindeligt begreb dengang, hvor begge forældre arbejdede og børnene passede sig selv og hinanden, når skolen var slut. Store og små unger, slagsmål, leg og vandplask mens solen bager, og skyerne er først ved at dukke op nu.
Et af de stærkeste minder jeg har fra parken, var at jeg trampede på en bi , eller en hveps måske med bare ben og tæer, og at jeg vrælede højt, af bare forskrækkelse. Ellers husker jeg bare at det var en dejlig legeplads, med masser af unger, både fra vores egen gård, fra nabogårdene og hvem der ellers boede rundt omkring i kvarteret.
Maleriet er en olie, måler 120cm. - 90cm.med kryds, og ferniseres om to - tre måneder.
lakeret
SvarSlet