Dot

Jeg er gået i gang med en serie portrætter, hvor Dot er det første, og et selvportræt kommer som nummer to.

Dot er kommet til efter en masse skitser, tegninger, fotos, samtaler og min egen livlige fantasi, og sådan vil det blive også med resten i serien.

Jeg har altid ment at den fotografiske virklighed er kedelig og forudsigelig, så selv om jeg vil at maleriet skal ligne personen, prøver jeg at kradse lidt på overfladen og baggrund, og fremstille portrættet som jeg mener og vil at det skal se ud, om det så lykkes er en helt anden sag.

En maler, jeg altid har beundret er Modigliani, og hans portrætter er heller ikke lige frem fotografiske og efter bogen. 
Hans billeder indeholder det meste, kærlighed og varme, afstandstagen og næsten foragt, alt efter hvem og hvad han portrætterer. 
Ligegyldigheden og det banale findes på et helt andet sted end der, hvor han nu befinder sig, også selvom mange af hans malerier af børn og unge mennesker er rørende i al sin uskyld.

Et af hans første billeder af en rig bestiller, blev afvist af køber, så der var han nok for ærlig i sin fremstilling, men mon ikke at han bare malede, hvad han så, jeg tror det.

Nå, tilbage i virkligheden,jeg er godt tilfreds med Dot, og håber så jeg kan fortsætte i samme spor med de følgende, for lige nu har jeg fået smag for portrætter, hvor min selvdiciplin også er blevet udfordret utallige gange, under processen og alligevel har jeg beholdt mit fokus.

Maleriet er malet med oliefarver på hørlærred, brede blændrammer og måler 35cm. - 45cm., og får en gang lak, til foråret, lige som en smal sølvramme.