Endnu et billede fra Vesterbro, nu også med grønne plankeværker fra metrobyggeriet, som ses og vil findes i hele København, og præge bybilledet de næste mange år fremover.
Titlen, Kattens rundkørsel, er en pendant til Lars Vilks rondellhund som har vakt så meget forargelse og vrede i religiøse muslimske kredse, humor er en svær størrelse, jo.
Denne kat, er bare sin egen og er navnløs, som de fleste vilde katte nu er engang, og denne har så her fået sin helt egen rundkørsel, og maleri.
Jeg har taget udgangspunkt i hjørnet ved Halmtorvet og Helgolandsgade og bygget på, med egen fantasi da virkligheden jo allerede findes derude.
Vesterbro er en bydel med sol- og skyggesider, dag som nat og er de seneste år blevet moderniseret og nye velhavere er flyttet ind her, også.
Mange af de oprindelige beboere blev smidt ud, eller forflyttet til omegnskommunerne, da de ikke havde råd til de nye dyre renoverede lejligheder.
Så i dag er Vesterbro blevet finere på overfladen, men heller ikke mere, gadens piger, narkomaner, alkoholikere og tiggere findes her, Mændenes hjem ligger her stadigvæk og arbejdsløse og arbejdere bor her også, selvom de hedder noget andet i dag.
Finkulturen er flyttet ind, teater, gallerier, trendige cafeer, udstillinger og forskellige modeshows og happenings er blevet en integreret del af det nye Vesterbro, og på sigt er det måske også en forbedring, det ligger ihvertfald i tiden.
Noget andet er også dukket op nemlig tatoo-biksene, og hvor der før lå en pornoforretning eller -klub, er det i dag tatovørerne som har taget over, hver tid og generation, sin fornøjelse.
Jeg har selv haft forretning og sexklub i Abel Cathrinesgade på et tidspunkt, og har, havde mange venner her og blev nok bidt af atmosfæren og den ledige stil som kendetegner denne del af byen, København.
En barsk farvestærk bydel og meget malerisk, hvilket jeg bruger og udnytter ofte, dog mest dagtid.
Der findes et ordsprog fra WW 2., Istedgade overgiver sig aldrig, ligesom resten af Vesterbro og det passer godt nok også i dag.
Det er menneskerne som anpasser sig, ikke bydelen som lever videre, uden at bryde sig særligt om beboerne og deres laden og gøren.
Maleriet er en olie og måler b:75cm. - h:60cm.
ja livet har over alt sol og skyggesider ...Skønne fortællende billeder Erik
SvarSletGod påske til dig
tak og ovenover alting, stråler moder sol :)
SvarSletog god påske til dig, også :)
lakeret :)
SvarSlet