Vejret var gråmulet, men faktisk nød jeg ventetiden og fik her ideen til maleriet. Stedet er ikke det mest romantiske, Novos grimme ansigt og lugt er bag mig, men alligevel har stedet sin hæslige charme som lokker mig.
Det blev ikke til skitser den dag, men jeg gik hjem og begyndte at male stedet, og bygge billedet op.
Der gik et par dage, og jeg kunne se og mærke at et nyt besøg var en nødvendighed for at jeg kunne komme videre.
Afsted igen med bus 4A og skitseblok, og så fik jeg tegnet lidt detaljer, højder af gade lamper og lyskurvers placering blev noteret, plus en masse andre vigtige små detaljer.
Jeg afskyr at male fotografisk, keder mig ihjel, så jeg lægger til og trækker fra når jeg maler et bybillede. Jeg vil at det skal være rigtigt og alligevel ikke, det skal være rigtigt på min måde, på den måde jeg oplever byen, mennesker, gader og stræder.
Det lidt sjove og anderledes format skyldes at det var de sidste rammer jeg havde liggende, og synes egentlig at de retfærdiggør motivet ret fint.
Maleriet er en olie, måler 90cm - 50cm. og lakeres om 4-6 måneder.
er lakeret, for længe siden ...
SvarSlet