Drømmen om et pengeskab

Året 2017 lukker jeg ned med dette maleri, og bare lige så, det er ikke min drøm om et pengeskab, men bare en ide til maleri nr. 14 i dette pænt produktive år.

Ofte maler jeg efter en skitse som jeg har tegnet på plads, men dette kom bare til mig som en sjov ide, og som jeg så udviklede undervejs.

 Det er beskueren som tolker billedet, så egentlig vil jeg ikke skrive specielt meget om billedeindhold, da det jo er ret tydeligt hvad billedet indeholder, også Fanden på væggen som jeg har malet her, grrr :)

Jeg er inde i en periode hvor jeg forsøger at forenkle, at skære ind til benet og undgå ligegyldige detaljer som bare kan virke forvirrende.
Jeg ser ofte malerier som er klistret ind i detaljer og klotter, som i fyld og hvor fokus er som vand i Sahara og hvor jeg tolker det som udøveren bare vil have udfyldt lærredet, i en desperat jagt på det færdige billede. 
Her er det i stedet modsat, enkeltheden i kunsten, som jeg forholder mig til og det jeg forsøger at opnå

Maleriet er en olie, og måler 40cm. - 50cm., og lakeres når det er tørt nok.

Spejl

Det er gået så stærkt her på det sidste med maleriet, at jeg kom til at lægge, Tolv og en halv ind her på bloggen, før Spejl, som jeg blev færdig med inden Tolv og en halv, men pyt.

Spejl, er et meget enkelt billede hvor netop komposition, farver og indhold er de bærende elementer. Jeg får ofte at vide, med al ret at mine billeder er meget detaljerede og fortællende, så det var sjovt og lidt anderledes at male dette. Ofte er mine malerier detaljerne, altså de specifikke som netop findes på den plads, gade eller det sted som jeg afbilder, og som gør at motivet enten genkendes, eller minder om.

I Spejl er enkeltheden styrken som bærer billedet, de få streger og farver som fortæller historien.

Lille spejl på væggen der, fortæl mig hvem jeg er. At acceptere sig selv som den jeg er, med godt og ondt og hvad jeg ellers er og består af. At acceptere og erkende at mange sider hos mig, er mig at det er ok at rase, at være vred eller gal, at turde slippe vreden løs og at vise det, i stedet for bare at lægge låget på, og kigge den anden vej, og gå videre. At vise sin kærlige side, sin sårbarhed kan også være et problem, især om du er mand, længere er vi stadig ikke kommet.

I vores civiliserede samfund er facade alt, med det resultat at den krakelerer hvis du viser dine følelser, din vrede, din glæde, din sorg eller din kærlighed. Samfundet er ikke indrettet til at vi er forskellige, lige fra vi er børn, går i skole og videreuddanner os, gifter os og får børn, alt er skabeloner  eller kasser vi forventes at passe i, og har du en anden form end i den dertil indrettede kasse, har du et problem.

Hmm, det var meget jeg kom rundt i her, men det korte af det lange i billedet er, accepter dig selv og alle dine sider, dit lys og dit mørke. 
Heldigvis gør jeg det, men det er en proces ligesom livet vi lever, og det er nok blevet lettere gennem det jeg har oplevet, og jo ældre jeg er blevet, facaden er ikke vigtig længere, jeg er jeg og jeg vover at vise det..

Alt dette er bare nogle af de tanker jeg havde da jeg malede billedet, men heldigvis findes der ikke facitlister til mine malerier, så hvis du ser eller, og tolker noget helt andet i billedet, er det bare en ekstra gevinst.

Billedet er en olie, måler 120cm. - 90cm., med kryds, og lakeres til foråret.