Manden og katten

Så er det blevet efterår her i København, såvel som det er blevet det på maleriet fra Småland også.
Efter en skøn og dejlig lang sommer, som har gjort at æbletræerne bugner med frugt, som selvfølgelig skal høstes.

Jeg har tænkt på stedet hvor jeg boede i en del år, en lille hyggelig by i Småland hvor jeg malede og levede i omkring ti år.

Katte havde vi altid og de gik ind og ud af huset som huskatte nu engang gør når man bor på landet. Æbletræerne beskar jeg meget tidligt hvert forår, og de tre vi havde gav gavmildt hvert efterår så vi fik både saft, grød og gode æblekager til min udsøgte fornøjelse.
Om natten kom rådyrene og spiste den nedfaldne frugt, så alle var tilfredse, pånær blomsterne i haven som de også åd som forret eller dessert.

Maleriet er holdt i nogenlunde de samme farver som mit forårsbillede Bænken, så de hænger også sammen som forår og efterår.

 Manden og katten er en olie på lærred, måler 50cm. - 60cm., og lakeres senere.

Asfaltbal, en aften i juli

Også dette stemningsbillede er fra juli i år, malet lige efter Chronos men med et betydeligt lysere og mere positivt tilgang til livet i sit billedindhold.

Vi har jo haft en vidunderlig lang sommer med masser af sol og varme, og lange lyse aftener og nætter, så det føltes så naturligt at male dette livsglade maleri.

Motivet kan være fra en byfest, en havnefest eller bare fra et sted hvor mennesker mødes i by eller på landet, og sød musik opstår, og der drikkes lidt kolde øller, vin eller hvad man nu finder på at skylle ned denne varme skønne juliaften, som ubesværet glider over i natten.

Ballets konge og dronning svinger hinanden og alle morer sig i takt til musikken, og ved de små borde i baggrunden drikkes og ryges der, og snakken går højlydt og muntert. 
De fleste har fri i juli, så i morgen er en anden dag, hvor man ikke skal tidligt op til dagens pligter, så festen fortsætter til langt ud på de små timer.

Maleriet er en olie og måler 40cm. - 50cm., og lakeres når den er tør nok.

Chronos, i tiden, af tiden.

Jeg skrev dette den 5. juli i år på Facebook, og det bliver så indledning, baggrund og historien til denne status.

Så svinges her pensel igen, med udgangspunkt i et møde jeg havde tidligere i dag, med en kvinde tror jeg som var helt hyllet ind i sort stof, og hvor jeg bare øjnede noget menneskeligt i den sprække som var i øjenhøjde, hendes ...

Jeg befandt mig pludselig tilbage i tankerne til en oplevelse jeg havde i en lille bjerglandsby i det indre af Spanien, under en rejse med kollektivet som jeg boede i, dengang for mange år siden. Det har været i starten af 1980erne eller måske i slutningen af 70erne hvor Spanien stadig lå i skygge af Franko tiden.

Klokken slog tolv middag, da der pludselig åbenbarede sig tre mænd i helt hvidt ala KKK, og forrest gik en med en tromme som han slagfast slog på. De tre mænd skråede over det lille torv i landsbyen og det virkede meget filmisk dramatisk og surrealistisk.

Jeg fandt aldrig ud af hvad det handlede om, men det virkede uhyggeligt i den bagende sol hvor stilheden blev brudt af mændene og trommen.

Nu maler jeg så et billede af de tre maskerede hvidklædte mænd og trommen, som så møder tre andre tilhyldede sortklædte mænd, i heden på torvet i den lille bjergby på højsletten i det indre af Spanien.

Jeg får ikke billedet ud af hovedet, før jeg får malet det af på et lærred, sådan kan et møde med en fremmed sætte tanker og farver i gang.

Sådan skrev jeg dengang og malede billedet færdigt nogle få dage efter, jeg har bare ikke af lidt forskellige anledninger, fået det lagt ind her, før nu.

Maleriet ligger i tiden synes jeg, polariserede fronter både i EU og udenfor, vi har fået et burkaforbud, og generelt er stemningen i samfundet anspændt. Jeg behøver, eller har ikke lyst til at kommentere maleriets indhold mere, man siger jo at et billede siger mere end tusinde ord, og det gør det måske også her.

Maleriet er en olie, måler 50cm. - 40cm., og lakeres senere.

Nede i gården

Et maleri som blander nutid med datid og er derfor også tidløs.

Legepladsen, nede i gården tror jeg at hvert eneste bysbarn kender og andre børn som voksne, også. Moderen i vinduet som holder øje med det lille barn som sover til middag og de to tanter som sladrer om andre, i mangel på et eget liv.

To drenge som spiller fodbold, når de ikke er i skole og pigerne som hopper i sjippetov eller hinker som pigen på maleriet.

I dag spiller både drenge og piger fodbold, når de ikke lige sidder fremfor computeren, så helt tidsløst er billedet ikke, men kønsrollerne sidder nok stadig i de fleste af os, igen børn som voksne.

Maleriet er en olie, måler 70cm. - 50cm. og ferniseres når den er tør nok.

Et moderne menneske

Jeg var til et rutine besøg hos min læge, kom 5 minutter for sent og ventede derfor lidt ekstra længe. 
Her bemærkede jeg en meget nervøs mand som trippede uroligt rundt i venteværelset, mens han uafladeligt kiggede og knappede på sin mobiltelefon.
Jeg fik ondt af ham for måske ventede han på besked over mobilen, eller måske ventede han på svar fra doktoren om nogle prøver, eller også havde han ondt og kunne ikke sidde på en stol, hvad ved jeg.

 

Efter han langt om længe blev kaldt ind tegnede jeg ham, kunne ikke nænne at gøre det mens han gik rastløst rundt som en løve i et bur. Tegningen, som blev til et maleri ligner ham måske ikke som person, men som prototypen på et moderne menneske hvor mobilen er blevet til en forlænget arm, eller noget.

Vil lige indskyde at lægens venteværelse er meget rofyldt og smukt på 4. sal i en ejendom på Frederiksberg på hjørnet af GL. Kongevej, så den del af maleriet stemmer ikke helt.

Maleriet er en olie, måler 40cm. - 50cm. og lakeres når den er tør nok.

Bænken

Endnu et tidsminde som jeg har sat på et lærred. Stedet er Frederiksberg Have og årstallet sætter jeg til 1967,

Det er Den Kongelige Porcelænfabrik som ses i baggrunden, adskilt fra haven med en pæn høj mur. Bænken og stedet husker jeg, da det var her jeg og en, eller flere kammerater ofte mødtes til en taske øl, inden vi tog videre og festede løs inde i centrum om aftenen.

Ofte hørte vi at porcelæn blev smadret og kasseret bag muren, hvis det ikke blev sendt videre til Tivoli, til Det glade køkken som forlystelsen hed dengang, da der stadig blev produceret porcelæn.

Da jeg malede billedet i Maj måned, hvor det stadig var forår er billedet præget af netop forår og overgangen til sommer. 
Træer og buske er på vippen til at springe ud, og alt er stadig jomfrueligt grønt og friskt. Jeg har forsøgt at få en troldsk stemning i billedet trods sol og blå himmel, og om jeg har lykkedes må beskueren selv afgøre. 

Personen på maleriet sidder der  uden at lave noget, andet end bare at være tilstede i nuet og i  øjeblikket. Farveskalaen er grøn og rød overvejende, tilsat lidt lyseblå himmel. 

Zen og det at bare være.

Maleriet er en olie, måler 50cm. - 70cm. og lakeres som altid, når det er tørt nok.

Hjemme hos Mutti

Du milde Mutti ...

Et maleri som kom til efter en ide, som blev til en ny og anden ide. Jeg var startet med at ville male en opfølger til Casino, som jo er et billede af manden i centrum, med de mange penge og som køber sig til magt, kvinder og position i samfundet, uden at skelne til moral og etik. 
Så ideen var at male en kvinde i centrum, omgivet af mænd som danser efter hendes pibe.
Jeg lægger Casino ind på siden, nederst.

Hjemme hos Mutti, hvor det er hende som bestemmer præcis, som med alt andet hun rører ved. Et magtmenneske som i bogstavelig talt, tramper over og på lig, på sin vej mod det forenede Europa, EU, omgivet af et flertal logrende skødehunde af hankøn.

Et menneske som jeg ikke personligt kender, men gennem pressen og nettet fremstår hun i mine øjne som kold, stædig og nådeløs. Lidt som matadoren i Casino, billedet herunder. Attituden siger det, jeg vil med billedet, Mutti alene vide, og bestemmer !

 først et foto fra terrorangrebet på julemarkedet i Berlin, 2016  Breitscheidplatz , eget foto 2017

Hjemme hos Mutti, måler 40cm. - 50cm, malet i olie og lakeres når det er tørt nok.

Casino, også en olie, måler 65cm. - 85cm. og er lakeret, to gange.

Sommertid

Sommertid med stort S som i Socialsurrealisme og som i Samtidskunst.

Et billede som har taget det meste af senvinteren at male, af lidt forskellige kedelige årsager. Et af de billeder som har en tydelig social profil, om man nu kan se det eller tolke det.

Da jeg var i Berlin sidste sommer mødte jeg nogle fyre som boede i telt under en bro ved Spree og ved Treptower Park, gik ofte forbi og lagde en lille slant i gryden de havde stående fremme, til samme formål. 
Unge mennesker, som kan tåle et hårdt underlag at ligge på, og meget alternative, sympatiske, åbne og venlige at snakke med.

Ellers har jeg forsøgt at give maleriet et strøg af revy eller musical, lettere overdrevet med danse- og syngepiger, dans omkring en majstang med et par kranse pyntet med EU-stjerner og blomster, og vanligt pæne mennesker på vej til arbejde for at tjene til føden.

Og en trommeslager som holder takten for de dansende imamer og deres religiøse følgeslagere, cyklister med påhæng, og dansende alternativister.
Og ikke at forglemme ved et hjørne, sidder et ensomt ungt menneske uden penge og venter på om nogle smuler falder ned i hatten, fra de riges bord.

Ikke mere om dette billede, og ser du noget andet i maleriet er det også helt ok, jeg maler og du, I tolker.

Maleriet er en olie på hørlærred med kryds, måler 120cm. - 90cm., og lakeres under sommeren.

Det store dukkehus

Den måtte jo komme, opfølgeren til Dukkehuset som jeg malede i 2013.

 http://dengalemaler.blogspot.dk/2013/05/dukkehuset.html

Det store dukkehus bygger på samme ide og opsætning som i Dukkehuset, dog er der nu indgang og kælder med i byggeriet.
I sagens natur findes her en masse detaljer med, og om det så er dukker eller mennesker som bor her, må beskueren selv have fantasi nok til at afgøre. 
Dog er det svært at se alle de små finurligheder som sker i huset på et lille foto, så jeg har forstørret et par udsnit fra maleriet, som måler 90cm. - 120cm., og som jeg også lægger ind her.

Som skrevet er det malet efter samme præmisser som i Dukkehuset, så hvis nogen har lyst til at læse om dem, kan linket øverst på denne side anvendes. Nu følger et par udsnit fra maleriet her, og selve maleriet også. 
Maleriet er blevet færdigt for omkring 1 måned siden, det skriver jeg for at have lidt tjek på tørretid inden lakering.

desværre dårlig gengivelse af farver da udsnittene er taget indendørs, modsat det store billede som er taget udendørs.

Maleriet er en olie, med kryds, måler 90cm. - 120cm., og lakeres frem mod foråret

Crescent moon

Årets første maleri er færdigt, så 2018 starter som jeg kan lide det.

Det er et stemningsbillede, lidt som i poesi, sart, fint og lidt skrøbelig i sin umiddelbare form.

Det er længe siden at jeg har forsøgt at male det perfekte billede, som i stivnet form, ikke fordi jeg har opgivet det, men nærmere fordi at jeg elsker de lidt søgende, prøvende penselstrøg som går på opdagelse i nyt ukendt terræn.

Nogle af mine billeder er meget bombastiske både i form og udtryk, modsat dette som jeg opfatter som lidt forsigtig og ydmyg i sin fremtoning. 

Igen har jeg forsøgt at holde det enkelt uden mange detaljer og hvor det er stemningen med månen, stjernen Venus, tre flaksende duer eller måger måske, mørke vinduer, og lidt lys i andre, som bærer billedet. Ikke at forglemme den lysnende stribe på himlen som også kan tolkes som at vi går mod lysere tider, efter decembermørket.

Farverne er også enkle ligesom kompositionen og egentlig har jeg ikke meget mere at fortælle om dette maleri, og skulle beskueren have en anden opfattelse af billedet, er det også helt ok.

PS. jeg er selv født under en crescent moon, og jeg kan anbefale The Lunation Cycle af Dane Rudhyar som her beskriver de otte typer af månemennesker, grrr :) 

Et oliemaleri som måler 40cm. - 50cm., og som lakeres om to til tre måneder.